Indlæg

Search Globe – kloden rundt med Google Search

Googles Data Arts Team har udviklet en ny og spændende måde at visualisere data. Visualiseringen viser et klart verdensbillede af, hvem der hyppigst benytter Google og hvor de søgeforespørgsler kommer fra geografisk.

Google Search Globe viser søgedata fra én dags søgninger fordelt på tværs af kloden. Hver farve repræsenterer et nyt sprog og dermed anderledes søgeforespørgsler. Data er kun tilgængelige, hvor der rent faktisk søges – og derfor er Afrika stort set heller ikke repræsenteret. Som Google skriver:

“We hope that as the Internet continues to become more accessible over time and people continue to ask questions, we’ll see this globe shine brightly everywhere.”

I sig selv kan værktøjet ikke så meget, men måden hvorpå data er visualiseret gør det alligevel til et sjovt lille værktøj.

Datavisualiseringen minder på mange måder om den Facebook lancerede for knap en måned siden. Her er billedet det samme – men forventningerne til udviklingen stor.

Google har lagt alt data om Search Globe tilgængeligt – så andre kan finde på nye og mere avancerede måder at gengive samme data på. Skulle du have lyst til at prøve kræfter med datasættet, kan du finde det her.

For at kunne få glæde af Googles Search Globe, skal du benytte en såkaldt WebGL-tilpasset browser. Eksempelvis Google Chrome.