Er du klar til, at alle skal kende din målgruppe på Meta?

Hvis du arbejder med annoncering inden for sociale mærkesager, valg eller politik, så kan du forvente, at Meta kommer til at give offentligheden endnu flere oplysninger om, hvem du henvender dig til med dine annoncer.

Fra juli bliver endnu flere indkøbsindsigter gjort offentligt tilgængelige for alle via Metas Ad Library. Det er gældende inden for kategorierne sociale mærkesager, valg og politik. Allerede i denne måned får udvalgte forskere og akademikere et detaljeret indblik i, hvordan annoncører inden for sociale mærkesager, valg og politik bruger deres annoncekroner. Disse grupper får adgang til, hvordan annoncekroner er fordelt på hver annonce i forhold til bl.a. alder, køn, geografi og interesser.

Photo by Dima Solomin on Unsplash

I denne artikel afdækker vi, hvem der bliver berørt, hvad opdateringen betyder for de indbefattede, samt hvad der præcist bliver gjort tilgængeligt for offentligheden.

Hvem er indbefattet af kategorierne?

Man er som annoncør indbefattet, hvis man arbejder med sociale mærkesager*, valg og politik. Dette er defineret som annoncer der:

· er opsat af, på vegne af eller omhandler en kandidat til et offentligt embede, en politisk person, et politisk parti, en politisk aktionskomité eller fremmer et bestemt resultat af et valg til et offentligt embede

· handler om et valg, en folkeafstemning eller en underskriftsindsamling, herunder bestræbelser på at øge valgdeltagelsen eller valgkampagner

· handler om sociale mærkesager på det sted, hvor annoncen køres

· reguleres som politisk annoncering.

Mens punkt 1 og 2 er relativt firkantet formuleret, så er punkt 3 om sociale mærkesager mere flydende og op til fortolkning.

Meta beskriver bl.a. sociale mærkesager således:

”Sociale mærkesager er følsomme emner, der diskuteres kraftigt, og som kan have indflydelse på resultatet af et valg eller resultere i/relatere til aktuel eller foreslået lovgivning.”

*Sociale mærkesager er i Europa — af Meta — defineret som:

  • civile og sociale rettigheder
  • kriminalitet
  • økonomi
  • miljøpolitik
  • sundhed
  • indvandring
  • politiske værdier og regering
  • sikkerheds- og udenrigspolitik

Det betyder altså, at kampagner der bevæger sig inden for ovenstående områder risikerer at blive kategoriseret som værende i kategorien sociale mærkesager. Det er gældende for kommercielle brands, NGO’er, aktivistgrupper og politiske organisationer.

Hvad betyder opdateringen for de berørte?

Opdateringen betyder, at man som berørt annoncør i højere grad får udstillet, hvordan man vælger at fordele sine annoncekroner på bl.a. geografi, køn, alder og interesser. Det bliver altså gjort tydeligt, hvis en annoncør har stort fokus på eksempelvis personer i København, Aarhus og Odense i alderen 20–40 med interesse for bæredygtighed. Godkendte forskere og akademikere kan se dette på annonceniveau, og får endnu større indblik i, om der bruges udvalgte budskaber til bestemte grupper, og helt andre budskaber til andre grupper. I Metas Ads Library, der er tilgængeligt for alle, bliver antal annoncer og brugt beløb samlet på de forskellige kategorier, hvilket kan ses i eksemplerne herunder.

Ifølge Meta så bliver det fra juli muligt at se, hvor mange annoncer og annoncekroner, der bruges på følgende kategorier:

· Køn

· Alder

· Geografi

· Interesser

· Sprog

· Custom Audiences — udpenslet som Custom Audience og Customer List Custom Audience

· Look-alike

Herunder er eksempler på, hvordan en annoncørs forbrug, og antal annoncer bruges inden for udvalgte kategorier:



Ovenstående vil man altså kunne se på køn, alder, geografi, interesser, sprog, custom audiences og look-alike.

Du kan altså som påvirket annoncør forvente, at andre får et endnu større indblik i, hvordan du målretter, og herunder — baseret på brugt beløb — hvilke grupper der er vigtige for dig, samt hvor mange annoncer disse grupper rammes af.

Vi har tidligere skrevet en artikel om kategorierne Housing, Employment og Credit (HEC), men disse kategorier har deres egne områder i Ads Library, hvorfor man ikke skal forvente at blive berørt af denne opdatering. Medmindre man altså har kampagner, der kommunikerer om områder defineret som sociale mærkesager.

Øget transparens inden for sociale mærkesager, valg og politik

Meta udtaler, at tiltagene skyldes et ønske om at skabe større transparens samt give et offentligt indblik i, hvordan annoncører bruger Metas platforme til at nå potentielle vælgere.

Hvis du og din virksomhed har behov for at høre nærmere om ændringerne fra Meta, så er det som altid muligt at række ud til din daglige kontakt hos Resolution.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – marts 2022

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Danskerne er trætte af cookies og har svært ved at gennemskue dem

En undersøgelse foretaget af Userneeds, lavet for Business Danmark på vegne af Markedsføring, viser, at 61% har svært ved at gennemskue og styre hvad de giver samtykke til. Kun 11% af de adspurgte svarer, at de har fuldt overblik over, hvad de giver samtykke til.

Ingeniørforeningen IDA foretog en lignede undersøgelse i foråret 2021. Resultatet viste at 71% af de adspurgte fandt cookies direkte irriterende og 74% brød sig ikke om, at data blev videregivet til en tredjepart.

Du kan læse mere om undersøgelsen her

2. Især mænd fravælger cookies

Ifølge et studie fra Danmarks statistik fravælger 39% af de danske internetbrugere cookies. 46% af de adspurgte mænd har foretaget ændringer i deres browser for at forhindre eller at begrænse cookies på egne enheder. Det samme gælder for 33% af de adspurgte kvinder.

Hver fjerde af de adspurgte anvender blokeringssoftware for at undgå cookies.

Læs mere om danskernes forhold til cookies på s. 40 i undersøgelsen fra Danmarks Statistik.

3. Fravalg af online handel skyldes for hver 3. blandt andet bekymring omkring sikkerhed

En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at bekymring omkring sikkerheden ved online betaling afholder nogle fra at handle online.

Andre årsager, der kan afholde danske forbrugere fra at handle online, er bekymring om returret, tilbagebetalingsmuligheder samt klagemuligheder.

Sikkerheden ved online handel er især en bekymring for de ældre forbrugere. Analysen undersøger årsager til, hvorfor danskerne ikke har handlet online inden for de seneste 3 måneder.

Du kan læse mere om årsagerne til hvorfor nogle danskere fravælger online handel på s. 18 i undersøgelsen fra Danmarks Statistik her.

4. 9 ud af 10 handler på danske webshops

Ifølge den nye analyse fra Danmarks Statistik handler langt de fleste danskere hos danske webshops. 40% af de adspurgte handler dog også hos andre europæiske webshops.

Det understøtter E-handelsanalysen for 2021 fra Dansk Erhverv der påpeger, at den største vækst inden for e-handel herhjemme ses hos de danske webshops.

Find mere information om danskernes online adfærd på side 21 i undersøgelsen.

5. Hver femte internetbruger anvender de samme passwords på tværs af platforme

Det er især de unge og den ældre generation, der genbruger deres passwords fra NemID til sociale medier og e-mail. Derudover viser studiet også, at 38% anvender login til apps og hjemmesider gennem sociale medier.

Læs mere om danskernes forhold til informationssikkerhed på side 39–42 i undersøgelsen fra Danmarks Statistik

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – februar 2022

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Ny analyse forudser øget online handel blandt forbrugerne i 2022

I en ny analyse fra Dansk Erhverv tyder det på, at e-handlen forsætter med at vokse i 2022. Tal fra E-handelsanalysen viser, at 26% af forbrugerne forventer at handle mere på nettet i det kommende år. Kun 7% forventer at handle mindre. Det er især de forbrugere, der allerede handler en del online, der forventer at øge deres forbrug. Det tyder på, at den stigning der er set i e-handel under corona-epidemien vil fortsætte.

Læs mere om analysen fra Dansk Erhverv her.

2. TikTok er vejen frem, hvis du vil ramme de unge

DRs årlige medieundersøgelse udkom i slutningen af januar og den viser, at TikTok har haft en vækst på 50% blandt de unge i det forgangne år. De 15-24 årige brugte i 2020 i gennemsnit 38 minutter om dagen på TikTok, men i 2021 er det tal steget til 57 minutter om dagen. Det er gået udover alle de andre store sociale medier, hvor minuttallet i 2021 her har været faldende. De unge bruger dog lige så meget tid på YouTube som på TikTok. Den store forskel er dog i minuttallet fra 2020 kontra 2021. Her kan man se at YouTube har haft en tilbagegang på 20%, hvor TikTok derimod er stormet frem.

Du kan læse mere om DRs undersøgelse af medieudviklingen her.

3. Hver fjerde faktatjekker online indhold

Hver fjerde dansker har faktatjekket indhold fra sociale medier eller nyhedsmedier. Det er indhold som billeder, artikler og film, som danskerne tjekker for troværdigheden. De unge faktatjekker deres informationer mere end den ældre generation. Det var de 16 – 34-årige som faktatjekkede indhold mest. I den gruppe er der 36%, der faktatjekkede eller har faktatjekket indhold. Undersøgelsen viser også, at det var internettet, der som oftest bliver brugt til at faktatjekke indhold. Det blev gjort ved at søge yderligere information om emnet for at bekræfte ægtheden samt ved at deltage aktivt i f.eks. kommentarspor omkring emnet.

Du kan læse mere om undersøgelsen her

4. Den daglige brugeraktivitet på Facebook er faldet på verdensplan

For første gang faldt antallet af daglige brugere på Facebook på verdensplan. Det viser nye tal for det sidste kvartal af 2021. Hvis du vil læse mere, kan du finde artiklen fra The Verge her.

Frafaldet hænger sammen med den tendens vi ser i Danmark, hvor de unge i højere grad søger andre sociale medier end Facebook. Over en periode på de seneste 2 år har Facebook oplevet et fald blandt amerikanske teenagere og unge. I Europa har interessen også været faldende for Facebook. I 2021 var der i april-juni et fald fra 309 millioner til 307 millioner europæiske brugere.

Læs mere information om Facebooks fald i brugere her.

5. Mobilen forventes i 2022 at overhale computeren som danskernes fortrukne, når der skal handles online.

Indtil nu har computeren været danskernes fortrukne, når der skulle handles online. I den nye E-handelsanalyse fra Dansk Erhverv forudsiger de dog, at mobilen vil overhale computeren i 2022.

Dansk Industri kom med en lignende udtalelse i foråret 2021, hvor de forudså at mobilen ville få en vigtigere og mere fremtrædende rolle inden for online handel fremadrettet. I Danmark er der fra 2015-2020 sket en stigning på 22% af online køb foretaget på telefonen.

POV: Østrigs datatilsyn dømmer Google Analytics ulovligt! Hvad betyder det for dig?

Faktisk er det ikke kun Google Analytics, men alle US-baserede services der modtager data fra EU, der er dømt ulovlige at anvende ifølge det Østrigske Datenschutcbehörde (DSB). Dermed vedrører det potentielt Google Analytics, Facebook, Google Ads, Zapier, Big Query, Amazon AWS, Microsoft 365 m.m.

I praksis kan det betyde, at EU-annoncører bliver tvunget til at optimere digitale marketing kampagner baseret på kliks eller alternativt handlinger i indkøbsplatformen – lead ads, video views, likes, kommentarer, engagement mm. og ikke reel effekt. Det vil sætte EU tilbage til den digitale stenalder!

Se hele dommen på noyb.eu (NoneOfYourBusiness).

Af dommen fremgår det, at de Standard Contractual Clauses, som Google har indført, ikke i tilstrækkelig høj grad sikrer, at fx NSA ikke kan anmode om og modtage persondata fra EU borgere.

Google har været hurtigt ude og skrive et modsvar på som kan læses her. Grundlæggende opfordrer Google EU og USA til at få færdiggjort version 2.0 af Privacy Shield, som blev dømt ulovlig i sin oprindelige version. Samtidig highlighter Google de gigantiske omkostninger som det sandsynligvis vil koste EU, hvis EU tager det til yderste konsekvens.

Version 2 har forsøgt at få et interview med det danske Datatilsyn, der angiveligt har indtaget en afventende position og venter og ser hvad de andre EU-kollegaer gør.

Hvad betyder det for dig som annoncør?

Det er ikke nok bare at skifte Analytics værktøj til fx SiteImprove, Adobe, Piwik eller lignende, selv om det kan løse udfordringen med behandling af persondata i USA.

Din virksomhed med vil stor sandsynligvis også arbejde med andre databehandlere i USA. Det er f.eks. tilfældet ved et Paid Search program (eks. Google Ads) eller Paid Social via f.eks. Facebook. Ved anvendelse af de værktøjer sendes der ligeledes persondata i (f.eks. cookie id’er og klik id’er) der identificerer annonceklik og brugere. De persondata sendes til platformene i USA.

Kommer Datatilsynet frem til at Google Analytics også er ulovligt i Danmark – af samme årsager som i Østrig – udelukkes også al effektmåling i Google Ads, Facebook, LinkedIn og andre teknologier, der behandler persondata i USA.

I praksis kan det betyde, at EU-annoncører bliver tvunget til at optimere digitale marketing kampagner baseret på kliks eller alternativt handlinger i indkøbsplatformen – lead ads, video views, likes, kommentarer, engagement mm. og ikke reel effekt. Det vil sætte EU tilbage til den digitale stenalder!

Forhåbentligt finder myndighederne på tværs af EU frem til en pragmatisk løsning, der tilgodeser brugernes interesser i privatliv, med virksomhedernes behov for at kunne agere konkurrencedygtigt i en globaliseret verden.

Datatilsynet har ikke sat en tidshorisont for hvornår de kommer med en udmelding. Vi må blot vente i spænding. Det er uden tvivl en ting, der skal holdes skarpt øje med i 2022.

Hvordan forbereder du din virksomhed?

Ind til datatillsynet kommer med en udmelding kan du forberede dig selv og din virksomhed ved at få styr på governance og din databehandling.

Hvis datatilsynet kommer forbi din virksomhed, du bør du have styr på:

  • Hvilke databehandlere du anvender og hvilke databehandleraftaler du har indgået?
  • Hvilken persondata du og dine databehandlere behandler?
  • I hvilke lande dine databehandlere behandler data?
  • Hvordan du håndterer en forespørgsel om indsigt i persondata?
  • Hvordan du sletter eller assisterer brugeren i at slette data?
  • Hvornår din data automatisk slettes?

Eksempler på løsninger og produkter, der hjælper dig med at f.eks. at minimerer behandling af persondata, sikrer bedre kontrol med behandling af persondata eller lignende:

  • Anonymisering af IP-adresser
  • Server-side tracking
  • Konfiguration af platforme til begrænset datadeling
  • Data-retention i platformene
  • Cookie less attribuering via. f.eks. datamodellering
  • Cookie less målretning via. f.eks. custom bidding algoritmer

Eksempler på løsninger og produkter der hjælper dig med f.eks. at kompensere for datatab i forbindelse med privacy restriktioner:

  • Google Consent Mode
  • Server side tracking
  • Facebook Conversion API (CAPI)
  • Valide samtykker til behandling af persondata

I Resolution har vi haft stor succes med at hjælpe annoncører med at kortlægge, risikovurdere og mappe de enkelte teknologier, databehandlere og databehandling. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have uddybet ovenstående kan du altid række ud til din kontakt hos Resolution.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – januar 2022

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

Markedsindsigt januar 2022

1. 8 ud af 10 af de e-handlende forventede at handle julegaver online

Dansk Erhverv Digital Handel tog sædvanen tro temperaturen på danskernes forventninger til onlinejulehandlen tilbage i november måned (altså adspurgt omkring den forventede adfærd ved julehandel blandt de e-handlende).

Analysen viste, at 78% af de e-handlende danskere forventede at købe julegaver på nettet i julen 2021. Til sammenligning var det 68% ved julen i 2020.

I 2020 var motivet om at undgå Corona i de fysiske butikker mere dominerede (37% i 2020 vs. 25% i 2021), men det er stadig convenience, som er drivende for køb af julegaver på nettet i både 2020 og 2021. Tidsbesparelse blev angivet som den største motivation med 68% i 2021 og 65% i 2020.

Du kan læse uddrag af analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

2. Online julesalget i december voksede markant

Danske Bank Spending Monitor giver som altid et unikt billede af i udviklingen danskernes forbrug og har i denne analyse særligt fokus på udviklingen i forbruget i julemåneden december.

Analysen viser, at forbruget er steget med omkring 8% i december 2021 sammenlignet med december 2019. Den tilsvarende vækst var på næsten 13% i oktober, men med en inflation på 3% i december oplever vi dog stadig en reel vækst på trods af afmatningen i december.

For det samlede online forbrug var væksten på omkring 25%, når man igen sammenligner med 2019, men det skete kun i et begrænset omfang på bekostning af forbruget i de fysiske butikker.

Analysen af udviklingen i forbruget i december fra Danske Bank Spending Monitor kan du læse her (udviklingen mellem online og offline er på side 6 og 7 i rapporten).

3. Interessen for måltidskasser vandt frem under Corona-pandemien

Analyseinstituttet Wilke har foretage en analyse af danskernes brug af måltidskasser, som bliver bragt til døren på hjemmeadressen. Analysen viser, at 16% af befolkningen i dag køber en måltidskasse mindst en gang hver måned. Det er en fordobling i forhold til 2018, hvor andelen var 8%.

I Danmark er Skagenfood og Aarstiderne de største leverandører af måltidskasser og Aarstiderne angiver, at der er kommet flere ældre kunder til under Corona-pandemien

Du kan læse kort om analysen her.

4. Omsætning med Mobilepay er nu større på nettet end i fysiske butikker

MobilePay havde rekordvækst i 2021 og har nu passeret over en million daglige betalinger i gennemsnit. Særligt onlinehandlen er boomet i en grad, så danskerne nu handler for flere penge på nettet end i de fysiske butikker med MobilePay.

MobilePays betalinger i butikker og webshops er i 2021 steget med +64% målt i kroner og løber nu op i over 69 mia. kr. Af det beløb udgør knap 45 mia. kr. salg af varer og ydelser på nettet.

Du kan her læse flere nøgletal fra MobilePay omkring udviklingen i brugen i 2021.

Den større udbredelse i brugen af betalings-apps generelt online kan du også læse mere om her i analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel.

5. Danskerne er Europamester i e-handel

Seneste Eurostat analyse af e-handelsadfærden på tværs af EU viser, at 89% af alle danskere i alderen 16-74 år har handlet på internettet inden for de seneste 12 måneder.

Det bringer Danmark på førstepladsen foran blandt andet vores nordiske nabolande. I de øvrige nordiske lande er andelen 84% for Sverige, 85% for Norge og 76% for Finland.

Du kan læse hele analysen af e-handelen i EU fra Eurostat her.

Amazon i Sverige giver ingen appetit på en udrulning i Danmark

Tilbage i september sidste år tog vi temperaturen på svenskernes brug af den lokale version af Amazon, som blev lanceret i oktober 2019. Vores analyse viste små, men sikre fremskridt for Amazon i Sverige (amazon.se). Men analysen tegnede desværre nok også for mange interessenter, og især lobbyister i Danmark, et noget mere pessimistisk eller afdæmpet billede af udviklingen i Sverige, og implikationerne for en eventuel lancering i Danmark.

Nu har vi igen kigget dybt ned i udviklingen af besøg på platformen, og denne gang har vi også fokuseret på platformens evne til at omsætte besøg til salg. Vi har særligt fokuseret på julemånederne november og december. Analysen tegner et billede af en markedsplads i sikker fremdrift, men der er også meget langt til den dominerende position, som Amazon har i nogle af de oprindelige lande. Det er en svensk udrulning, som nok ikke ligefrem skærper Amazons appetit på en tilsvarende lokal lancering i Danmark lige foreløbigt.

Et blik ind i maskinrummet på Amazon i Sverige med paneldata

Der er i Danmark mange gætterier og meninger omkring udviklingen for Amazon i Sverige. Analyserne er i bedste fald baseret på adspurgte data, men for at få et mere retvisende billede af den faktiske brug af Amazon i Sverige, gør vi i lighed med det tidligere indlæg brug af panelbaserede og dermed adfærdsbaserede data fra SimilarWeb i analysen. Det er naturligvis stadig estimater på brugen af Amazon, men dog langt mere retvisende end hvad du i øvrigt kan læse om svenskernes brug.

Med data fra SimilarWeb er det således muligt at forstå antallet af besøg på den lokale version af Amazon (amazon.se), og de internationale versioner heraf (eks. amazon.com, amazon.de etc.). Herunder også kannibaliseringen efter lanceringen af den lokale version. Samtidig er vi denne gang også dykket ned i udviklingen i konverteringen fra besøg til salg på amazon.se.

Vi viser i indlægget ikke direkte de estimerede tal for besøg og konverteringer, men du er naturligvis altid velkommen til at række ud til os for at få et dybere indblik.

Sikker fremdrift i besøg til Amazon i Sverige

Nedenfor ser du en graf over udviklingen i antal månedlige besøg fra svenskerne på amazon.se. Som det fremgår, har der været en sikker fremdrift i platformens evne til at tiltrække besøg.

Antal månedlige besøg på amazon.se

Særligt julesalget i 2021 ligner en potentiel løftestang for Amazon i Sverige, hvor antallet af besøg og besøgende er taget til et nyt og ganske højere niveau både nu og formentlig også fremadrettet. Det vil kun de kommende måneder vise, men i runde tal er de månedlige besøg af svenskere på amazon.se nu vokset fra de oprindelige 10 mio. til omkring 15 mio. Ser vi isoleret på de to julemåneder november og december, og sammenligner 2021 med 2020, så er antallet af besøg steget med hele +66%.

Men udviklingen for amazon.se dækker også over en kannibalisering i forhold til de internationale versioner heraf (eks. amazon.com, amazon.de etc.). I de samme to måneder er antallet af besøg fra svenskerne faldet med -39% på amazon.de, -55% på amazon.co.uk og -2% på amazon.com.

Når man indregner den kannibalisering, er det samlede antal besøg på tværs af de fire domæner steget med +29% i de to julemåneder. Det er en kraftig vækst, men dog lavere end den isolerede for amazon.se på +66%. Ser man på tværs af de fire domæner, så står det svenske nu for omkring trefjerdedele af besøgene.

Så sammenfattende må man konkludere, at amazon.se effektivt tiltrækker flere besøg, og må forventes at have taget et løft til et nyt og højere niveau i forbindelse med julesalget. Men det er helt som ventet en fremdrift, der også er sket på bekostning af svenskernes brug af de internationale versioner.

Trafikken omsættes mere effektivt til salg på Amazon i Sverige

Hvad der er mere interessant, er at kigge nærmere på platformens evne til at omsætte besøgene til salg. Amazon er verden over anerkendt for at være effektiv til at konvertere til salg, og vores analyse viser, at det i høj grad også gælder for amazon.se.

Nedenfor ser du udviklingen i konverteringsraten på amazon.se. Den var allerede ganske høj ved lanceringen tilbage i 2019, men Amazon har også evnet systematisk at løfte den over det seneste års tid. Kigger vi alene på de to julemåneder er konverteringsraten steget med hele +44% i forhold til året før.

Udvikling i konverteringsraten på amazon.se

Det er tidligere beskrevet, at en af de oprindelige udfordringer for Amazon i Sverige har været evnen til at tiltrække virksomheder til markedspladsen, men løftet i konverteringsraten kunne antyde, at udbuddet er blevet bedret på platformen, og at brugerne nu oftere finder det, de har behov for, og køber det.

Lanceringen af Amazon Prime i Sverige

Amazon Prime opfattes generelt som en gamechanger for Amazon, og den service blev da også lanceret i Sverige tilbage i september 2021 godt ét år efter lanceringen af platformen.

Kigger vi på den helt kortsigtede udvikling i antal besøg, unikke besøgende og besøg per unikke besøgende, så ser det ikke ud til, at Amazon Prime fra dag ét har haft nogen nævneværdig effekt.

Det er i øvrigt helt som vi forudsagde i forbindelse med vores første analyse, men vi har stadig troen på, at det vil være et centralt virkemiddel i det lang seje træk for Amazon i Sverige.

Hvad betyder det for Amazon lancering i Danmark og for danske virksomheder?

Som vi beskrev det i vores tidligere indlæg, er Amazon i gang med hvad vi kalder tredjebølge markedslanceringerne. Det er lanceringer af markedspladsen i markeder med (relativ) stor digital modenhed generelt og særligt inden for ehandel. Det gælder eksempelvis i Holland og nu senest i Sverige.

Sammenholder man brugen af Amazon med den generelle ehandel i de lande, hvor Amazon har rullet lokale versioner ud, så viser den analyse stadigvæk, at Amazon i Sverige ser ind i et langt sejt træk, som i de øvrige tredjebølge lanceringer. Der er endog meget langt til den position, som Amazon indtager i de tidlige markeder. Det kan du læse meget mere om i det tidligere indlæg.

Til trods for trægheden i resultaterne fra lanceringen af Amazon i Sverige er det fortsat vores forventning, at Amazon også etablerer sig med en lokal tilstedeværelse i Danmark før eller siden. Men det lange seje træk i Sverige skærper nok ikke appetitten hos Amazon for en snarlig lancering i Danmark; et marked med mindre volumen og med samme eller måske endda større modenhed i forhold til ehandel.

Det er i det lys vigtigt at huske på, at indtil Amazon lanceres lokalt i Danmark, er der for danske virksomheder fortsat rigtig gode muligheder for at skabe salg på Amazon gennem nogle af de større lokale markeder, såsom Tyskland og England, hvor Amazon er en absolut dominerede aktør.

Har du brug for at forstå udviklingen hos Amazon i Sverige i flere detaljer eller rådgivning omkring mulighederne og begrænsningerne for din virksomhed på Amazon generelt, så er du naturligvis velkommen til at række ud til din daglige kontakt hos Resolution.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – december 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Den eksplosive vækst år-for-år i Black Friday forbruget er slut

For at forstå udviklingen i Black Friday i år versus sidste år har Nets sammenlignet antallet af onlinetransaktioner hos Nets’ 100 største danske detailkunder inden for nethandel. Flere butikker har valgt at strække tilbuddene ud over hele ugen op til Black Friday. Derfor er indkøbsfesten for manges vedkommende blev skudt i gang tidligere end de foregående år, men aktiviteten på selve Black Friday er jævnfør analysen faldet med -5,9% sammenlignet med sidste år. Samlet set ligger aktiviteten for hele Black Week en anelse over sidste år ifølge Nets analyse. Det tyder med andre ord på, at det er slut med de meget eksplosive vækstrater, som vi har set år-for-år i Black Friday forbruget.

Du kan læse mere om analysen af Black Friday fra Nets her.

2. En større andel af Black Week-forbruget flyttede online

Danske Bank har naturligvis også set nærmere på Black Week og sammenlignet med de forgange år ved hjælp af deres Spending Monitor. Ifølge den analyse er forbruget for hele ugen faldet med -5% i forhold til sidste år og er steget med +1,7% i forhold til 2019. Så i sammenligning med Nets et fald – ikke bare på Black Friday – men altså også på Black Week som helhed.

I forhold til udviklingen i indeværende år bemærker Danske Bank, at forbruget sidste år var påvirket af udbetalingen af feriepenge i oktober. Året før faldt Black Friday på en lønningsdag, som har en tendens til at løfte forbruget.

Sammenlignet med 2019 steg forbruget i online detailhandel med +25%, mens forbruget i de fysiske butikker faldt -6,6% for hele ugen. Så der er fortsat en bevægelse mod flere indkøb online ved Black Week og flere onlinebutikker har formentlig haft et rekordsalg i år.

Du finder Spending Monitor fra Danske Bank med fokus på Black Friday her.

3. Forventninger om samme julesalg som sidste år

Dansk Erhverv Digital Handel har sædvanen tro spurgt ind til medlemsvirksomhedernes forventninger til det samlede online-julesalg for hele perioden (inklusive Black Friday/Week).

Det samlede online-julesalg i 2020 var historisk højt på grund af blandt andet udbetalte feriepenge og corona-nedlukningerne, men det er forsat hele 2 ud af 3 virksomheder som forventer, at det bliver det samme eller højere i år. 2 ud af 5 forventer endda, at deres online-julesalg bliver større end sidste år. På den baggrund ser Dansk Erhverv et samlet julesalg som lever op til forventningerne og et salg svarende til sidste år.

Her finder du resultaterne fra analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel.

4. Danmark er digital europamester

EU-kommissionen har offentliggjort opgørelsen ’Digital Economy and Society Index 2021’, som er en årlig tilbagevende vurdering af de 27 EU-landes digitale færdigheder, brug af digitale teknologier, digitalisering af erhvervslivet og det offentlige samt adgang til internettet.

I undersøgelsen beregnes indekset ’The Digital Economy and Society Index’ (DESI), og på tværs af alle landene opnår Danmark en samlet førsteplads. Således passerer Danmark både Finland og Sverige i forhold til sidste år. Danmark klarer sig særlig godt i forhold til adgangen til internettet, men også her er der plads til forbedring, da mange danskere ikke udnytter den høje hastighed, som de faktisk har mulighed for.

Du kan læse hele analysen fra EU-kommissionen her. Samt læse en perspektivering her fra Berlingske Tidende.

5. COVID-19 har rehabiliteret de traditionelle medier

Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet har igen i år gennemført den såkaldte Reuters-undersøgelse, som afdækker danskernes brug af nyhedsmedier. Undersøgelsen er i 2021 gennemført på tværs af hele 46 lande og giver derfor gode muligheder for at forstå forbruget af nyhedsmedier i en global kontekst.

Kigger vi på Danmark alene og herunder påvirkningen fra COVID-19 på danskernes mediaforbrug, så er der sket nogle større skift og særligt blandt de yngre. Kigger vi på alle danskeres foretrukne nyhedsmedier og sammenligner 2021 med analysen fra 2020, så er præferencen for TV-nyheder steget til 41% (+5%-point) og 15% foretrækker TV-kanalernes online-nyheder (+4%-point). Til gengæld er præferencen for avisernes onlinenyheder faldet til 20% (-3%-point). Blandt de unge er forandringerne endnu mere markante. Andelen af de 18-24 årige, der foretrækker TV-kanalernes onlinenyheder er steget til 29% (+16%-point) og præferencen for traditionelle TV-nyheder er steget til 19% (+5%-point), mens nyheder fra de sociale medier er faldet til 24%, hvilket er et fald på -11%-point.

Du kan læse hele Reuters-undersøgelsen fra Roskilde Universitet her.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – november 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Omsætningen af forbrugerelektronik er ikke til at stoppe

Den seneste Spending Monitor fra Danske Bank viser, at det samlede forbrug i november indtil nu i år er oppe med omkring 11% i forhold til samme periode i 2019. Tager man højde for stigende forbrugerpriser og ændringer i brugen af kontanter svarer det til en vækst på omkring 5-6%.

Omsætningen af forbrugerelektronik er stadig langt over normalen, og det gælder både i de fysiske butikker og online. Det til trods for frygten for tomme varehylder i elektronikbutikkerne, eller måske netop på grund af samme, vælger flere forbrugere at handle tidligt og fremskynde gaveindkøbene denne julesæson. Det bliver interessant at følge over de kommende uger.

Andelen af dagligvarer, der handles online, nåede sit højeste under Corona-nedlukningen i starten af 2021 med en andel på omring 7%, og den ser nu ud til at have stabiliseret sig omkring 5%. Den var til sammenligning omkring 3% i 2019. Det er altså tydeligt, at der har etableret sig et nyt niveau, men der er altså ikke tegn på, at det er starten på en fortsat aggressiv vækst i brugen af online til dagligvareindkøb.

Som nævnt i forrige måned udgiver Danske Bank nu også en Lokal Spending Monitor med fokus på den lokale udvikling helt ned på kommuneniveau. Andelen af forbruget online er generelt steget på tværs af alle landsdele, men det er tydeligt at væksten er størst i København og mindst i Vestjylland.

Du finder den senest opdaterede Spending Monitor fra Danske Bank her. Desuden finder du seneste Lokal Spending Monitor fra Danske Bank her.

2. Kortomsætningen i de fysiske butikker er tilbage

Danmarks Nationalbank følger løbende udviklingen i kortomsætningen, som altså angiver den samlede værdi af betalinger foretaget med danske betalingskort. Kortomsætningen er en god indikation på, hvordan det står til med danskernes forbrug, da en stor andel af alle køb foretages med betalingskort.

Det er i den seneste kvartalsopgørelse særligt værd at bemærke, at kortomsætningen i de fysiske butikker for tredje kvartal 2021 nu er steget til næsten 110 mia. kr. Det er den højeste omsætning i de fysiske butikker i hele perioden tilbage fra 2019 og er et udtryk for en tilbagevenden til en normal, hvor danskerne for alvor er kommet tilbage i de fysiske butikker.

Kortomsætningen i e-handlen har oplevet et mindre fald fra andet kvartal til tredje kvartal, hvor omsætningen var på 58,7 mia. kr. Sammenligner vi den omsætning med samme periode i 2019 og 2020 er det dog fortsat på et langt højere niveau. Omsætningen i e-handlen fortsætter altså på et højere niveau selvom flere danskere er tilbage i de fysiske butikker.

Du kan læse mere om opgørelsen af kortomsætningen fra Danmarks Nationalbank her.

3. Det digitale bogsalg vokset kraftigt under pandemien

I skyggen af den årlige bogmesse har Bogpanelet under Kulturministeriet udgivet den årlige rapport med fokus på udviklingen inden for alt fra forlagenes omsætning til danskernes bibliotekslån og læsevaner. Der er i årsrapporten fokus på udviklingen fra 2019 til 2020.

Rapporten viser ikke overraskende, at bogbranchen og danskernes bogvaner fortsætter den positive digitale udvikling. Særligt nedlukningerne i henholdsvis marts 2020 og december 2020 forstærkede den digitale udvikling inden for danskernes bogkøb, bibliotekslån og læsning.

I 2020 vækstede det digitale salg således med 20,6% i forhold til 2019 og udgjorde 26,4% af den samlede omsætning. Navnlig lydbøgerne bidrager til den store fremgang i det digitale salg i 2020 og opnåede således en fremgang på 57,9% i forhold til året før.

Du kan læse hele Bogpanelets årsrapport ’Bogen og litteraturens vilkår 2021’ her.

4. Dansk e-handel fortsætter fremgangen

I tråd med analyserne af det aktuelle forbrug online fra Danske Bank og Danmarks Nationalbank viser en rundspørge blandt medlemmerne af Dansk Erhverv Digital Handel fortsat positive takter.

Således viser de seneste tal fra Dansk Erhvervs E-handelsbarometer, at danske netbutikker stadig oplever fin fremgang og har stor tro på udviklingen i den fremtidige omsætning.

48% af de adspurgte netbutikker har oplevet en positiv udvikling i omsætningen i tredje kvartal 2021 i forhold til samme periode sidste år. 21% har oplevet en negativ udvikling. 49% forventer en positiv udvikling i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. 21% forventer en negativ. Med andre ord ser den positive udvikling samlet set ud til at forsætte resten af 2021.

Du kan læse den seneste analyse fra Dansk Erhvervs E-handelsbarometer her.

5. Dyr fragt er netbutikkernes største konverteringsfjende

Dansk Erhverv Digital Handel har i deres E-handelsanalyse kigget nærmere på, hvilke primære årsager der ligger bag afbrudte køb online blandt danske online shoppere (altså abandoned basket).

Den mest nævnte årsag er dyr fragt. Således nævner 20% for dyr fragt, som årsagen til, at afbryde købet. Kigger man på den samme årsag blandt henholdsvis dem der handler mindst én gang om måneden og dem der handlere sjældnere, så er det tydeligt, at det er særligt de mere hyppigt handlende, som afbryder købet på grund af for dyr fragt. Her er det 25% blandt de hyppigt handlende og 11% blandt de mindre hyppige.

Blandt de øvrige årsager til afbrudt køb nævner 15%, at de har brug for betænkningstid, og 12% nævner varen kunne findes billigere. Sidstnævnte kan i mange tilfælde sikkert også hænge sammen med fragten.

Analysen af årsagerne bag afbrudte køb fra Dansk Erhvervs E-handelsanalyse finder du her.

POV: Erhvervsstyrelsen seneste udmelding omkring ændret tilgang til tilsyn af statistikcookies

Erhvervsstyrelsen har på kort tid meldt to større nyheder ud; De vil inden afslutningen på 2021 føre tilsyn med de 100 mest besøgte hjemmesider i Danmark, samt sundhedshjemmesider og obligatoriske selvbetjeningsløsninger i det offentlige. Samtidig har Erhvervsstyrelsen meldt ud at de ikke længere vil prioritere tilsyn af statistikcookies, grundet de aktuelle forhandlinger af en ny forordning om e-databeskyttelse, hvor der lægges op til, at simple statistikcookies til trafikmåling undtages fra samtykkekravet.

Udmeldingerne har naturligvis skabt en delt både uro og optimisme blandt danske virksomheder, som Erhvervsstyrelsen jo ellers forsøger at hjælpe.

Taler Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet sammen?

I forhold til digital måling og marketing, så arbejder man som virksomhedsejer af et website i den sammenhæng med to individuelle love som vi skal overholde:

  • Cookiebekendtgørelsen (Cookielovgivningen)
    For at man som virksomhed må sætte cookies på brugerens enhed, skal man sikre sig den korrekte hjemmel hertil. Vejledningen fra myndighederne er, at alle andre cookies end nødvendige kræver samtykke som hjemmel.
  • Databeskyttelsesforordningen (GDPR)
    For at man som virksomhed må behandle persondata, skal man sikre sig den korrekte hjemmel hertil. Vejledningen fra myndighederne er, at behandling af persondata med formålet at kunne levere statistik og marketing kræver samtykke som hjemmel.

Desværre er det to forskellige myndigheder i Danmark, som fører tilsyn med de to love. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med cookiebekendtgørelsen, og Datatilsynet fører tilsyn med persondataforordningen.

Historisk set har det givet en del udfordringer med fortolkning og adaption af samtykkeværktøjer hos de danske virksomheder. I februar i år udgav de to myndigheder en fælles quickquide, hvor de skrev følgende:

”Efter ePrivacy-direktivet skal brugerens samtykke indhentes, før der må sættes cookies. I det omfang der også sker behandling af personoplysninger ud over de oplysninger, der gemmes i cookies, eller der i øvrigt efterfølgende behandles personoplysninger, skal der også gives samtykkes hertil i henhold til persondataforordningen. Principielt set er der derfor tale om to forskellige samtykker.”

Vi har altså en situation, hvor den ene af de to tilsynsførende myndigheder (Erhvervsstyrelsen) har meldt ud, at de lukker deres øjne, men det betyder altså ikke, at det også er tilfældet for den anden tilsynsførende myndighed (Datatilsynet).

Vi har skrevet til begge myndigheder, for høre om de har afstemt tilgang til tilsyn med hinanden, men har endnu ikke hørt fra dem.

Erhvervsstyrelsens seneste udmelding efterlader flere spørgsmål end svar

Derudover er udmeldingen fra Erhvervsstyrelsen desværre både ganske kort og vag. Skåret ind til benet har Erhvervsstyrelsen meldt følgende ud

  • Vil ikke prioritere tilsynet med indhentning af simpel statistik
    Erhvervsstyrelsen skriver følgende i deres meget korte nyhed: ”Hjemmesider har i stigende grad behov for at kunne gennemføre trafikmålinger. Derfor vil Erhvervsstyrelsen fremadrettet ikke prioritere tilsynet med samtykkereglen for simple statistikcookies.” 

    Simpel statistik defineres ikke yderligere. Er det Google Analytics uden remarketing funktioner og med anonymisering af IP-adresse? Hvad skal man som virksomhed foretage af tilpasninger til sin Google Analytics opsætning før, at den kun indsamler simpel statistik, som det defineres af Erhvervsstyrelsen og Datatilsynet?

  • Det manglende tilsyn er betinget af krav til trafikmåling, brugerprofiler og deling med tredjeparter
    Erhvervsstyrelsen skriver yderligere: ”Erhvervsstyrelsen har derfor besluttet ikke at prioritere tilsynet med statistikcookies, såfremt der er tale om cookies og lignende teknologier, der indsamler statistik til hjemmesideejerens egen brug, fx i form af trafikmåling, som ikke bygger en brugerprofil af den besøgende, eller hvor data gives videre til en tredjepart.” 

    Erhvervsstyrelsen definerer ikke om ovenstående f.eks. dækker over et forhold med en dataansvarlig og databehandler. Må vi ikke måle på brugere(brugerprofiler) og dermed kun sessioner?

Vi har ligeledes rakt ud til Erhvervsstyrelsen for at få dem til at uddybe ovenstående, men har endnu ikke hørt fra dem.

Dansk Erhverv, der ligeledes har fulgt op på Erhvervsstyrelsens seneste udmelding, har følgende tolkning af denne:

  1. Oplysningerne indsamles til hjemmesideejerens eget brug
    Det er Dansk Erhvervs vurdering, at Google Analytics lever op til Erhvervsstyrelsens krav om cookies til eget brug og simpel statistik.
  2. Videregivelse af data til 3. part.
    Der er efter Dansk Erhvervs opfattelse ikke tale om videregivelse af data, så længe der er indgået en databehandleraftale imellem den dataansvarlige (hjemmesideejere) og databehandleren (f.eks. Google)
  3. Behandling af persondata
    Interesseafvejningsreglen kan efter Dansk Erhvervs vurdering anvendes som behandlingsgrundlag, ved måling af den besøgendes færden på siden, hvis en række krav er opfyldt.

Læs mere om Dansk Erhvervs tolkning her.

Indtil vi hører fra begge myndigheder, må danske virksomheder nøjes med de forskellige interessenters tolkninger, samt deres egen fortolkning. Tendensen er dog ret tydelig – vi bevæger os hen mod en verden, hvor statistik sandsynligvis bliver lovligt uden samtykke.

Få styr på din hjemmel

En vigtig pointe er dog, at hvis en dansk hjemmeside vælger at sætte statistikcookies og behandle persondata med statistik som formål, så skal der være 100% styr på den valgte juridiske hjemmel. Det nytter altså ikke at spørge om samtykke til at sætte cookies eller til at behandle persondata med statistik som formål, hvis det ikke efterleves.

Er det ønsket, kunne en løsning f.eks. være at dokumentere den valgte hjemmel som værende legitim interesse og fjerne statistik som mulighed i samtykkeværktøjet.

Hvordan tilretter du Google Analytics og dit samtykkeværktøj?

Hvis vi antager, at den mest optimistiske tolkning af Erhvervsstyrelsens udmelding er korrekt, så kunne en implementering af Google Analytics fremadrettet se således ud:

  • Der udarbejdes en risikoanalyse / interesseafvejning for eksekvering af Google Analytics
  • Google Analytics eksekveres uanset samtykke.
  • Remarketing funktionerne i Google Analytics aktiveres først efter samtykke til marketing cookies og behandling af persondata til markedsføringsformål.
  • IP-adressen anonymiseres, hvis der ikke er givet samtykke til behandling af persondata til markedsføringsformål.
  • Indsamling af eventuelle bruger id’er i Google Analytics, samt integration med CRM aktiveres først efter samtykke til behandling af persondata til markedsføringsformål.
  • Fjern muligheden for at give samtykke til statistikcookies, samt behandling af persondata til statistikformål

Er du stadig i tvivl?

Er du, med rette, stadig i tvivl om hvordan du skal forholde dig til de seneste udmeldinger omkring cookies, persondata og samtykker, så ræk ud til Resolution.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – oktober 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Forbruget er fortsat højt i september

Danske Bank følger som bekendt udviklingen i danskernes privatforbrug gennem Spending Monitor. Opgørelsen viser, at det samlede estimerede privatforbrug for september i år er +10,4% over normalen (altså sammenlignet med samme periode i 2019).

Efter genåbningen er det særligt serviceforbrug og herunder restauranter og natteliv, som har oplevet en kraftig stigning i forbruget, og det er betydeligt over normalen for perioden. Der er jo tydeligvis noget, der skal indhentes efter genåbningen.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at forbruget i elektronikforretningerne forsat er meget langt over normalen. Det er omkring dobbelt så højt som normalt, og der er intet der tyder på, at det finder tilbage til normalen foreløbigt. Det skulle dog lige være ved en større varemangel.

Fordelingen mellem online- og offline-forbruget ser nu meget stabilt ud og have fundet en ny balance efter genåbningen med en noget højere andel end før COVID-19 brød ud.

Du finder den senest opdaterede Spending Monitor fra Danske Bank her.

2. Væksten i forbruget er størst i København

Danske Bank har i tillæg til den nationale Spending Monitor også udarbejdet en Lokal Spending Monitor. Som nævnt er det nationale forbrug i september samlet set +10,4% over normalen, men det dækker over nogle regionale forskelle.

Fremgangen er størst i og omkring de store byer, mens forbruget er steget mindst i henholdsvis Nord- og Vestjylland sammenlignet med normalen. Dog er der også for Nord- og Vestjylland en tydelig fremgang at spore, når man sammenligner september med august.

Når man kigger på udviklingen i et geografisk perspektiv, er det igen tydeligt, at det er forbruget i restauranter og natteliv, som har taget et stort hop. I København steg forbruget på restauranter og natteliv, så det i dag ligger +29% over normalen (til sammenligning +14,6% over normalen i august).

Onlineforbruget er stadig langt over normalen, og kigger man på tværs af samtlige danske kommuner, så er onlineandelen i detailhandlen vokset i forhold til tiden før COVID-19 (altså samme periode i 2019). Der er dog stadig stor variation, og kommunen med den største online-andel i detailhandlen er Rudersdal kommune med 34%. Til sammenligning er den laveste Struer kommune med blot 16%. Bemærk for god ordens skyld, at usikkerheden på udviklingen er større på kommuneniveau end på landsplan.

Du kan læse mere om udviklingen i det lokale forbrug i Danske Bank Lokal Spending Monitor opdelt på de danske regioner og kommuner her.

3. De udenlandske techgiganter tager en større andel af annonceomsætningen

Kulturministeriet har udgivet deres årlige medierapportering ’Mediernes udvikling i Danmark 2021’. Igen er det meget tydeligt, at danskerne bruger stadig mere tid på digitale medier. For eksempel brugte danskerne i 2020 1 time og 16 minutter på at streame film, serier og videoklip dagligt, hvilket er en stigning på 27 minutter, når man sammenligner med 2016.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten var den store ’nyhed’, at de tre udenlandske aktører, Google, Facebook og LinkedIn, i 2020 stod for 42 % af den samlede annonceomsætning i Danmark. De tre stod for tilsammen en omsætning på kr. 5,5 mia. kr. i 2020 (mod kr. 5,2 mia. kr. i 2019).

Det er næppe nogen nyhed for folk i industrien og en udvikling, som er blevet påpeget de seneste 10 år. Det store spørgsmål er nu blot, om de kommende mediaforhandlinger, på nogen måde kommer til at ændre på den udvikling på kort eller lidt længere sigt.

De kan læse de mange delrapporter fra ’Mediernes udvikling i Danmark 2021’ udarbejdet af Kulturministeriet her.

4. E-handlen vokser i hele Europa

En ny rapport fra E-Commerce Europe og EuroCommerce har kortlagt den europæiske e-handel.

Rapporten bekræfter, at den digitale parathed og modenhed er ganske høj i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske markeder. Beregningerne i rapporten viser blandt andet, at værdien af dansk e-handel udgør 7,3% af det danske BNP, og Danmark er kun overgået af Storbritannien med 9,9%.

Du kan få et hurtigt overblik over den europæiske e-handel i rapporten her fra E-Commerce Europe og EuroCommerce.

5. Danskernes forbrug i de udenlandske netbutikker falder stadig

Som interesseorganisation for danske e-handlende har Dansk Erhverv Digital Handel et naturligt fokus på udviklingen i danskernes ehandel i udenlandske netbutikker. Seneste opgørelse for 2020 viste, at omsætningen i de udenlandske butikker var faldet med -10%, og den udvikling fortsætter ind i 2021, hvor faldet dog kun er på -2%. Således udgør de udenlandske butikker i dag 26% af forbruget ved e-handel.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at analysen af danskernes forbrug i danske og udenlandske butikker er forbundet med en række forbehold, da eksempelvis mange af de store udenlandske netbutikker fejlagtigt opfattes som danske af forbrugerne. Men om ikke andet bør udviklingen vise den rigtige retning.

Du kan læse flere uddrag fra den seneste opdatererede E-handelsanalyse fra Dansk Erhverv Digital Handel her.