Google vil ikke målrette annoncer efter individuel browser-adfærd

I går meldte Google ud, at de i forbindelse med afskaffelsen af tredjepartscookies i Chrome-browseren engang i starten af 2022 ikke længere vil tillade brugen af andre identitetsbaserede data til målretning gennem deres annonceplatforme. Eneste undtagelse er, når forbrugeren udtrykkeligt har givet sit samtykke hertil. Google bevæger sig derfor endegyldigt væk fra identitetsbaseret målretning hen mod målretning mod anonyme grupper af brugere med fælles karakteristika (såkaldte kohorter).

Helt i tråd med den generelle udvikling i markedet strammer Google således grebet om brugernes privatliv ved udfasningen af tredjepartscookies og træder væk fra brugen af direkte identitetsbaseret målretning, når det vel at mærke er uden for Googles egne annoncemedier. Det er på mange måder en ventet udmelding fra Google, men det er nu alligevel en betydelig milepæl med vidtrækkende konsekvenser for annonceindustrien og de enkelte aktører. Det vil ændre den underliggende værdikæde for store dele af den digitale annoncering.

I dette indlæg opsummerer vi den nuværende viden i forhold til udmeldingen fra Google, og samtidig prøver vi at perspektivere de forventede konsekvenser for annonceringen på og gennem Google.

Udmeldingen omkring Googles tilgang efter udfasningen af tredjepartscookies

Den endelige udfasning af tredjepartscookies med afskaffelsen af disse i Chrome vil, som alle ved, skabe et nyt annonceøkosystem, hvor tilgangen til måling og målretning nødvendigvis må genopfindes.

Google har i den forbindelse haft et behov for at melde ud til markedet, at de indtager en ret klar position her. Således meldte Google følgende ud (du kan læse den fulde udmelding her):

“Today, we’re making explicit that once third-party cookies are phased out, we will not build alternate identifiers to track individuals as they browse across the web, nor will we use them in our products.”

Googles tilgang til et annonceøkosystem med større fokus på brugernes privatliv er bygget op omkring det såkaldte ’Privacy Sandbox’ initiativ, som dækker over en rækker projekter, der grundlæggende skal forbedre brugernes privatliv på internettet samtidig med at annonceringen kan måles og målrettes.

De enkelte projekter er åbne standarder, som Google siden opstarten har diskuteret med andre interessenter i industrien. Gårsdagens klare udmelding kommer i naturlig forlængelse af mange diskussioner i arbejdsgruppen ’Improving Web Advertising Business Group’ under World Wide Web Consortium (W3C), hvor andre aktører har sået tvivl om, hvorvidt Google med deres unikke adgang til førstepartsdata vil pålægge sig selv de samme stramninger, som er intentionen med ’Privacy Sandbox’. Det har Google nu endegyldigt slået fast med gårsdagens udmelding.

Hvad betyder Googles udmelding helt kort for annonceringen?

Udmeldingen fra Google er ganske eksplicit, men den efterlader også læseren med en række ubesvarede spørgsmål. Helt kortfattet kan man dog fastslå følgende på baggrund af udmeldingen:

  • Google vil ikke længere tillade, at identitetsbaserede brugerdata bliver anvendt på de forskellige platforme, uden at en forbruger udtrykkeligt har givet sit samtykke til brugen af ​​sine data til den specifikke virksomhed og dermed annoncør
  • Googles tilgang er anderledes end store dele af industrien, da de vil flytte til en kohortebaseret tilgang og ikke gøre brug af adressérbare og identitetsbaserede målretninger
  • Google vil stadig muliggøre den adressérbare målretning på deres egne annonceplatforme, men uden for disse vil kohorte-tilgangen og forbedrede kontekstuelle målretninger alene være tilgangen

Det er med den udmelding vores forventning, at tilgangen fra Google ikke vil få nævneværdige konsekvenser for annonceringen på Googles søgemaskine eller gennem YouTube. Til gengæld vil det få betydelige konsekvenser for displayannonceringen gennem Google Ads og Googles DSP DV360. Det dykker vi lidt mere ned i det følgende, men vi starter lige med lidt om baggrunden for alle privatlivs-initiativerne.

Lidt baggrund omkring Googles ’Privacy Sandbox’ projekt

Gennem en længere årrække har annonceindustrien gradvist bevæget sig væk fra brugen af ​​cookies, som jo ellers har været den primære, individuelle identifikator til målretning af den digitale annoncering gennem browsere. Denne bevægelse kan tilskrives cookiens reducerede evne til at målrette annonceringen blandt andet på grund af, at brugerne anvender flere og flere enheder, men den største drivkraft de senere år har dog været det stigende fokus på brugernes privatliv.

Privatlivsudfordringerne i annonceringen har således udløst både tekniske og regulatoriske ændringer. På den tekniske side begyndte Apple at begrænse brugen af ​​cookies i Safari-browseren tilbage i 2017 gennem ’Intelligent Tracking Prevention’ (ITP), hvilket kulminerede med eliminering af tredjepartscookies i Safari i 2019. Dette begrænsede kraftigt målingerne og målretningen mod ​​Safari-brugere. Apples kommende opdatering af iOS 14.5 vil få tilsvarende konsekvenser for det app-baserede annonceøkosystem. Udgangspunktet for de tekniske ændringer har været de regulatoriske ændringer, som i EU er udmøntet i GDPR og lokale fortolkninger heraf.

Sidste år tilsluttede Google sig de kræfter, som arbejder for en bedre beskyttelse af brugernes privatliv gennem den åbne standard ’Privacy Sandbox’. Initiativet består af fem forskellige projekter, som alle skal øge brugernes privatliv gennem blandt andet aggregering og anonymisering af data, samt behandling af data på den enkelte enhed eller browser. Et af de mest fremskredne projekter har til opgave at erstatte cookies til målretning gennem brug af en patenteret teknologi kaldet FLoC (’Federated Learning of Cohorts’). FLoC arbejder udelukkende med kohorter, hvor enkeltpersoner skifter ind og ud af disse over tid i forhold til deres adfærd. Med den tilgang vil man som annoncør ikke kunne måle den enkelte brugers adfærd eller målrette mod denne uden et direkte samtykke. Du kan læse mere om den seneste udvikling og status på de enkelte projekter under ’Privacy Sandbox’ her, og er du særligt interesseret i at forstå de bagvedliggende tanker bag FLoC, så kan du med fordel læse mere her.

Med den seneste udmelding har Google forpligtet sig til ikke kun at bevæge sig væk fra brugen af tredjepartscookies, men også væk fra brugen af brugerspecifikke identifikatorer og til i stedet at anvende kohorter af brugere. Således vil brugen af andre identitetsbaserede løsninger såsom UID 2.0 ikke blive mulig gennem Googles DSP DV360. Google frasiger sig altså brugen af cookies og brugen af såvel egne som andres tredjeparts-identitetsbaserede løsninger, så længe det er udenfor Googles egne annoncemedier.

Hvorvidt den nye tilgang fra Google med blandt andet brugen af FLoC er den bedst tænkelige sikring af brugernes privatliv er omvendt en diskussion, som helt givet ikke slutter her. Organisationer med fokus på at beskytte forbrugernes privatliv vil fremføre argumenter mod brugen af FLoC, og den debat er allerede godt i gang (du kan se eksempel på det her). Samtidig har konkurrencemyndighederne i Storbritannien åbnet en sag med henblik på at undersøge, om Google med ‘Privacy Sandbox’ udnytter sin dominerede position (læs mere her). Så selv med den nu meget klare udmelding fra Google, slutter debatten næppe her.

Hvad forventer vi, det kommer til at betyde for annonceringen gennem Google i fremtiden?

Stort set al måling og annonceindkøb gennem Google Marketing Platform kommer til at ændre sig efter udmeldingen fra Google og altså ved udfasningen af tredjepartscookies i Chrome. Alle cookiebaserede tilgange skal udskiftes med kohortebaserede tilgange, som er baseret på machine learning, såsom FLoC-initiativet.

Førstepartsdata med et korrekt indhentet samtykke vil utvivlsomt fortsat være et kæmpe aktiv for annoncører i tiden efter udfasningen af tredjepartscookien, men på nuværende tidspunkt er det uklart, om man som annoncør vil kunne udnytte det til målretning ud over Googles egne annoncemedier såsom Googles søgemaskine og YouTube. Her må vi forvente, at der kommer flere svar senere på året.

Vi forventer som nævnt ikke, at effektiviteten af videoannonceringen på YouTube eller søgeordsannonceringen på Google vil blive påvirket negativt, men det er uklart, hvor store konsekvenserne vil være for displayannonceringen i Google Ads og gennem DV360, og hvordan det vil påvirke effektiviteten. Google har testet, hvordan den kohortebaserede målretning med FLoC fungerer, og de fremhæver gode resultater fra denne, men det er dog stadig for tidligt at drage nogen endegyldige konklusioner. Du kan læse mere om testen fra Google her, men der er altså endnu ingen detaljeret redegørelse for blandt andet metoden bag Googles test.

For alle annoncører bliver det afgørende at teste de mange nye tilgange, som skal kompensere for de manglende cookies, og det er ifølge Google planen, at FLoC vil blive gjort tilgængelig for test af annoncører i Google Ads i løbet af Q2. Det vil vi naturligvis løbende orientere om og ikke mindst aktivere og teste sammen med vores annoncører i Resolution.

Forbered din virksomheds markedsføring på en ’privacy first’ fremtid

Vi ser alle frem mod en meget omskiftelig og spændende tid med mange forandringer, som alle skal gøre det muligt at lave målrettet og relevant annoncering overfor forbrugerne under samtidig hensyntagen til brugernes privatliv. Brugen af førstepartsdata vil utvivlsomt spille en helt central rolle i den fremtidige annoncering på Google, hvorfor den absolut bedste forberedelse for enhver annoncør er at sikre sig førstepartsdata i stor skala og med de korrekte samtykker. Derudover vil der være en lang række andre initiativer, som endegyldigt vil gøre din virksomhed helt uafhængig af brugen af tredjepartscookies.

Er du annoncør hos Resolution vil du og din virksomhed over de kommende uger og måneder høre meget mere omkring de initiativer, som på kort sigt vil kompensere for de nye udfordringer, og som på længere sigt vil bringe din virksomhed styrket ud på den anden side med mere effektfuld annoncering.

Målingen og attribueringen af effekterne på tværs af de mange forskelligartede tilgange til målrettet digital annoncering på tværs af platformene bliver selvsagt helt central, og her vil vores uafhængige og holistiske digitale attribuering Luminous fra Annalect kunne give den fornødne gennemsigtighed og beslutningsstøtte for dig som annoncør.

Vi glæder os til at aktivere de mange muligheder, og vi vil i den forbindelse opfordre alle annoncører til aktivt at deltage i test af disse. Sammen med dig og din virksomhed vil vi således afstemme den handlingsplan og de tilhørende innovationer og test, som tager jer sikkert gennem forandringerne. Har du i mellemtiden spørgsmål eller kommentarer til den seneste udmelding fra Google, så er du naturligvis velkommen til at række ud til din daglige kontakt hos Resolution.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – Februar 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Brugen af betalingskort er faldet for første gang nogensinde siden 1983

Nationalbanken har offentliggjort deres rapport om af brugen af betalingskort til og med 4. kvartal 2020. Rapporten viser, at i 2020 landede den samlede omsætning med dansk udstedte betalingskort 0,9% under niveauet for 2019. Dermed har danskerne for første gang siden introduktionen af betalingskort i 1983 brugt deres betalingskort mindre end året før. Brugen af betalingskort i e-handelen steg med 7,5% i forhold til 2019, og til sammenligning faldt kortomsætningen i den fysiske handel med 3,1%.

Du kan læse rapporten fra Nationalbanken her.

2. Danskerne handler endnu mere online under anden lock down

I følge Danske Banks Spending Monitor er forbruget i januar og starten af februar nede med 13% i forhold til samme periode sidste år. Forbruget i de fysiske butikker er faldet med 37% i den første uge af februar, hvorimod onlinesalget er steget stærkt og fortsætter med at overgå det overordnede salg under den første lock down. Således er onlinesalg steget med 37% (når man ikke tager højde fra lønningseffekter) i starten af ​​februar, mens onlinesalg ’kun’ var omkring 20-25% højere end normalt under den første lock down

Danske Banks Spending Monitor er fortsat den trofaste følgesvend for rigtig mange beslutningstagere her under Corona-pandemien. Rapporten har selvfølgelig sine naturlige begrænsninger (dem kan du læse mere om her), men det er en virkelig en guldgrube af indsigter.

Du finder rapporten fra Danske Bank til og med den 11. februar her.

3. Brugen af TikTok er vokset markant det seneste år

DR Medieforsknings årlige rapport om udviklingen i danskernes brug af elektroniske medier blev udgivet i løbet af januar og er som vanligt også en guldgrube af relevante indsigter.

Et af emnerne handler om brugen af det social medie TikTok. Mediet har over de seneste år haft en voksende brugerskare blandt børn og teenagere, men 2020 blev også året, hvor flere voksne begyndte at indfinde sig. Den ugentlige brug af TikTok blandt børnene er vokset fra 29% i 2019 til 48% i 2020. Brugen af TikTok blandt børnene overgås kun af YouTube med 88% og Snapchat med 59%.

Du kan blandt en masse andet også læse omkring danskernes brug af podcast og streaming samt danskernes ændrede mediebrugsvaner under Corona-pandemien i rapporten.

Du finder hele rapporten fra DR Medieforskning her.

4. Generation Z og Millennials inspireres på sociale medier

Facebook har i samarbejde med Global Web Index (GWI) udarbejdet en større rapport med fokus på de ændrede medievaner blandt de såkaldte Generation Z, Millennials (Generation Y), Generation X og Baby Boomers i Danmark (og Sverige).

Kigger man på, hvor Generation Z og Millennials typisk opdager nye mærker og produkter så angiver 43% sociale medier og 38% søgemaskiner, hvorimod kun 20% nævner TV-reklamer.

Du kan downloade rapporten fra Global Web Index her.

5. Psykologiske virkemidler på digitale platforme presser nogle forbrugere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en kortlægning af udbredelsen af en række psykologiske virkemidler, som digitale platforme anvender i markedsføringen. Kortlægningen viser, at alle platforme i høj grad anvender psykologiske virkemidler, og herunder blandt andet de såkaldt ’presalgs’-virkemidler, hvor forbrugeren tilskyndes til at træffe en købsbeslutning eksempelvis grundet tidspres.

Knap hver tredje forbruger (31%) har følt sig presset til at træffe en hurtig beslutning om at købe en vare eller service efter at være blevet præsenteret for et presalgs-virkemiddel.

Du kan læse mere om brugen af de mange forskellige virkemidler, og hvordan det opfattes af forbrugerne, i analysen her fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

Sådan påvirkes Facebook annonceringen af iOS 14 opdateringen (del 2)

I det seneste indlæg omkring konsekvenserne for Facebook annonceringen ved den kommende Apple App Tracking Transparency (ATT) opdatering, kiggede vi nærmere på tre hygiejneopgaver. Det er de grundlæggende forberedelser, som man skal gøre sig som virksomhed, når man skal forberede sin Facebook annoncering på de kommende ændringer. De tre opgaver er listet nedenfor, og hvis du ikke har læst denne første del af indlægget, så finder du det her.

  1. Forudsætning for annoncering: Verificering af domæneejerskab
  2. Optimering af dataindsamling: Strukturering af virksomhedens domæner og website-infrastruktur, når man kun har 8 events pr. domæne
  3. Prioritering af events: Revurdering af virksomhedens KPI-hierarki givet de nye begrænsninger af hændelsesoptimeringen

Fra denne første del ved vi allerede nu at dataopsamlingen bliver begrænset, og at de juridiske aspekter bliver strammet, hvilket nu tager os hen til, hvordan kampagnerne bliver påvirket.

I denne anden del af indlægget behandler vi de tre sidste punkter nedenfor, og dermed indkøbet og optimeringen af annonceringen på Facebook.

  1. Profilering: Sådan påvirker datareduktionen annonceindkøbet
  2. Kampagneevaluering: Facebook ændrer attribueringsmetoder og -vinduer
  3. Optimering af dataindsamling: Optimering af datagrundlaget for annonceringen

Der er særligt to forestående barrierer, hvor det er vigtigt at skelne imellem de påvirkede områder. Den første barriere er brugere, som ikke giver samtykke, og dermed umuliggør en profilering. Her vil der fremover opstå et stort mørketal og en datareduktion, som vil begrænse indkøbsalgoritmerne på Facebook betydeligt. Derudover vil der være en effektevalueringsbarriere, da tilskrivningsperioden også vil være ramt af Apples opdaterede politikker, og dermed reducerer den loggede data til evaluering. Det vil vi kigge nærmere på i dette indlæg, og vi vil afslutningsvis også give nogle perspektiver i forhold til, om man som virksomhed skal flytte sit faktiske konverteringspunkt ud til Facebook, og dermed øge datagrundlaget.

4. Profilering: Sådan påvirker datareduktionen annonceindkøbet

Muligheden for at kunne profilere, og derigennem kvalificere annonceindkøbet på Facebook, afhænger i sidste ende af de samtykkerater, som Facebook vil kunne opnå på deres app på iOS enheder.

Som nævnt i den første del af vores indlæg, forventes der som udgangspunkt en høj afvisningsrate, da brugerne nok sjældent vil opleve et stærkt incitament til at godkende. Således har mange spekuleret i, at andelen med accept af prompten – og dermed tracking – vil være helt ned til 5–10%.

Derfor tester Facebook også brugen af en pre-prompt (den kan du læse mere om her), men uanset hvad kan vi med stor sikkerhed se frem til, at der vil ske en stor reducering i den mængde data, som vil være tilgængelig for Facebook og annoncørerne.

De reducerede data vil desværre påvirke en lang række områder i annonceindkøbet på Facebook. Nedenfor har vi prøvet at fremhæve en række af disse, hvor der arbejdes med ekstern brugeradfærd, og dermed handlinger uden for en af Facebooks platforme.

  • Hændelser (events)
    Hvis du i dag optimerer imod mere end 8 hændelser, og ikke prioriterer dine optimeringshændelser, vil du opleve at nogle kampagner pauses, når opdateringer slår igennem.
  • Granuleringen i målretningsstrategierne
    Eftersom du fremadrettet i bedste fald kun vil have 8 optimeringspunkter (når brugeren samtykker), og i værste fald 1 (når brugeren ikke samtykker), så vil detaljegraden, hvormed du kan optimere, ændre sig markant.
  • Usikkerhed omkring den målte pris pr. konvertering
    Da vi ikke kender nøjagtigheden af Facebooks nye ’Aggregated Event Measurement’ framework (ved måling fra app til web konvertering), ved vi ikke om den målte konverteringsvolumen vil falde, og dermed få den målte pris pr. konvertering til at stige.

    Det betyder ikke nødvendigvis, at din faktiske konverteringsvolumen er faldet og pris pr. konvertering er steget, men det kan blot være et udtryk for, at Facebook ikke længere kan måle den. Det vil derfor kræve, at man som annoncør genbesøger sine målsætninger for konverteringspriser, og tilpasser dem til den nye ’virkelighed’ på sine fremtidige konverteringsfokuserede kampagner på Facebook.

  • Lavere konverteringsvolumen kan udfordre algoritmerne
    Det gælder generelt, at Facebooks optimeringsalgoritmer kræver minimum 50 konverteringer pr. uge for at have tilstrækkelig indlæringsdata til brug for optimeringen.

    I takt med at der sker en reduktion i den målte datamængde, som Facebook kan tilskrive til en given kampagne, er der også en risiko for at minimumskravet til konverteringsvolumen vil stige, for at Facebook kan træne deres algoritmer tilstrækkeligt.

    Det kan altså betyde, at du skal hæve budgettet for at imødekomme Facebooks minimumskrav til konverteringsvolumen, eller vælge en optimeringshændelse med højere konverteringsvolumen.

  • Målgruppeindkøb som retargeting svækkes
    Fremadrettet vil din evne til at målrette brugere, der ikke har givet samtykke, på baggrund af adfærd på dit website eller i din app, blive reduceret.

    Arbejder du eksempelvis i dag med et klassisk retargeting e-commerce setup, hvor du målretter brugere, der enten kigger på et specifikt produkt, eller lægger det i kurven, men ikke køber produktet, vil du være påvirket fremover, hvis brugerne ikke afgiver samtykke til Facebook.

Det er en række af de konsekvenser, som vi vil se i annonceindkøbene på Facebook. Det bliver derfor også interessant at følge, hvordan alle disse ændringer kommer til at påvirke brugen af Facebook blandt de annoncører, som alene har anvendt platformen til at skabe direkte konverteringer. Herunder også hvordan det kommer til at påvirke prisudviklingen på selve annonceindkøbet.

5. Kampagneevaluering: Facebook ændrer attribueringsmetoder og -vinduer

Samtidig med at samtykke-prompten vil medføre en reduceret datamængde til optimeringen af selve indkøbet, så introducerer Facebook endnu en forhindring i forbindelse med iOS opdateringen

Det har i Facebook Business Manageren indtil nu været muligt at rapportere på effekttilskrivning 28 dage tilbage for henholdsvis klik og visninger, og alle baseret på deterministiske data. Efter opdateringen vil der nu være et kortere tilskrivningsvindue, som samtidigt delvist vil være baseret på probabilistiske data – dvs. data baseret på en forventet eller modelleret sammenhæng mellem indsats og effekt.  Nedenfor er listet de nye attribueringsvinduer for klik og visninger fra Facebook.

 

Klik tilskrivning Visningstilskrivning
1 dag Modelleret Delvis
7 dage Delvis Udgår
28 dage Udgår Udgår

 

Som standard har indstillingerne for tilskrivning historisk været sat til 28 dage post klik og 1 dag post visning. Hvis man som annoncør har anvendt denne standardindstilling, og har afviklet kampagner, som har genereret konverteringer, der igen har været data for indkøbsalgoritmen, og rapporteret på konverteringspris, så vil man være udfordret, og skal genoverveje sine mål og målpriser med de nye attribueringer på Facebook.

Hvis brugerrejserne for kunderne i din virksomhed samtidig ikke stemmer overens med Facebooks nye attribueringsvinduer (eksempelvis brugerrejser længere end 7 dage), er det vigtigt, at du sammen med dine involverede bureaupartnere diskuterer mulighederne for at anvende Facebook attribueringen smart.

6. Optimering af dataindsamling: Optimering af datagrundlaget for annonceringen

Med de reducerede datamængder, og ændringerne til attribueringsmetoden, kan det være fristende at lede efter andre metoder til at overkomme disse begrænsninger.

De fleste annoncører anvender egne indholdsplatforme i form af website eller app som interaktions- og konverteringsplatform med brugerne, og herunder også som landingsside for annoncer. Indholdsplatformene er på den måde centrale omdrejningspunkter for indsamling og distribution af adfærdsdata, samt evaluering af marketingindsatsen. Medieplatforme såsom Facebook har så samtidig anvendt den distribuerede adfærdsdata til at optimere profileringen af brugere, og målretningen via enten inkludering eller ekskludering.

I takt med at datamængden fra egne indholdsplatforme til Facebook reduceres, aggregeres eller forsinkes, så kunne man som virksomhed overveje at flytte interaktions- og konverteringspunkterne ud på indkøbsplatforme i stedet for på egne indholdsplatforme. Dette kunne for Facebooks vedkommende være gennem Facebook Instant Experiences, såsom Lead Ads, Storefront, Canvas Ads eller Video Ads (læs mere her).

Argumenterne for at flytte interaktions- og konverteringspunkter ud i medieplatformene kunne være:

  1. Du sænker konverteringsbarriereren for slutbrugeren ved at fjerne mellemliggende klik, websites, samtykkebannere m.m., hvilket alt andet lige bør give flere konverteringer
  2. Du giver platformene mere data til profilering, hvilket bør gøre annonceringen mere effektiv
  3. Du har et fuldstændigt datagrundlag for rapportering og evaluering af investering, da data ikke flyder på tværs af flere platforme eller virksomheder
  4. Du har ingen forsinkelse på konverteringsdata

Argumenterne imod at flytte interaktions- og konverteringspunkter ud i medieplatformene kunne være:

  1. Du bliver mere afhængig af den enkelte medieplatform, og evt. ændringer i denne
  2. Du mister ejerskab over adfærdsdata, og kan dermed ikke anvende den på tværs af medieplatforme, da de typisk er ‘walled gardens’
  3. Du har langt færre muligheder for analyse af brugernes interaktion med dit indhold, og dermed en ringere evne til generelt at kunne optimere på dette
  4. Du skal producere mere indhold, da der skal produceres indhold til hver platform (website, app, Facebook, Google, LinkedIn m.m.)

Hvad der er rigtigt at gøre, vil naturligvis i sidste afhænge af den enkelte virksomhed og de enkelte kampagneaktiviteter, men i takt med at data lukkes inde og ikke flyder gnidningsfrit mellem platforme og virksomheder, desto vigtigere er det naturligvis at overveje alle alternativer.

De fulde konsekvenser af ATT vil først vise sig efter opdateringen

Vi har nu over to indlæg fokuseret på hygiejneopgaverne, og de forventede konsekvenser for annonceringen på Facebook, i forbindelse med den kommende Apple App Tracking Transparency (ATT) opdatering. Der er ingen tvivl om, at opdateringen vil være en gennemgribende forandring, som vil være definerede for, hvordan Facebook kommer til at fungere som annoncemedie i fremtiden.

Selv ikke Facebook kender de fulde konsekvenser endnu, og det gælder også alle andre medieplatforme. Senest har Snap Inc. (virksomheden bag Snapchat) i forbindelse med offentliggørelsen af deres kvartalsregnskab også bekendt gjort, at de kigger ind i en usikker fremtid på grund af opdateringen (læs mere her).

Vi følger naturligvis udviklingen løbende og holder dig opdateret op til og efter opdateringen. Har du i mellemtiden spørgsmål eller kommentarer til ændringerne på Facebook, så er du naturligvis velkommen til at række ud til din daglige kontakt i Resolution.

 

Sådan påvirkes Facebook annonceringen af iOS 14 opdateringen (del 1)

I vores seneste indlæg omkring Apples kommende iOS 14 opdatering, gennemgik vi de udfordringer og nødvendige ændringer, som Apples nye politikker påfører iOS apps. Mod forventning skete den for markedsføringen meget gennemgribende opdatering ikke i forbindelse med iOS 14.4. Den er således endnu ikke blevet rullet ud, og senest har Apple offentliggjort, at det vil ske i det ’tidlige forår’. Det er sandsynligvis i forbindelse med iOS 14.5.

Det giver alle mulighed for at gøre sig de nødvendige forberedelser – særligt i forhold til Google og Facebook. På trods af at der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål angående annonceringsmulighederne på Facebook efter opdateringen, så er Facebook den eneste platform, der er kommet med specifikke udmeldinger omkring konsekvenserne ved Apples opdatering.

Google har netop offentliggjort deres første generelle retningslinjer for deres platforme, men i dette indlæg vil vi fokusere på, hvordan Apples nye politikker påvirker annoncørers muligheder i annonceindkøbet i Facebook-universet. Vi vender naturligvis også tilbage med en opdatering og perspektivering af de første udmeldinger fra Google i et senere indlæg.

Konsekvenserne for Facebook annonceringen er mangesidige, og derfor har vi valgt at beskrive dem over to indlæg. Dette er første del, og anden del udkommer inden for de nærmeste dage. Hvis du ikke har læst vores tidligere indlæg omkring problemstillingen, så kan du med fordel læse dem først.

 

Hvad gør Facebook nu på baggrund af Apples opdatering?

Facebooks umiddelbare reaktion på Apples offentliggørelse af deres nye opdatering var, at Facebook ikke ville indarbejde Apples App Tracking Transparency (ATT) prompt, og heller ikke anvende Apple brugernes Identifier for Advertising (IDFA). Apple har dog siden hen udvidet deres tiltag fra at være en teknisk begrænsning af IDFA, til at være en politik omkring berigelse af iOS brugerdata med brugerdata fra andre virksomheders digitale platforme. For Facebook har det derfor nødvendiggjort følgende ændringer:

  • Facebook indarbejder Apples App Tracking Transparency (ATT) prompt
  • Facebook vil fortsat anvende Apple brugernes Identifier for Advertising (IDFA), når de har givet et samtykke hertil
  • Facebook vil supportere Apples SKAdNetwork til brug ved attribuering af mobile apps
  • Facebook introducerer en række privatlivstiltag i måden, hvorpå de arbejder med brugerdata på tværs af deres egen app og andre virksomheders websites, app mm. Helt konkret drejer det som sig om introduktionen af Aggregated Event Measurement (AEM).

Overstående ændringer betyder, at Facebook må foretage gennemgribende ændringer i deres annonceringsprodukter, hvilket betyder at alle annoncører på Facebook skal gøre sig overvejelser og foretage handlinger inden for følgende 6 overordnede områder:

  1. Forudsætning for annoncering: Verificering af domæneejerskab
  2. Optimering af dataindsamling: Strukturering af virksomhedens domæner og website-infrastruktur, når man kun har 8 events pr. domæne
  3. Prioritering af events: Revurdering af virksomhedens KPI-hierarki givet de nye begrænsninger af hændelsesoptimeringen
  4. Profilering: Sådan påvirker datareduktionen annonceindkøbet
  5. Kampagneevaluering: Facebook ændrer attribueringsmetoder og -vinduer
  6. Optimering af dataindsamling: Optimering af datagrundlaget for annonceringen

Som nævnt indledningsvist vil vi udkomme med to indlæg omkring konsekvenserne for annonceringen på Facebook, og i denne første del vil vi behandle de tre første emner. De tre sidste følger i anden del.

 

  1. Forudsætning for annoncering: Verificering af domæneejerskab

Efter den første kovending i forhold til Apples kommende opdatering, har Facebook været meget tydelige omkring den vigtigste og første handling man skal foretage sig som virksomhed, nemlig verificering af ejerskabet af virksomhedens domæne.

Verificerer man ikke sit domæne kan man ikke prioritere sine events, og heller ikke optimere annonceringen imod disse events.

Hvordan skal du forholde dig, hvis du ikke linker til et domæne og udelukkende optimerer imod ’reach / dækning’ i dit Facebook indkøb? Ret beset er verificeringen ikke nødvendig i dette tilfælde, men også til denne type annoncører er det en klar anbefaling fra Facebook, at domæne-ejerskabet verificeres. Facebook har endnu ikke den nødvendige klarhed over Apples politikker, og det mest sikre vil derfor være at verificere.

Bemærk desuden at et domæne ikke kan verificeres mere end én gang. Der findes utallige konstellationer indenfor Facebook-annoncering, og opdateringen vil automatisk kræve et tæt samarbejde mellem alle de involverede parter. Har du flere samarbejdspartnere er det derfor vigtigt, at du som annoncør koordinerer et fælles forum, hvor blandt andet overstående kan diskuteres.

Du kan læse mere om verificeringen i Facebook her.

 

  1. Optimering af dataindsamling: Strukturering af virksomhedens domæner og website-infrastruktur, når man kun har 8 events pr. domæne

Som tidligere nævnt vil de kommende opdateringer fra Apple og Facebook betyde, at man i Facebook regi kun har 8 eller 1 optimeringshændelse(r) pr. domæne afhængig af om brugere accepterer, eller ikke accepterer, App Tracking Transparency (ATT) prompten.

Det betyder i praksis, at hvis man eksempelvis har konsolideret flere forretningsenheder på ét domæne, så kan de i værste fald kun optimere imod 1 hændelse på sitet, og i bedste fald 8.

Som illustreret i figuren nedenfor vil begrænsningen på 8 optimeringshændelser påvirke virksomheder forskelligt, afhængigt af hvordan websitet er struktureret.

Hvor stor en udfordring begrænsningen på 8 optimeringshændelser på tværs af flere brands/lande/forretningsenheder bliver for den enkelte virksomhed afhænger af, hvorvidt de enkelte og underliggende brands/lande/forretningsenheder har de samme KPI’er.

Der kunne f.eks. være tale om, at flere lande er placeret som subdomæner (eks. dk.garmin.com, de.garmin.com, se.garmin.com mm.), og at vi ønsker at eksekvere annoncer for Garmin Danmark. I det tilfælde bør målretningen i Facebook sørge for, at vi kun rammer danske brugere, samtidig med at indholdet i annoncen er dansk. På den måde vil der være markant mindre risiko for, at vi rammer irrelevante brugere. Skulle vi komme i en situation, hvor vi kommunikerer til en svensker, som lander på dk.garmin.com, skifter til se.garmin.com, og efterfølgende køber et produkt, så har vi stadig generet værdi til Garmin som helhed.

Er situationen til gengæld, at flere forskellige forretningsenheder er placeret som subdomæner, på virksomhedsgruppens overordnede domæne, så bliver der langt flere udfordringer. Det kunne f.eks. være fakta.coop.dk, shopping.coop.dk, mad.coop.dk, medlem.coop.dk, der alle kan have forskellige forretningsmæssige formål, men grundet de nye opdateringer har de til sammen i bedste fald 8 optimeringshændelser til deling, og i værste fald 1 optimeringshændelse.

Det er med andre ord vigtigt at undersøge, hvorvidt din virksomheds website er placeret som et subdomæne eller rootdomæne, samt om din virksomhed eventuelt deler KPI’er med andre forretningsenheder i en virksomhedsgruppe.

 

  1. Prioritering af events: Revurdering af virksomhedens KPI-hierarki givet de nye begrænsninger af hændelsesoptimeringen

Det tredje punkt på listen over påkrævede handlinger er en prioritering af hændelserne. I forlængelse af Apples nye politikker har Facebook besluttet, at en annoncør maksimalt kan optimere imod 8 optimeringshændelser pr. domæne.

Antallet er ifølge Facebook en afvejning af på den ene side, hvor lidt data annoncører kan leve med for at skabe forretningsmæssig værdi, og på den anden side, hvordan man beskytter brugernes privatliv.

Fra start understøtter Facebook to typer af hændelser som optimeringshændelser, nemlig standard-hændelser og ‘custom conversions’ eller på dansk ‘brugerdefinerede konverteringer’ (baseret på standard-hændelser). Ved lanceringen vil Facebook altså ikke understøtte brugerdefinerede hændelser, og optimerer man i dag imod brugerdefinerede hændelser, skal man derfor ændre disse til standard-hændelser. Du kan se listen med standard-hændelser her.

Det er utrolig vigtigt at forstå forskellen imellem henholdsvis hændelser og optimeringshændelser. Optimeringshændelser defineres på baggrund af hændelser. Det er i antallet af optimeringshændelser, der vil opstå begrænsninger. Annoncører vil altså fortsat have mulighed for at definere unikke hændelser på et website eller i en app, hvor der blandt andet kan opsamles brugeradfærd, og brugeren kan geneksponeres for en annonce i et retargeting-setup. Dette er naturligvis kun med brug af data fra de brugere, som har givet samtykke via Apples App Tracking Transparency (ATT) prompt.

Når man har sikret sig, at de hændelser, man ønsker at optimere imod, alle er standard-hændelser eller brugerdefinerede konverteringer på baggrund af standard-hændelser, skal man prioritere hændelserne og tage stilling til, om en given optimeringshændelse skal optimeres imod volumen eller værdi. Ønsker man at optimere imod værdi, kan man desuden vælge at bruge flere af de 8 konverteringshændelser på denne ene konverteringshændelse for øget granularitet.

Man kan løbende ændre i prioriteringen, dog skal man være opmærksom på, at annoncer, der optimeres imod de optimeringshændelser som ændres, ikke vil kunne optimeres i 72 timer efter ændringen.

Det skal bemærkes at Facebook værktøjet, hvori hændelserne prioriteres, løbende rulles ud på de enkelte Facebook konti, men det vil altid først være tilgængeligt efter domæneejerskabet er verificeret.  Så det er anbefalingen at få sit domæne verificeret, og sine events prioriteret hurtigst muligt, så man ikke påvirkes af 72 timer begrænsningen ved de ændrede prioriteter.

 

Fra hygiejneopgaverne til den faktiske optimering i det nye Facebook

Vi har i dette indlæg fokuseret på de 3 første hygiejneopgaver på Facebook i forbindelse med den kommende Apple App Tracking Transparency (ATT) opdatering.

  1. Forudsætning for annoncering: Verificering af domæneejerskab
  2. Optimering af dataindsamling: Strukturering af virksomhedens domæner og website-infrastruktur, når man kun har 8 events pr. domæne
  3. Prioritering af events: Revurdering af virksomhedens KPI-hierarki givet de nye begrænsninger af hændelsesoptimeringen
  4. Profilering: Sådan påvirker datareduktionen annonceindkøbet
  5. Kampagneevaluering: Facebook ændrer attribueringsmetoder og -vinduer
  6. Optimering af dataindsamling: Optimering af datagrundlaget for annonceringen

I det næste indlæg behandler vi de 3 sidste punkter og dermed den faktiske optimering af annonceringen på Facebook. Hvis du inden da har spørgsmål eller kommentarer til ændringerne på Facebook, så er du naturligvis velkommen til at række ud til din daglige kontakt i Resolution.

Sådan gør du klar til Apples Privacy-opdatering til iOS14

Året 2021 er stort set lige begyndt, og Apples udskudte privacy-opdatering til iOS14 nærmer sig med hastige skridt. Privacy-opdateringen var oprindeligt planlagt til udrulning i september sidste år sammen med iOS14, men den blev på grund af manglende klarhed og tidspres på appudviklere, samt industrien i almindelighed, udskudt her til starten af 2021.

Hele privacy-opdateringen til iOS14 har været, og er desværre stadig i stor udstrækning, præget af manglende information og gennemsigtighed fra Apples side. Der er for eksempel endnu ikke offentliggjort en dato for privacy-opdateringen, men beta-versionen er allerede gået live.

Vi har i denne artikel samlet vores nuværende viden om de generelle udfordringer, som iOS14.4 vil give dig som annoncør, samt hvordan du bliver klar til opdateringen ud fra den information Apple og annonceplatformene har delt indtil videre. Der vil her være et særligt stort fokus på Facebook, som alt andet lige må forventes at være den annonceplatform, der vil blive hårdest ramt af opdateringen. Til slut i indlægget giver vi også korte svar på de oftest stillede spørgsmål i forhold til opdateringen. Inden du læser nærværende indlæg kan du med fordel læse vores forrige indlæg om emnet til din baggrund. Desuden vil vi indenfor de nærmeste dage vende tilbage med endnu et indlæg, som fokuserer på de konsekvenser ændringerne vil have på din virksomheds annoncering – særligt på Facebook og Google.

 

Apples seneste privacy-tiltag i forhold til apps

Meget lig Apples tidligere privacy-tiltag i Safari-browseren, som også er kendt under navnet Intelligent Tracking Prevention (ITP), har Apple også påbegyndt en udrulning af privacy-tiltag i apps. I iOS14.4 opdateringen vil Apple således kræve, at brugerne giver samtykke via Apple App Tracking Transparency (ATT) framework, før virksomhederne enten kan foretage ’tracking af brugerne’ eller tilgå deres IDFA (Identifier for Advertisers) (https://developer.apple.com/app-store/user-privacy-and-data-use/). Og hvad dækker ’tracking af brugerne’ så over? Apple beskriver det selv på følgende vis:

“Tracking refers to the act of linking user or device data collected from your app with user or device data collected from other companies’ apps, websites, or offline properties for targeted advertising or advertising measurement purposes. Tracking also refers to sharing user or device data with data brokers.”

Hertil nævner Apple følgende eksempler …

  • Displaying targeted advertisements in your app based on user data collected from apps and websites owned by other companies.
  • Sharing device location data or email lists with a data broker.
  • Sharing a list of emails, advertising IDs, or other IDs with a third-party advertising network that uses that information to retarget those users in other developers’ apps or to find similar users.

Med andre ord, så må man som virksomhed ikke længere:

  • Dele adfærdsdata (køb, navigation, handlinger, mm.) direkte med tredjeparter med et annonceringsformål.
  • Anvende adfærdsdata (køb, navigation, handlinger, mm.) fra individuelle brugere i appen til at skabe målgrupper hos tredjeparter med et annonceringsformål (f.eks. custom audience via email eller IDFA på baggrund af brugeranalyser, mm.).
  • Dele bruger- eller enhedsdata med data brokers (data brokers defineres ikke yderligere af Apple, men kan f.eks. være medier og annoncenetværk).

Man må dermed stadig indsamle brugerdata, foretage analyser som clusteranalyser, churn-risk analyser og bygge målgrupper, så længe man ikke kombinerer data fra appen med data fra tredjeparter, eller deler data med data brokers. Det kunne være til egne kanaler, som f.eks. direkte email, notifikationer, sms’er, mm.

 

Hvordan indhentes samtykket og hvor mange forventes af give samtykke?

Ved opdateringen til iOS 14 skal brugeren på hver enkelt app tage stilling til, om brugeren vil tillade tracking eller ej. Der er i billedet nedenfor gengivet et eksempel på, hvordan den nye dialogboks kommer til at se ud i praksis. Det kaldes typisk prompten, og det er altså sådan brugeren kommer til at opleve ATT i praksis.

Den nye prompt kan på mange måder teknisk set sammenlignes med det GDPR-samtykke, som virksomheder i dag indhenter på deres websites. Men til forskel fra dette, så er der kun ganske få linjer, som kan ændres og tilpasses til den enkelte virksomheds app.

Som det ses af eksemplet ovenfor, får den nye dialogboks samme udtryk, som dem vi kender fra adgang til lokation, billeder, notifikationer på Apple enheder. På samme måde som vi ved introduktionen af dialogbokse for lokation og notifikation oplevede en relativ høj afvisningsrate, vil vi efter al sandsynlighed også opleve en høj afvisningsrate for tracking fra brugerne. Vi forventer endda en endnu højere afvisningsrate, da brugerne nok sjældent vil opleve et stærkt incitament til at godkende, i modsætning til lokation, notifikation, billeder, mm. Med den nye prompt spekuleres der derfor også i, at andelen med accept af tracking vil være helt ned til blot 5-10%.

En anden faktor, der er vigtig at nævne i denne sammenhæng, er at appen kun vil få mulighed for at vise prompten, og dermed bede om samtykke én gang per bruger. Hvis brugeren afviser, og senere ændrer holdning, så vil det kun være muligt for brugeren at ændre sin samtykkestatus gennem indstillingerne på enheden (Indstillinger > Privatliv > Tracking). See screenshot nedenfor.

Derfor vil mange virksomheder også arbejde med en pre-prompt, som kan motivere brugerne til at afgive deres samtykke i den egentlige prompt. Det er endnu uvist hvordan, men Facebook vil også implementere en sådan pre-prompt.

 

Er Apples samtykke ligestillet med et GDPR samtykke til behandling af persondata?

Mange vil nu spørge sig selv, om Apples samtykke gennem prompten er ligestillet med et GDPR samtykke til behandling af persondata. Det korte og præcise svar er nej. Apples samtykke giver kun virksomheden lov til at tilgå IDFA, samt tracke brugerne inden for Apples retningslinjer. Udover Apples samtykke har din virksomhed således også brug for et reelt GDPR (persondatalovgivning) samtykke, da du som virksomhed indsamler og behandler persondata.

Det er særligt denne udfordring kombineret med Apples meget vage definitioner, som gør Apples tiltag meget problematisk. Vi risikerer altså at stå tilbage med et økosystem, og en marketingindustri, hvor forståelsen for hvordan og hvornår vi må arbejde med persondata, er endnu mere splittet end hvad der allerede er tilfældet, og det er på ingen måde til gavn for brugerne.

Set fra et europæisk perspektiv er de udfordringer, som Apple forsøger at løse, allerede løst via GDPR lovgivningen, såfremt alle virksomheder altså allerede anvendte samme samtykkeløsning i app som på website. Men det er dog heller ikke en udbredt praksis.

 

Apple Nutrition Privacy Label skal udfyldes for at kunne opdatere app eller publicere en ny

Udover begrænsningerne i dataanvendelse og samtykkeindhentningen, har Apple også siden den 8. december sidste år pålagt app-ejere at deklarere indsamlingen af data via App Nutrition Privacy Labels i App Store (https://developer.apple.com/app-store/app-privacy-details/).

Formålet med dette er at give brugerne et bedre indblik i, hvilken data der indsamles, og hvordan den anvendes af app-ejeren. Den ansvarlige for deklarering af App Nutrition Privacy Label er i sidste ende app-ejeren, men de udfyldes typisk af udviklerne.  Derfor anbefaler vi, at du sætter møde op mellem dine udviklere, din interne app- og marketingafdeling, samt de involverede bureauer i dit mediaindkøb med henblik på at sikre en retvisende deklarering af dette.

 

Hvilken betydning har det for mit medieindkøb, og evaluering af adfærd i min virksomheds app?

Annoncerer du for din app på betalte kanaler, eller måler du adfærd i din app, har det nogle helt konkrete konsekvenser for dig. Vi vil inden for den næste uge udkomme med en mere dybdegående artikel om blandt andet disse konsekvenser, og med et fokus på de største aktører i form af Facebook og Google.

Indtil da er det vigtigt, at du i forhold til Facebook får verificeret ejerskabet af dit domæne, og i forhold til både Facebook og Google får opdateret SDK’erne til de seneste versioner, da de understøtter Apples ændringer. Her anbefaler vi også, at du rækker ud til de involverede bureauer i dit mediaindkøb, og bliver opdateret på, hvilke begrænsninger og nye muligheder det giver for din virksomhed.

Har du i øvrigt spørgsmål eller kommentarer til ændringerne fra Apple, så skal du naturligvis blot række ud til din daglige kontakt i Resolution. Desuden finder du nedenfor svarene på de oftest stillede spørgsmål.

 

Korte svar på de oftest stillede spørgsmål til Apple opdateringen

Nedenfor har vi samlet en række af de oftest stillede spørgsmål omkring opdateringen. Nogle af spørgsmålene kan vi svare kort og præcist på, og andre må vi give et foreløbigt svar på med den viden, vi har for nuværende omkring opdateringen.

 

Hvad er nyt ved iOS14.4?

Apple lancerede i iOS14 App Tracking Transparency (ATT) frameworket, og gjorde det muligt for app-ejere at indhente samtykke gennem en prompt. Med iOS14.4 bliver det et krav, at ATT frameworket anvendes i alle apps, hvis IDFA tilgås eller brugeren trackes. Se også ovenfor under ’Apples seneste privacy-tiltag i forhold til apps’.

 

Hvad er ATT eller App Tracking Transparency?

ATT eller App Tracking Transparency frameworket er den funktionalitet, Apple kræver at virksomheder anvender for at indhente samtykke til at kunne tilgå IDFA (som en unik identifikator for enheden) eller for at kunne tracke brugeren.

 

Er Apples samtykke et gyldigt GDPR-samtykke?

Det korte svar er nej. Se også ovenfor under ’ Er Apples samtykke ligestillet med et GDPR samtykke til behandling af persondata?’ (tilføj internt link til afsnit).

 

Hvornår lanceres Apples privacy opdatering til iOS14?

Der er endnu ingen officiel lanceringsdato for iOS14.4 fra Apple, men betaen er allerede ude, så vi forventer dage eller uger som maksimum.

 

Hvilken betydning får det for min virksomheds annonceindkøb?

Det vil få betydelige konsekvenser for særligt de annonceplatforme, hvor brugeren og annonceringen foregår i en app. Vi vil inden for den kommende uge udkomme med en mere dybdegående artikel om disse konsekvenser med fokus på de største aktører i form af Facebook og Google

 

Hvad er Apple SKAdNetwork?

Apple SKAdNetwork (udtales SK Ad Network) er Apples løsning på, hvordan man som virksomhed fremadrettet anonymt og uden adgang til IDFA kan evaluere effekten af annonceindkøbet. Apple SKAdNetwork har en række betydelige begrænsninger, som vi vil gå i dybden med i samme artikel om konsekvenserne for annonceindkøbet.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har en app i Apples app store?

Du skal helt kort gøre følgende …

  • Tilføj App Store Nutrition Privacy deklaration. Se ovenstående afsnit ’Apple Nutrition Privacy Label skal udfyldes for at kunne opdatere app eller publicere en ny’ (tilføj internt link til afsnit)
  • Implementer ATT / App Tracking Transparency / Apple samtykke (se hvordan her)

 

Hvad skal jeg gøre hvis jeg anvender Facebooks SDK og annoncerer for min iOS app?

  1. Opdater til seneste version af SDK (eller som min. version 8.1)
  2. Prioriter events og gør klar til at konfigurere denne prioritering i Facebook (du kan endnu ikke foretage konfigurationen i Facebook)
  3. Tag stilling til om du ønsker at implementere App Tracking Transparency (ATT) prompten og udarbejd en strategi herfor
  4. Del App Tracking Transparency (ATT) samtykke status med Facebook SDK’en (se hvordan her)
  5. Ræk ud til involverede bureauer i dit mediaindkøb, da det også kan være påkrævet med ændringer til din kontostruktur

 

Hvad skal jeg gøre hvis jeg anvender Facebooks website pixel, og annoncerer for mit website?

  1. Verificer ejerskab af domæne (se hvordan her)
  2. Prioriter de 8 vigtigste events og tag stilling til om du ønsker at anvende værdioptimering (du kan endnu ikke foretage konfigurationen i Facebook)
    1. Vær opmærksom på at Facebook pt. kun understøtter standard events og custom conversion, og altså ikke understøtter custom events endnu
    2. Vær opmærksom på at datamængden kan blive reduceret, hvor det i nogle tilfælde vil være relevant at optimere mod events længere oppe i tragten, da algoritmen muligvis har et for lille datagrundlag til at optimere i mod en given konvertering.
  3. Ræk ud til involverede bureauer i dit mediaindkøb, da der vil være ændringer til attribueringsvinduer, målgruppestørrelser mm. i indkøbet

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – Januar 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Rekordmange nye webshops under Corona-pandemien

Rekordmange netbutikker er er blevet etableret under coronakrisen. Danmarks største udbyder af webshopløsninger DanDomain slår alle rekorder og har aldrig hjulpet så mange nye ehandlere i gang, som de har gjort i 2020. I forhold til samme periode i 2019 ligger antallet af nyoprettede webshops på indeks 228 i 2020.

Hos Dansk Erhverv Digital Handel har krisen også vist fremgang for ehandlen. Ifølge erhvervsorganisationens beregninger vil årets omsætning gennem danske webshops lande på den gode side af 150 mia. kr. mod lidt mere end 146 mia. kr. i 2019. Den noget mere beskedne vækst her kan blandt andet tilskrives det manglende rejsesalg, som normalt udgør en stor del af ehandlen.
Du kan læse mere om DanDomains fremgang her.

2. Top 100 danske webshops oplevede massiv fremgang i online julesalget

Nets har gennem december 2020 fulgt onlinesalget hos de 100 største webshops i detailbranchen. Det samlede onlinesalg i december 2020 hos de 100 største webshops var 87% over 2019.

Kigger man alene på lillejuleaften, var salget over tre gange så højt som året før. Det tyder på, at rigtig mange danskere manglede de sidste gaver og flæskesteg og formentlig har betalt online, for så enten at få varerne leveret på samme dag eller hente det selv i butikkerne.
Du kan dag-for-dag i december 2020 se udviklingen i omsætningen fra de 100 største webshops her.

3. Online salget eksploderede mellem jul og nytår

Umiddelbart efter jul blev store dele af den fysiske detailhandel ramt af nedlukning med virkning fra den 25. december. Den delvise nedlukning skabte massive skift i danskernes indkøb online. Det viser den seneste opdatering fra Danske Banks Spending Monitor med særligt fokus på fordeling af forbruget mellem henholdsvis online og offline.

I den sidste uge af 2020 var halvdelen af danskernes kort- og MobilePay-forbrug online. Det er den højeste andel, der nogensinde er registreret i analysen. Tallene understreger, at danskerne i stor stil har taget onlinehandlen til sig, når det ikke er muligt at komme i de fysiske butikker. Men for langt de fleste forbrugstyper er det desværre langt fra nok til at kompensere for faldet i omsætningen i de fysiske butikker. Kun inden for elektronikforretninger var stigningen i onlinehandlen nok til at kompensere for faldet i de fysiske butikker.
Du kan læse hele analysen fra Danske Bank her

4. En rekordhøj omsætningen gennem MobilePay i 2020

MobilePay benyttes af 4,2 millioner brugere i Danmark, og i 2020 oplevede MobilePay en rekordhøj omsætning. På trods af stigende pres fra udenlandske mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, så havde MobilePay en vækst på 20% i 2020 i forhold til året før.
Du kan læse mere om udviklingen for MobilePay her

5. DRTV den mest brugte streamingtjeneste i december

En analyse fra DR Medieforskning viser, at 48 % af danskere over 4 år så med ugentligt på DRTV i december-måned. Analysen viser også en kraftig vækst i brugen af TV2 Play, som i december blev brugt af 26% af danskere over 4 år ugentligt. Data er baseret på spørgeundersøgelse fra Kantar Gallup og udarbejdet for DR Medieforskning.

Du kan læse mere omkring udviklingen i streamingtjenesterne her:
https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article12679195.ece og https://www.trendsmap.com/twitter/tweet/1348551104225816577

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – December 2020

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Black Friday blev til Black Week i 2020

COVID-19 pandemien har generelt påvirket den måde vi handler ind på, og stadig flere danskere handler online. Pandemien kom også til at påvirke måden Black Friday blev afviklet på i 2020, hvor mange virksomheder valgte at gøre Black Friday til Black Week. Nets har analyseret på korttransaktionerne for de 100 største webshops, og analysen viser, at danskerne har shoppet rekordmeget i Black Friday-ugen. Selve Black Friday var faktisk -14% under sidste år, men det til trods steg salget for hele ugen alligevel +20%.
Du kan se den fulde analyse fra Nets her.

2. 1 ud af 3 danske hjem anvender en ’smart home’ enhed

Danmarks Statistik udgiver hvert år deres meget omfattende analyse af danskernes IT-anvendelse. Den er pligtlæsning for alle, som arbejder med digitalisering og herunder digital markedsføring. I årets analyse kan blandt andet fremhæves, at hvert tredje danske hjem anvender en ’smart home’ enhed. Næsten hver femte husstand anvender en ’smart assistent’ (eks. højtaler med stemmestyrring såsom Google Home).
Du kan læse hele rapporten om danskernes IT-anvendelse her. 

3. 24% af online-købene foretages nu på en mobil-enhed

I den seneste E-handelsanalyse for november-måned fra Dansk Erhverv – Digital Handel er det blevet analyseret, hvilken betalingsform danskerne anvendte ved seneste køb på internettet. Analysen viser en stor fremgang for brugen af betalingsapps (eks. Mobilepay eller Apple Pay). Således udgjorde de hele 24% af betalingerne mod 18% i samme periode sidste år.

En medvirkende forklaring på den relativt store stigning i brugen af betalingsapps kan skyldes udrulningen af stærk kundeautentifikation (Strong Customer Authentication eller SCA), som skete samtidig med Black Week. Når man betaler via en betalingsapp, behøver man således ikke at gå igennem processen med NemID.
Analysen af danskernes brug af betalingsformer digitalt fra Dansk Erhverv – Digital Handel kan du læse mere om her.

4. Daglivarebutikkerne har de gladeste kunder online

Dansk Erhverv -Digital Handel har i E-handelsanalysen for november også spurgt ind til kundernes anbefaling af de butikker, som de handler hos på internettet (omregnet til en Net Promoter Score). Analysen bekræfter igen, at de digitale dagligvarebutikker har den højeste anbefalingsgrad med en NPS-score på 40. Det er på trods af, at de fleste af butikkerne har været under et stort pres på grund af den voldsomt stigende efterspørgsel under COVID-19.
Du kan læse mere om NPS-scoren for de forskellige kategorier af online-butikker målt af Dansk Erhverv – Digital Handel her.

5. Zalando er absolut dominerende tøjbutik online

Det sker lidt i det skjulte, og synligheden i massemarkedsføring er begrænset fra Zalando, men virksomheden er uden sammenligning danskernes dominerende førstevalg ved køb af tøj online. Ny analyse bekræfter, at der er meget lang vej eller stort uudnyttet potentiale om man vil for alle andre aktører i tøjkategorien online.
Du kan læse hele analysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her.

Julemanden køber IKKE julegaver til danskerne på Amazon.se

Den nye svenske version af Amazon giver ikke et mærkbart løft i dansk julehandel på Amazon. Ser man på de danskere, der køber julegaver på internettet, så vil omkring én ud af 10 købe gaver på Amazon, men der er stort set ingen, som vil handle dem på Amazon.se. Således foretrækker danskerne stadig at handle på Amazon.co.uk eller Amazon.de. Om ikke andet lidt endnu. Hvad nok de færreste danske forbrugere ved, så er det samtidig endnu ikke muligt for danske kunder at få sendt varer fra Amazon.se til en dansk adresse i modsætning til eksempelvis det engelske og tyske website, men det er ikke noget Amazon skilter med.

Resolution har i forbindelse med en stor analyse af danskernes køb af julegaver gennemført af Annalect spurgt ind til brugen af Amazon. Herunder om man benytter Amazon til gaveinspirations-søgning, køber julegaver på Amazon og i givet fald på hvilket Amazon-website. Samtidig har vi også spurgt ind til brugen af Amazon på tværs af forskellige kategorier af julegaver. I indlægget dykker vi ned i analysen og herunder perspektiverne for danskernes brug af Amazon.se. Desuden kigger vi også på, hvad Amazons erfaringer fra åbningen i Sverige kan komme til at betyde for den mulige åbning i Danmark.

 

Åbningen af Amazon.se gav genlyd i Danmark

Den 28. oktober i år åbnede Amazon deres længeventede svenske website, og den lancering var omgærdet af stor interesse særligt blandt danske medier og brancheorganisationer indenfor ehandel.

En analyse fra brugerpanelet Userneeds viser da også, at der de første tre dage efter lanceringen af Amazon i Sverige var seks gange så mange danske besøg på Amazon som normalt, og 20% af de danske Amazon-besøg gik til det nyåbnede Amazon.se i de første to uger efter åbningen.

Kigger man på ‘amazon’ søgningerne på Google, så var der på dagen for selve åbningen af Amazon.se også en større interesse end normalt. Således var søgningerne på den dag det dobbelte af normalt. Men som det fremgår af grafen nedenfor, så har det ikke givet et mærkbart løft i søgeinteressen i perioden efter.

Google Trends https://trends.google.com/trends/explore?date=today%203-m&geo=DK&q=amazon

 

Så åbningen gav helt sikkert genlyd i Danmark, men måske det var mere i ehandel-industrien end det var blandt danskerne i almindelighed. Den forhøjede interesse for Amazon ser i hvert fald kortvarig ud og er nu på nogenlunde samme niveau som året før. Spørgsmålet er derfor, hvordan åbningen i Sverige kommer til at påvirke den danske julehandel på Amazon generelt i år? Hvor meget fylder Amazon generelt i julehandlen, og hvilket Amazon-website er det mest benyttede? Det har vi dykket mere ned i.

 

Danskerne søger inspiration til julegaverne på Google

Vores juleanalyse viser, at Google fortsat er altdominerende, når vi skal søge inspiration på internettet til julegaveindkøb. Her søger 62% inspiration. Herefter følger retailer webshops (eks. Zalando) med 50%, direct-to-consumer webshops (eks. Nike) med 40% og prissammenligningssider med 39%. Til sammenligning er der blot 8%, der benytter Amazon, når de søger inspiration til julegaveindkøbene.

Til sammenligning viser en analyse fra USA (https://content-na1.emarketer.com/where-do-us-consumers-begin-their-product-searches), at der her er 65%, som benytter Amazon til at finde inspiration til julegaver. Der er med andre ord meget lang vej før Amazon måtte få en tilsvarende dominerende position i Danmark. Den position sidder Google sikkert på i dag.

 

Én ud af ti internethandlende køber julegaver på Amazon

Selvom der ikke er så stor en andel, som benytter Amazon til at søge inspiration, så er der dog stadig relativt mange, som faktisk køber julegaver der. Blandt dem der køber julegaver online, har vi spurgt ind til hvilke hjemmesider man har købt fra eller forventer at købe fra, og her angiver 8% Amazon.

Til sammenligning nævner 12% Bilka og 11% Coop, så i det perspektiv er Amazon til trods for et manglende lokalt website i Danmark altså en betydelig aktør ved køb af danskernes julegaver. Desuden var der til sammenligning 9% i vores tilsvarende analyse fra 2018, som angav at de benyttede Amazon, så det er altså mere eller mindre status quo for Amazon i forhold til køb af julegaver for to år siden.

 

Danskerne køber deres julegaver på Amazon.co.uk og Amazon.de

Resolution har i analysen også spurgt ind til, hvilke Amazon-website de danskere, der handler på Amazon, har købt eller planlægger at købe deres julegaver på. Her kan nævnes flere.

Som det fremgår, er det fortsat det engelske (co.uk) og tyske (.de) website, som er de absolut mest foretrukne med henholdsvis 59% og 44%. Herefter følger det amerikanske (.com) med 28%. Til sammenligning er der kun 3% blandt dem, der handler julegaver på Amazon, som anvender det svenske website (.se). Altså så godt som ingen danskere forventer at handle julegaver på det svenske website. Det er som nævnt heller ikke muligt i praksis, men det ved de færreste danskere, og man opdager det først som kunde, når man gennemgår købsprocessen med en specifik vare i kurven.

Nedenfor er også gengivet, hvor mange der har købt eller planlægger at købe på Amazon inden for de enkelte gavekategorier, og heraf er det også tydeligt, at Amazon ikke er dominerede nogen steder. Bemærk her at det er valg blandt både fysiske og online butikker.

Annalect og YouGov, Juleanalyse 2020

 

Grundlæggende ændringer af Amazon-adfærd kræver et dansk website

Analysen overfor illustrerer meget tydeligt, at åbningen af Amazon.se ikke ændrer ved danskernes måde at handle ind på Amazon generelt. I hvert fald ikke i forbindelse med dette års julegaver. Brexit kan givet vis komme til at påvirke det de kommende år, men en mere markant ændring på det billede vil alt andet lige kræve åbningen af et dansk Amazon-website med en overvægt af danske forhandlere på markedspladsen. For nuværende ligner det status quo for brugen af Amazon i Danmark.

 

Åbningen af Amazon i Sverige ligner et længere sejt træk

Det store spørgsmål er så hvad en dedikeret dansk version af Amazon kan komme til at betyde for dansk ehandel på sigt? Skeler vi igen til Sverige og lader ‘amazon’ søgningerne på Google være et udtryk for interessen og brugen af Amazon, så er det tydeligt, at den digitale forbrugeradfærd ikke lader sig ændre over natten. Nedenfor er sammenlignet de relative søgninger på ’amazon’ i henholdsvis Tyskland, Storbritannien, Sverige og Danmark, og heraf fremgår det, at der for Sverige og Danmark er ganske lang vej til de etablerede markeder og dominerende positioner i Tyskland og England i forhold til interessen.

 


Google Trends https://trends.google.com/trends/explore?date=today%203-m,today%203-m,today%203-m,today%203-m&geo=DE,GB,DK,SE&q=amazon,amazon,amazon,amazon

 

Med til historien hører, at den nuværende efterspørgsel i Sverige også kan være et resultatet af det nuværende udbud på det svenske Amazon-website. Der er fortsat få kategorier, og de svenske forhandlere er stadig meget tilbageholdende i forhold til at anvende markedspladsen. Uanset om det er hønen eller ægget, så må Amazon se frem til en mere langtrukken etablering på det svenske marked. De erfaringer kan også være med til at forsinke eller udskyde etableringen af Amazon på det danske marked.

Har du og din virksomhed brug for rådgivning til brugen af Amazon som markedsplads på et eller flere af de eksisterende Amazon-websites til ehandel i julen eller generelt, er du naturligvis velkommen til at række ud til Resolution.

 

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er gennemført af Annalect og analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.500 CAWI-interview med danskere i alderen 18 år+, fordelt med 500+ interview pr. uge i uge 46-48 2020.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – November 2020

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.  

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst. 

1. Udbetaling af indfrosne feriemidler satte straks gang i danskernes privatforbrug 

I løbet af blot de to første dage efter frigivelsen af de indefrosne feriemidler anmodede hele 1,4 mio. danskere om udbetaling svarende til 30 mia. kr. i feriepenge (https://www.atp.dk/nyheder-og-indblik/30-mia-kr-i-feriemidler-bestilt). 

Således var rigtig mange danskere hurtige til at udnytte muligheden til at få feriepengene udbetalt, og de mange midler omsatte sig da også helt efter hensigten i et hurtigt øget privatforbrug. Således viser analyser fra både Nets (https://www.nets.eu/dk-da/nyheder/Pages/Feriepenge-effekten-forsaetter-paa-tredje-uge.aspx) og Danske Bank (https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN), at privatforbruget i oktober måned i år er omkring 10% højere sammenlignet med samme måned sidste år. Det er samtidig 15% højere end i september måned i år. 

Danskerne har som under hele Corona-pandemien valgt at benytte de frigjorte midler til særligt at handle forbrugerelektronik, men også andre butikker såsom byggemarkeder, møbelhandlere og optikere har nydt godt af den øgede omsætning i oktober måned. En stor andel af dette forbrug har utvivlsomt været på internettet givet den øgede nethandel under Corona-pandemien. 

Du kan læse meget mere om udviklingen i privatforbruget og de enkelte kategorier i Spending Monitor fra Danske Bank her (opdateret 4. november 2020): https://research.danskebank.com/research/#/Research/articlepreview/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN  

2. Danske netbutikker ser optimistisk  fremtiden 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har spurgt deres medlemmer omkring forventningerne til deres vækst i omsætningen de næste 3 år. Her svarer næsten én tredjedel af netbutikkerne, at de forventer en årlig vækst over 25% de næste tre år. Mindre end hver femte netbutik forventer en blot stabil eller direkte faldende omsætning. 

Den store optimisme for nethandlens fremtid er uden tvivl blevet styrket under Corona-pandemien, hvor stadig flere danskere har valgt at handle på internettet. Den aktuelle lancering af Amazon i Sverige og forventningerne om det samme i Danmark indenfor den nærmeste fremtid får altså ikke størsteparten af de danske netbutikker til at se dystert på fremtiden. 

Du kan læse mere om internetbutikkernes forventninger til fremtiden her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/analyse-danske-netbutikker-forventer-voldsom-vaekst-de-naeste-tre-ar  

 3. Køb af dagligvarer online er som forudsagt eksploderet under COVID-19 

I starten af Corona-pandemien forudsagde vi, at køb af dagligvarer online ville vokse massivt, og at pandemien ville føre til blivende ændringer flere danskeres adfærd omkring dagligvareindkøb (https://medium.com/omd-danmark/coronavirussen-%C3%A6ndrer-vores-forbrugeradf%C3%A6rd-2f3142ccb13). Det var en rigtig forudsigelse og omsætningen hos nemlig.com og Coop Mad er vokset eksplosivt og er på et langt højere niveau end tidligere. 

Seneste Ehandelsanalyse fra Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) viser da også, at handel med dagligvarer er vokset kraftigt og nu udgør 7% af alle handler på internettetDu kan se alle kategorierne og læse flere uddrag fra Ehandelsanalysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/e-handelsanalysen-for-september-danskernes-kob-af-dagligvarer-pa-nettet-overhalede-kob-af-rejser  

4. Mange danskere deler passwords til streamingtjenesterne 

En analyse fra analyseinstituttet Wilke viser, at ganske mange danskere streamer film, serier og andet, uden at betale abonnement. Således deler 27% af danskerne et password til en streamingtjeneste med en eller flere andre uden for deres husstand. Blandt de 18-29 årige er det hele 53%. 

Du kan læse mere fra analysen her: https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1603963832  

5. Sådan skræmmer du kunderne væk fra din webshop 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har i en analyse kigget nærmere på, hvad der typisk skræmmer danske forbrugere væk fra en webshopog hvad der typisk kan få dem til at afbryde et køb i en webshop.  

De tre mest udbredte årsager til at blive skræmt væk er dårligt sprog (65%), skjulte kontaktoplysninger (57%) og mangelfulde produktoplysninger eller billeder (49%). Omkring halvdelen (48%) lader sig også skræmme væk af dårlige produktanmeldelser. De tre mest udbredte årsager til at afbryde et køb er for dyr fragt (21%), kigger blot rundt (10%) og varen var billigere et andet sted (8%).  

Du kan læse hele analysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyser/fdih-manedsanalyser-2020/september-fokus-pa-konvertering  

 

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter

Velkommen til vores månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd. Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden.

God læselyst.

 

1. Vi bruger mobilen mere, når vi handler på nettet

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har spurgt ind til danskernes brug af mobilen i forbindelse med køb på nettet. Analysen viser, at ved seneste køb på internettet startede 37% deres søgning efter produktet på mobilen, og 33% foretog købet på mobilen. Altså hver tredje køb på internettet sker i dag på en mobilenhed, hvor det blot var hver femte for to år siden.

Det er fortsat de mere komplekse indkøb, som sker på desktoppen, og de mere simple indkøb, som sker på mobilen. Således sker næsten hver andet køb af take away eller fast food på mobilen.
Du kan læse hele analysen fra FDIH her.

2. Vi bruger også mobilen mere, når vi handler i de fysiske butikker

Vi bruger ikke kun mobilen i et stigende omfang, når vi skal handle på nettet. Det samme gør sig gældende, når vi handler i de fysiske butikker.

Nationalbanken har i en ny analyse kigget nærmere på danskernes betalingsvaner og herunder brugen af mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, Dankort appen og Mobilepay. Analysen viser, at hver tiende betaling i en fysisk butik var en mobilbetaling i 2019. Det er mere end en fordobling siden 2017. Den aktuelle Corona-pandemi og behovet for kontaktløse-betalinger vil helt givet kun skubbe på den udvikling.
Du kan læse mere om danskernes betalingsvaner her.

3. Coronapandemien har fået flere ældre i gang med nethandel

Corona-pandemien er en livsændrende begivenhed og særligt de ældre har ændret adfærd i forhold til køb på internettet under pandemien. Generelt er nethandelen vokset markant under pandemien, men det er er altså særligt blandt de ældre, at der er kommet nye internethandlende til.

Danmarks Statistiks seneste analyse viser, at der mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007. Nethandlen er i perioden vokset mest i den ældre del af befolkningen, og blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16%, hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper.
Du kan læse mere om udviklingen i danskernes og de ældres indkøbsvaner på nettet her.

4. Vi er mere tilbøjelige til at handle i nye netbutikker

Corona-pandemien har ikke blot fået flere til at handle på internettet, men den har også fået os til at handle i flere forskellige butikker på nettet.

Seneste analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) viser, at vi har handlet i flere nye webshops end normalt under pandemien (hele 36% af købene i april var i en ny webshop). Samtidig viser analysen, at danskernes forbehold for at handle på internettet er generelt faldende. Det er en udvikling, som særligt online dagligvarehandel har profiteret af under krisen.
Du kan læse mere om ændringerne i vores digitale forbrugsvaner under Corona-pandemien her.

5. Instagram er det medie, hvor danskerne følger brands

Audience Project har i et nye studie spurgt ind til danskernes (og en lang række andre nationaliteters) brug af sociale medier generelt, og hvilke sociale medier de bruger til at følge brands eller virksomheder.

Analysen viser en generel vækst i brug af Instagram og frekvens i brugen af Instagram, men måske mest interessant viser analysen, at Instagram er det medie, som langt flest danskere bruger til at følge brands. Det er 40%, som foretrækker Instagram, mod blot 19% til Facebook blandt danskerne.
Du kan læse mere om analysen fra Audience Project her.

 

Vi bringer i det faste, månedlige indlæg blot 5 udvalgte markedsindsigter. Mener du, vi har overset indsigter, som er definerende for virksomhedernes digitale arbejde, så er du velkommen til at kommentere på indlægget, eller sende os forslag til nye markedsindsigter.