Indlæg

5 Tips og Tricks til Google AdWords Annoncering

Google har sagt det længe, men gør det reelt en forskel at udarbejde specifikke og konkrete annoncetekster, og hvad bør dine annoncetekster i så fald indeholde? Vi vil her komme med 5 gode råd til udarbejdelsen af Google AdWords annoncer, og hvad de bør indeholde.

I Resolution går vi altid op i at levere det bedste og mest effektive budskab til den relevante målgruppe. Både her på vores blog, men også når det kommer til vores daglige arbejde med AdWords annoncering.

Søgeord i AdWords

Ved AdWords annoncering er det essentielt at inkludere dine vigtige søgeord i annonceteksten, som du også har placeret i annoncegruppen. De kernesøgeord du benytter i søgeprogrammet skal struktureres i forskellige annoncegrupper på en nem og overskuelig måde.

Dette skaber et godt overblik over din konto og det bliver nemmere at arbejde med en analytisk tilgang. Inkludering af dine søgeord fra dit søgeprogram i annonceteksterne, er vigtigt for at styrke annoncerelevansen og din annoncerangering.

Ved at benytte dig af relevante søgeord fra både din landingside og dit søgeprogram, vil du opnå en højere rangering på Google og betale en lavere pris per annonceklik – også kaldet ”Cost-per-click” (CPC).

USP’er og Call-To-Action tekster

Ved udarbejdelse af relevante annoncetekster, er det vigtigt, at du i din annoncegruppe også ekskluderer de søgeord, som du ikke vil indhente trafik fra, så du kun rammer præcist den målgruppe, du ønsker skal besøge din hjemmeside.

Ved at benytte relevante søgeord og ekskludere irrelevante søgetermer, vil du skabe et godt fundament for at øge din kvalitetsscore og samtidig give dine kunder, som søger efter netop dit produkt eller din hjemmeside, den bedste brugeroplevelse – hvilket gavner alle parter.

USP’er og Call-To-Action tekster
Ved udarbejdelse af gode annoncetekster er det vigtigt at inddrage budskaber, som brugeren kan forholde sig til. Brugere på Google befinder sig i en informationssøgningsproces, og derfor er det vigtigt som annoncør at fange brugerens opmærksomhed, hurtigt og effektivt med tiltalende annoncetekster – og det er jo mildest talt det en toppositionering på en søgemaskine kan tilføre.

Brugerens interesse kan fanges ved at benytte gode tilbud eller unikke serviceydelser i annonceteksterne. Dette kan eksempelvis være fri levering på bestemte varer, eller hvis et produkt har vundet en eftertragtet pris for ydeevne, design eller andet, kan disse informationer hjælpe brugeren i beslutningsprocessen.

Annoncetekster med gode budskaber kan styrke dine annoncers CTR (Click-through-rate) og på baggrund af dette drive din gennemsnitlige CPC (Cost-per-click) ned.

Gennemarbejdede annoncetekster er ikke bare en proces som skal overstås, men et meget vigtigt aspekt, der er essentielt for at styrke og løfte din AdWords annoncering til nye højder. Derfor kræver udarbejdelse af annoncetekster ikke kun indsigt i brugeradfærd, men ligeledes viden om, hvorledes tekster kontinuerligt kan forbedres, så økonomiske resultater på bundlinjen konstant kan imødekommes.

Hver industri har sine egne specifikke ydelser og produkter og henvender sig derfor til vidt forskellige brugere med forskellige præferencer. Det er derfor en nødvendighed at have differentierede, unikke og specifikke annoncetekster, som kan skabe resultater og udvikle best practice tilgange, ikke kun på tværs af hele dit setup, men ligeledes på tværs af hele din annonceringsfødekæde.

Med dette menes der, at hvis du somme annoncør benytter andre typer af markedsføring, eksempelvis de sociale medier, TV, outdoor, m.v., så er der en sandsynlighed for, at synergier kan skabes ved at sammenligne resultater, teste og overføre de forskellige tilgange til andre medier, men dette kræver et solidt og tilstrækkeligt datagrundlag at arbejde med.

Splittest af Annoncer

Ved AdWords annoncering er det vigtigt at skabe et søgeprogram, hvor det er muligt at teste på diverse parametre for at skabe de bedste resultater. Dette gør du ved at skabe et system, som kan testes og forbedres konstant.

Det er ikke nok at skabe et system på baggrund af søgestrengsanalyser, men ligeledes på baggrund af annonceeffektivitet og andre variabler.

Splittest er en af de bedste måder at teste annoncers performance på og faktisk ganske simpel. Ved oprettelse af en annoncegruppe i AdWords kan du eksempelvis tilføje minimum fire annoncer pr. annoncegrupper. Der oprettes altså minimum fire annoncer, som i udgangspunktet skal teste, hvilke overskrifter samt beskrivelseslinjer der performer bedst.

Disse annoncetekster sættes i rotation og benyttes i en afgrænset tidsperiode for at skabe et godt datagrundlag til udarbejdelse af fremtidige annoncetekster samt for at bedømme, hvilke annoncetekster der performer bedst.

Når det nye setup har kørt i en periode, og nok data til at evaluere resultaterne er hentet, vil resultaterne af annonceteksternes performance kunne bestemmes, og de annoncer, som performer mindre godt, kan pauses eller slettes.

Det er vigtigt at fortsætte udviklingen af nye annoncetekster og ved sletning eller standsning af gamle annoncetekster, skal du udarbejde og implementere nye. Dette gøres for at opretholde et kontinuerlige setup og for at skabe et nyt datagrundlag til vurdering af din AdWords annoncering i fremtiden.

Et godt AdWords setup er en konto i udvikling, hvor du kontinuerligt optimerer din indsats baseret på data og performance og dermed konstant søger at nå det fulde potentiale på det givne tidspunkt – kort sagt: der er altid plads til forbedring.

Inkluder udvidelseslinks (Extensions)

Ved udarbejdelse af annoncetekster er det ikke kun de rette søgeord, USP’er og Call-To-Actions, som har indflydelse på, hvordan dine annoncer performer. Et til tider overset parameter er udvidelseslinks eller de såkaldte extensions.

Der findes et utal af muligheder for udvidelseslinks i AdWords, og da udvidelseslinks giver en bedre annoncerangering for dine annoncer og bidrager til at optage mere plads på søgeresultatsiden, så er der vist ingen grund til ikke at få dem implementeret i dit søgeprogram.

Nedefor ses et udsnit af mulige extensions, du kan benytte til at forbedre dine annoncers rangering samt give dine potentielle kunder en bedre oplevelse af dine AdWords annoncer.

Et vigtigt parameter ved udvidelseslinks er, som nævnt, at dine annoncer vil fylde mere i et søgeresultat, når udvidelseslinks er tilføjet, og dette giver dig både større synlighed, bedre annoncerangering og kan være med til at skubbe konkurrenter og evt. mindre gode søgeresultater længere ned i Googles søgeresultater – både betalte og organiske.

Udvidelser med undersidelinks (Enhanced sitelinks)
Infoudvidelser (Call out extensions)
Adresseudvidelser (Local extensions)
Opkaldsudvidelser (Call extensions)
Appudvidelser (App extensions)
Sociale udvidelser (Social extensions)
Anmeldelsesudvidelser (Review extensions)

Link til optimal landingside

Når du vælger at benytte dig af Google AdWords, er målet selvsagt at skabe mere relevant trafik til din hjemmeside eller webshop. Det er utrolig vigtigt ved udarbejdelse af annoncetekster, at de derfor er relevante for de brugere, der beslutter sig for at klikke på din annonce.

Det betyder, at en bruger, som søger efter noget bestemt, bør ledes direkte hen til det specifikke produkt eller den ønskede viden, han eller hun søger efter. Hvis en bruger bliver henvist til en generel side som fx. en overordnet kategoriside med mange og evt. unødvendige informationer, vil brugeren med høj sandsynlighed forlade siden igen.

Sagt på en anden måde svarer det til at komme ind i en forretning, hvor du efter at spørge om hjælp til en vaskemaskine, bliver sendt hen i den del af forretningen, hvor der både er køleskabe og andre hårde hvidevarer. Du mister muligvis overblikket og ender derfor med ikke at investere i den vaskemaskine, du egentlig besøgte forretningen for at købe.

Det er de samme principper, som gælder for søgemaskiner. Det skal nævnes at ved AdWords annoncering stilles der langt højere krav til at henvise brugere rigtigt i første forsøg, men netop dette gør AdWords annoncering til et spændende redskab, som samtidig kan være et af de mest effektive og målbare markedsføringstiltag for din virksomhed.

Det er således særdeles vigtigt, at der benyttes den mest optimale landingside, hvis du ønsker at skabe de bedste resultater via AdWords annoncering.

Brug for hjælp til at løfte din AdWords annoncering?

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at lægge en klar strategi for, hvordan vi i fællesskab kan optimere din AdWords annoncering og din online forretning, så er du mere end velkommen til at kontakte os her.

AdWords Quality Score Case: 198% forbedret kvalitetsresultat og 38% flere leads

Hvad end du har hørt om, investeret i, snuset til eller arbejdet dybdegående med søgeordsannoncering via Google AdWords, så er en af de mest elementære termer, du bør kende til, Adwords Quality Score, kvalitetsscore eller kvalitetsresultat. Et begreb de fleste kender værdien af, men langt fra alle arbejder med en klar strategi for at optimere.

Det er en skam, fordi løbende optimering af de faktorer, der påvirker dit kvalitetsresultat på Adwords ikke blot har markant effekt på din performance på søgemaskinen, men også på din samlede online forretning.

I dette indlæg kan du læse, hvad kvalitetsscorebegrebet dækker over, og hvordan kvalitetsscoren trackes over en tidsperiode, så vi løbende kan følge og ikke mindst synliggøre effekten af vores optimeringsindsats i et fokuseret arbejde med kvalitetsresultatet.

Blogindlægget har dog først og fremmest til formål via en aktuel kundecase at illustrere, hvordan vi i samspil med vores kunder kan arbejde med de enkelte parametre, der direkte påvirker kvalitetsresultatet positivt, og herved løfte performance markant på blot tre måneder. Blogindlægget behandler kvalitetsresultatet i relation til tekstannoncer, der vises på Googles søgeresultatsside.

Hvad er AdWords Quality Score?

Quality Score, QS eller kvalitetsresultat er kort sagt Googles parameter til at estimere ”kvaliteten af dine annoncer, dine søgeord og din landingsside.” Kvalitetsresultatet udtrykker således Googles vurdering af en annoncørs relevans i søgeresultatet og bliver vurderet på en skala fra 1-10, hvor 10 indikerer høj kvalitet, mens 1 angiver lav kvalitet.

Quality Score vurderes på tværs af og dermed på flere niveauer af dit searchprograms, herunder bl.a.:

  • Konto QS
  • Annoncegruppe QS
  • Søgeord QS
  • Annoncetekst QS
  • Landing page QS
  • Display Network QS
  • Mobile QS

Kvalitetsresultatet er baseret på en lang række faktorer, der hver vægter forskelligt i beregningen – nogle kendte, andre ukendte. Blandt de mest kendte og betydningsfulde faktorer er følgende:

  • Forventet klikfrekvens: forventet klikrate eller CTR for din annoncetekst for det pågældende søgeord baseret på historik. Det er således indirekte brugernes relevansvurdering af dit søgeresultat, idet en høj klikrate indikerer, at brugerne finder dit resultat relevant i forhold til deres efterspørgsel.
  • Annoncerelevans: overensstemmelse mellem annoncetekst, søgeord og brugerens søgestreng på Google
  • Destinationssideoplevelse: vurdering af din landingsside i relation til søgeord og annoncetekst, herunder brugeroplevelsen på landingssiden i form af indhold, navigation, loading time etc.
  • Andre: Derudover dækker begrebet en lang række andre faktorer såsom searchprogrammets historik, performance geografisk og på forskellige enheder, brugen af annonceudvidelser etc.

De tre primære elementer i kvalitetsresultatet og Googles vurdering af performance kan findes i dit searchprogram via AdWords interfacet. Ved at føre musen over taleboblen ud for status for søgeordet, som vist på billedet nedenfor, kan du se, kvalitetsresultatet for det pågældende søgeord samt vurderingen af de tre parametre som enten ”under middel”, ”gennemsnitlig” eller ”over middel”.

Det giver dig en god indikation af, hvor du skal optimere, hvis du ønsker at forbedre dit kvalitetsresultat. Kvalitetsresultatet for de enkelte søgeord kan desuden tilføjes i AdWords som en separat kolonne, under ’Kolonner’, hvilket gør det nemt fx at filtrere søgeord frem med lav Quality Score med stort potentiale i form af fx klikvolumen eller spend og sætte optimeringen ind her.

Hvorfor bekymre sig om sit kvalitetsresultat?

Svaret er simpelt: fordi det er den ene af grundstenene bag Googles forretningsmodel for søgeresultatsiden. Google lever af at være relevant for brugeren ved at vise relevante organiske og betalte søgeresultater – især sidstnævnte har indflydelse på Googles bundlinje.

Annoncøren med den højeste Ad Rank bliver placeret på den øverste position på Google og så fremdeles. Af formlen ses det, at Ad Rank afhænger af to faktorer, hhv. Quality Score og Max CPC, dvs. vores maksimalbeløb, vi er villige til at betale for et klik. Da en annoncørs forretningsmodel sætter en naturlig grænse for, hvad vi er villige til at betale for det enkelte klik, kan vi i stedet arbejde med at løfte kvalitetsresultatet på tværs af searchprogrammet, når vi ønsker en højere rangering på Google for en uændret eller endda reduceret klikpris (CPC). Ser vi bort for den superkomplicerede algoritme, der ligger bag Googles rangering af AdWords-annoncerne på søgeresultatsiden, så kan ligningen koges ned til noget så simpelt som: jo højere kvalitetsresultat, desto lavere klikpriser og bedre annoncepositioner.

Tracker du din Quality Score?

I Resolution tager vores arbejde med søgeordsannoncering, også kaldet PPC eller betalt search, afsæt i en række best practices, der er alle baseret på at imødekomme Googles Quality Score på den ene side og den enkelte annoncørs forretningsmodel på den anden side. En vigtig del af PPC-arbejdet består således i at have en klar strategi for vores optimeringsarbejde og herunder igangsætte relevante initiativer evt. i fællesskab med vores annoncører. Kundecasen i indlægget er netop et eksempel på en fokuseret indsats for at hæve kvalitetsresultatet over en fastsat tidsperiode på tre måneder.

For at kunne følge og synliggøre effekten af en fokuseret strategi for arbejdet med kvalitetsresultatet er det som med tests generelt vigtigt at huske at måle både start- og slutniveau. Da kvalitetsresultatet i Google AdWords kun bliver angivet som et ’øjebliksparameter’ er det ikke muligt at hente eller genskabe historisk data for kvalitetsresultatet.

Hvis du vil måle kvalitetsresultaters udvikling over tid, er du derfor nødsaget til at benytte AdWords Scripts, der kort sagt er et programmeringssprog i AdWords, som tillader annoncørerne at gøre brug af flere funktioner end de gængse. Her anvender vi primært to metoder:

  1. QS Snapshot: Et øjebliksbillede af hele eller udvalgte dele af AdWords-programmets Quality Score, der måler programmets relevans i relation til søgeord, positioner og omkostninger.
  2. On-going QS Tracking: Løbende måling af Quality Score på daglig basis oftest for udvalgte søgeord eller forretningsområder i searchprogrammet, som vi ønsker at måle på og arbejde med over tid.

Kundecase: Forbedret Quality Score & performanceløft

I samarbejde med en af vores annoncører, interesseorganisationen og A-kassen Lederne, igangsatte vi medio januar 2015 en række tiltag for at optimere to udvalgte forretningsområder, herefter kaldet X og Y.

For hvert af de to forretningsområder udvalgte vi i samarbejde med annoncøren 20 trafiktunge generiske søgeord med et ikke helt optimalt kvalitetsresultat og dermed størst antaget potentiale for forbedring af søgeordene og searchprogrammets performance. Herefter opsatte vi to ’On-going QS Tracking’-script for de 2 x 20 søgeord, så vi kunne følge kvalitetsresultatets udvikling dag for dag og dermed effekten af vores optimeringstiltag over de følgende tre måneder.

Selv om de i alt 40 søgeord kun udgør en meget beskeden del af antallet af søgeord i Ledernes searchprogram, så driver de søgeord knap 20 % af det samlede antal leads fra generiske søgeord. Inden projektet havde vi således en klar tese om, at et fokuseret optimeringsarbejde med netop disse 40 søgeord ville gavne ikke blot de pågældende søgeord, men derimod performance på tværs af hele searchprogrammet – ligesom vores optimeringstiltag på Ledernes website ville have en positiv effekt på trafikken fra alle digitale trafikkilder.

Optimeringstiltag

I samarbejde med Lederne listede vi indledningsvis en række tiltag, der alle i større eller mindre grad ville kunne have en positiv effekt på kvalitetsresultatet – nogle i search porgrammet og andre på selve websitet. Grundlæggende for tiltagene var, at de tog udgangspunkt i forbrugerens rejse før, under og efter et klik på en søgeordsannonce på Google. Det var for ikke at begrænse optimeringsarbejdet til kun at være enten søgeords-, annoncetekst- eller landingssideoptimering, men en kombination af alle relevante aspekter.

Nedenfor et overblik over et udpluk af de tiltag vi i tæt samarbejde med Lederne gennemførte over en periode på tre måneder:

I search programmet

  • Analyse: Indledningsvis analyse af allerede tilgængelige data og findings i search programmet, herunder bl.a. søgestrengsanalyse.
  • Kontostruktur: Øget præcisering af annoncegrupper og kampagner via yderligere opsplitning af searchprogrammets struktur.
  • Keywords: Tilføjelse af flere søgeord både negative og positive baseret på findings for at hæve kvaliteten af vores visninger i søgeresultatet.
  • Annoncetekster: Tilføjelse af nye og optimerede tekster baseret på tidligere A/B-tests og findings.
  • Annonceudvidelser: Tilføjelse af nye og optimerede sitelinks, call out extensions, etc. baseret på tidligere A/B-tests og findings.

På websitet

Indhold: Optimering af indhold på allerede eksisterende landingssider ud fra en SEO-tilgang.
Nye landingssider: Oprettelse af nye landingssider ud fra en SEO-tilgang, hvor vi manglede relevant indhold til vores søgeord på de eksisterende landingssider.
Konverteringsoptimering/CRO: Løbende tests af indhold, herunder tekst, billeder, kontaktformularer og knapper med henblik på at øge konverteringsraten på landingssiderne.

Resultater – flere leads for færre omkostninger

Grafen nedenfor viser kvalitetsresultatet for de to forretningsområder, X (blå) og Y (orange) samt en gennemsnitslinje (Avg. X & Y) for hver af forretningsområder inddelt i tre faser. Af grafen fremgår det, at vi i løbet af tre måneder løftede Quality Score for begge forretningsområder markant – især første fase, mens en ukendt fejl på tværs af landingssiderne betød et synligt drop i kvalitetsresultatet midt i fase 3.

Samlet set lykkedes det, at løfte QS for forretningsområde X med 198 % fra 2,35 til 7,0, mens QS for Y blev løftet med 67 % fra 3,8 til knap 6,3.

På blot tre måneder forøgede vi med intensivt optimeringsarbejde kvalitetsresultatet for to udvalgte forretningsområder. Men hvordan har det påvirket performance for de 40 søgeord og for search programmet generelt?

Nedenfor ses et overblik over resultaterne for de to forretningsområder, der taler sit tydelige sprog. Sammenligner vi 28 dage før vores optimeringsprojekt med de sidste 28 dage i testfasen ser vi en klar forbedring i både klikpris (CPC), leadvolumen, leadpris (CPL), konverteringsrate (CVR) og ikke mindst vores antal leads per eksponering på søgeresultatsiden.

Der skal ikke meget logisk sans til at gennemskue, at hvis vi forbedrer performance for 20% af vores generiske leaddrivende søgeord, så påvirker det vores samlede performance for hele search programmet. De generiske søgeord drev således samlet set 38% flere leads for en 10% reduceret leadpris (CPL) i samme tidsperiode sammenlignet med perioden før vores optimeringsprojekt – klikprisen (CPC) blev desuden sænket med 27% og klikraten (CTR) hævet med hele 115%.

Det bekræfter ikke blot værdien af en høj AdWords Quality Score, men også værdien af at have en klar strategi for, hvordan vi arbejder med alle elementer før, under og efter brugerens klik på en af vores betalte søgeordsannoncer.

Lederne: ”Resultaterne har stor betydning for os”

Om arbejdet med optimering af Quality Score udtaler Claus Bermann, Digital Marketing Manager hos Lederne, følgende:

”Vi er fantastisk glade for vores samarbejde med Resolution, hvilket resultaterne af dette projekt har været med til at underbygge. Sammen med Resolution lavede vi analyser og lagde en grundig plan for, hvordan vi ville optimere vores QS. Google AdWords er en meget vigtig markedsføringskanal for Lederne, og de gode resultater har derfor stor betydning for vores fremtidige tilgang af leads.”

Brug for hjælp til at løfte dit kvalitetsresultat?

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at lægge en strategi for, hvordan vi i fællesskab kan optimere dit kvalitetsresultat og løfte performance for dit searchprogram og din online forretning, så er du mere end velkommen til at kontakte os.

Læs mere om AdWords Quality Score

Nedenfor finder du tre gode links til at forstå og øge dit kvalitetsresultat:

Facebook på gyngende grund i jagten på annoncørkroner

Til trods for Facebooks massive udbredelse med over en halv milliard stærkt engagerede brugere i verden, kæmper den sociale mediegigant stadig med at få brugerne til i højere grad at lægge mærke til de annoncer, der danner det økonomiske fundament for denne digitale og sociale mastodont. Det er den generelle erfaring, at Facebook Social Ads virker ganske godt i relation til responsorienterede marketingaktiviteter, hvor der som oftest er en passende sammenhæng mellem pris og direkte effekt. Prismodellen på Facebook er lagt an på betaling pr. klik ud fra et auktionsprincip, hvori performance (klikrate) og efterspørgsel er hovedelementerne. Men netop prismodellen på Facebook er hovedårsagen til Facebooks udfordring med for alvor at kunne kapitalisere på deres enorme reklamelager. Klikraterne på Facebook er typisk mellem 0,025-0,05 pct. og ligger væsentligt under den typiske klikrate på traditionelle internetmedier med omkring 0,1 pct. Med andre ord er Facebook langt dårligere til at konvertere side- og bannervisninger til kroner og ører end eksempelvis mindre lokale konkurrenter som online nyhedsmedier, portaler m.fl.

Facebook brugere belønnes for at se annoncer

Som for alle andre kommercielle medier er det en svær balancegang for Facebook at prioritere mellem æstetik og brugervenlighed på den ene side og kommercielle annoncer på den anden side. I en social kontekst, hvor netop brugerne er i centrum, og hvor indholdet er 100 pct. brugergenereret, er denne balancegang endnu vigtigere. Således anser Facebookbrugere i højere grad Facebookprofilen som deres personlige ejendom i forhold til eksempelvis artikelvisninger på nyhedsmedier. Netop derfor må man forvente, at Facebook af velbegrundet frygt for brugernes reaktion afholder sig fra at plastre siden til med bannere. Så hvad gør man så, hvis man gerne vil optimere udbyttet fra sit reklamelager og ikke vil rage uklar med sit eksistensgrundlag? Man giver sine brugere et incitament til at se annoncer. Derfor har Facebook netop lanceret et incitamentprogram, hvor brugerne kan optjene point (credits), som kan bruges til egentlige fysiske køb i Facebook Deals eller virtuelle varer i diverse Facebook spil ved at se på videobannere, der fortrinsvis vil optræde i spil på Facebook såsom Farmville.

Konsekvenserne ved et incitamentprogram

Fra et annoncørperspektiv vil en højere involvering i vidoerne (dwell time) alt andet lige medføre en højere grad af opmærksomhed omkring budskabet og en højere klikrate. Så langt så godt. Men så snart et medie ved hjælp af økonomiske incitamenter tilskynder brugerne til en bestemt adfærd, så leger man med ilden. I tilfældet med Facebook sker incitament-aflønningen godt nok ikke ved klikket, men alene ved opmærksomheden. Men såfremt brugerne klikker sig videre fra videobannerne – kan man så som annoncør regne med at det er af egen fri vilje, motiveret af budskabet? Eller er det grundet en forventning om merbetaling? Og er den tilskyndede opmærksomhed ligeså meget værd som den behovs- eller budskabsmotiverede opmærksomhed? Og kan der herudover være risiko for at man vænner brugerne til, at man skal betale for deres opmærksomhed?

Facebook er ude på et skråplan

I vores øjne vil alle former for brugerrettede økonomiske incitamenter medføre en stor risiko for en devaluering af kvaliteten af visningerne. Og man må forvente at Facebook ikke gør dette af blåøjet hensyntagen til sine annoncører, men snarere for egen vindings skyld. Er du enig eller uenig? Giv gerne din mening til kende.