Indlæg

4 lynhurtige måder til hvordan du kan øge din SEO trafik

At arbejde med søgemaskineoptimering kan være en længerevarende proces og ofte ser man først målbare resultater efter nogle måneder. Der eksisterer dog nogle elementer som man forholdsvis simpelt kan ændre – og dermed booste trafikken til ens hjemmeside.

Nedenstående eksempler viser hvordan du – uden at have teknisk kendskab – lynhurtigt kan skabe mere trafik til virksomhedens hjemmeside, og dermed også øge andelen af potentielle kunder.

1. Omskriv Titles

Titlerne på hjemmesiden er et af de vigtigste elementer i onsite søgemaskineoptimering. En titel der er velstruktureret, indeholder de korrekte keywords og giver brugerne end grund til at klikke sig videre – kan direkte rykke placeringer i søgemaskinerne og dermed også skabe flere kunder til virksomheden.

Hjemmesidens titler er kundernes første kontakt med virksomheden. Derfor skal de også være gennemtænkt.

2. Gennemgå interne links

En enkeltstående side på din hjemmeside, der befinder sig lavt i sidestrukturen modtager som regel også få interne links. Det gør det svært for såvel søgemaskinerne, som brugerne at finde siden.

Sørg for at hjemmesiden indeholder links til alle sider – og at de mest vigtige sider modtager links fra forsiden eller andre sider højt i hierarkiet.

Det giver en bedre struktur – og øger synligheden i søgemaskinerne.

3. Skab unikt indhold

Indholdet på hjemmesiden i form af tekst – er det søgemaskinerne benytter til at sætte et relevanskriterium. Jo mere relevant og spændende teksten på hjemmesiden er – des mere vil søgemaskinerne og frem for alt brugerne værdsætte hjemmesiden.

En produktside der kun indeholder et billede og en størrelsesangivelse er meget svær at kategorisere for søgemaskinerne og giver intet brugbart til kunden.

Sørg derfor for at alle sider på hjemmesiden indeholder unik tekst – der er målrettet mod virksomhedens kunder.

Godt indhold vil betyde flere tilbagevendende kunder og hyppige besøg fra søgemaskinerne.

4. Udarbejd en pressemeddelelse

Ved produktlanceringer eller tilsvarende events er det oplagt at udsende pressemeddelelser.

Sørg for at meddelelserne indeholder links til virksomhedens hjemmeside – og til de nye produkter.

Forskellige medier vil så have mulighed for at samle pressemeddelelserne op og linke tilbage til virksomhedens produktlanceringer.

Det skaber helt naturligt mere trafik til hjemmesiden.

Der eksisterer en lang række andre tiltag du kan iværksætte for at øge trafikken på hjemmesiden – men starter du med de fire ovenstående – er du og virksomheden godt på vej.