Indlæg

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – januar 2022

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

Markedsindsigt januar 2022

1. 8 ud af 10 af de e-handlende forventede at handle julegaver online

Dansk Erhverv Digital Handel tog sædvanen tro temperaturen på danskernes forventninger til onlinejulehandlen tilbage i november måned (altså adspurgt omkring den forventede adfærd ved julehandel blandt de e-handlende).

Analysen viste, at 78% af de e-handlende danskere forventede at købe julegaver på nettet i julen 2021. Til sammenligning var det 68% ved julen i 2020.

I 2020 var motivet om at undgå Corona i de fysiske butikker mere dominerede (37% i 2020 vs. 25% i 2021), men det er stadig convenience, som er drivende for køb af julegaver på nettet i både 2020 og 2021. Tidsbesparelse blev angivet som den største motivation med 68% i 2021 og 65% i 2020.

Du kan læse uddrag af analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

2. Online julesalget i december voksede markant

Danske Bank Spending Monitor giver som altid et unikt billede af i udviklingen danskernes forbrug og har i denne analyse særligt fokus på udviklingen i forbruget i julemåneden december.

Analysen viser, at forbruget er steget med omkring 8% i december 2021 sammenlignet med december 2019. Den tilsvarende vækst var på næsten 13% i oktober, men med en inflation på 3% i december oplever vi dog stadig en reel vækst på trods af afmatningen i december.

For det samlede online forbrug var væksten på omkring 25%, når man igen sammenligner med 2019, men det skete kun i et begrænset omfang på bekostning af forbruget i de fysiske butikker.

Analysen af udviklingen i forbruget i december fra Danske Bank Spending Monitor kan du læse her (udviklingen mellem online og offline er på side 6 og 7 i rapporten).

3. Interessen for måltidskasser vandt frem under Corona-pandemien

Analyseinstituttet Wilke har foretage en analyse af danskernes brug af måltidskasser, som bliver bragt til døren på hjemmeadressen. Analysen viser, at 16% af befolkningen i dag køber en måltidskasse mindst en gang hver måned. Det er en fordobling i forhold til 2018, hvor andelen var 8%.

I Danmark er Skagenfood og Aarstiderne de største leverandører af måltidskasser og Aarstiderne angiver, at der er kommet flere ældre kunder til under Corona-pandemien

Du kan læse kort om analysen her.

4. Omsætning med Mobilepay er nu større på nettet end i fysiske butikker

MobilePay havde rekordvækst i 2021 og har nu passeret over en million daglige betalinger i gennemsnit. Særligt onlinehandlen er boomet i en grad, så danskerne nu handler for flere penge på nettet end i de fysiske butikker med MobilePay.

MobilePays betalinger i butikker og webshops er i 2021 steget med +64% målt i kroner og løber nu op i over 69 mia. kr. Af det beløb udgør knap 45 mia. kr. salg af varer og ydelser på nettet.

Du kan her læse flere nøgletal fra MobilePay omkring udviklingen i brugen i 2021.

Den større udbredelse i brugen af betalings-apps generelt online kan du også læse mere om her i analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel.

5. Danskerne er Europamester i e-handel

Seneste Eurostat analyse af e-handelsadfærden på tværs af EU viser, at 89% af alle danskere i alderen 16-74 år har handlet på internettet inden for de seneste 12 måneder.

Det bringer Danmark på førstepladsen foran blandt andet vores nordiske nabolande. I de øvrige nordiske lande er andelen 84% for Sverige, 85% for Norge og 76% for Finland.

Du kan læse hele analysen af e-handelen i EU fra Eurostat her.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – maj 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Udenlandske netbutikker tabte momentum

Som beskrevet i de forgangne måneder viser data et faldende momentum i danskernes handler i udenlandske netbutikker. Data fra Dansk Erhverv Digital Handel viste et fald på 10% i 2020 vs. 2019, men det er altså stadig 31% af danskernes handler, som sker hos en udenlandsk netbutik.

Men da data er adspurgte, skal mon nok være opmærksom på, hvilke virksomheder danskerne forbinder med at være henholdsvis danske eller udenlandske. For en række udenlandske virksomheder tror en overvejende del af danskerne, at det er danske butikker. 72% tror H&M er dansk, og de tilsvarende tal er henholdsvis 61% for Boozt og 47% for Zalando.

Du kan læse flere baggrundsdata omkring danskernes handel i udenlandske netbutikker fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

2. Danskernes mediarelaterede forbrug er faldende

Kulturministeriet har offentliggjort deres analyse af danskernes mediarelaterede forbrug. Forbruget har generelt været faldende siden 2011, og i 2019 var der ligeledes et mindre fald i forhold til året før. I dag er husstandens samlede forbrug på medier på kr. 18.219. Det er kr. 4.891 mindre end i 2011.

Sammenholdes husstandenes forbrug på media med deres samlede forbrug ses også en nedadgående tendens. I 2019 udgør media 5,8% af deres samlede forbrug, og den tilsvarende andel var 7,2% i 2011.

Den årlige opgørelse fra Kulturministeriet kan læses her.

3. Bekvemmelighed ved nethandel blev vigtige under Corona-pandemien

Som beskrevet i den forgangne måned viste E-handelsanalysen fra Dansk Erhverv Digital Handel, at andelen, der får varer leveret hjemme på privatadressen, er steget fra 32% før Corona til 42% efter. Nu viser flere data, at bekvemmelighed generelt har få et nøk op, og at 38% angiver bekvemmelighed som årsag til den seneste online handel. Til sammenligning angiver 33% udvalg og 23% pris.

Du kan læse mere om analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

4. Genåbningen vil flytte salg tilbage til butikkerne

Dansk Erhverv Digital Handel har i E-handelsanalysen spurgt ind til forbrugernes forventninger til deres købsadfærd i forbindelse med genåbningen efter Corona-pandemien.

E-handelsanalysen fra februar viser, at forbrugerne ikke forventer at handle helt så meget i netbutikkerne, som de tidligere har gjort. Der må således være en tilbagevenden til noget der ligner en normal – for om ikke andet nogle kategorier. Der er 8%, som forventer, at de vil handle mindre online, og netto mener 13,5% i analysen, at de vil e-handle mere de kommende 12 måneder, end de har gjort de seneste. Gennemsnittet for de netto positive de seneste 12 måneder er 19,1%, og der er således tale om et signifikant fald.

Du kan læse andre analyser fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

5. Genåbningen viser positive takter for danskernes forbrug

Hos Danske Bank behøver de ikke spørge deres kunder, hvordan deres faktiske adfærd ændrer sig før, under og efter genåbningerne. Danske Bank Spending Monitor har igen og igen vist sig at være et af de stærkeste beslutningsstøtteværktøjer for virksomheder under Corona-pandemien.

Seneste opdatering viser de faktiske effekter af genåbningen, og på trods af noget forurenede data med skiftende placeringer af helligdage årene imellem så er der tegn på en solid effekt af den seneste genåbning af blandt andet restauranter og stormagasiner. Således tyder tallene på en stærkere effekt end ved den tilsvarende genåbning sidste forår (som skete nogle uger senere). Forbruget (uden dagligvarer) er omkring 10% over normalen, men det er bestemt ikke alle, der er vendt tilbage til normalen (eller over den). Eksempelvis er barer fortsat 35% under normalen.

Du kan læse den senest opdaterede Spending Monitor fra Danske Bank her.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – November 2020

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.  

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst. 

1. Udbetaling af indfrosne feriemidler satte straks gang i danskernes privatforbrug 

I løbet af blot de to første dage efter frigivelsen af de indefrosne feriemidler anmodede hele 1,4 mio. danskere om udbetaling svarende til 30 mia. kr. i feriepenge (https://www.atp.dk/nyheder-og-indblik/30-mia-kr-i-feriemidler-bestilt). 

Således var rigtig mange danskere hurtige til at udnytte muligheden til at få feriepengene udbetalt, og de mange midler omsatte sig da også helt efter hensigten i et hurtigt øget privatforbrug. Således viser analyser fra både Nets (https://www.nets.eu/dk-da/nyheder/Pages/Feriepenge-effekten-forsaetter-paa-tredje-uge.aspx) og Danske Bank (https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN), at privatforbruget i oktober måned i år er omkring 10% højere sammenlignet med samme måned sidste år. Det er samtidig 15% højere end i september måned i år. 

Danskerne har som under hele Corona-pandemien valgt at benytte de frigjorte midler til særligt at handle forbrugerelektronik, men også andre butikker såsom byggemarkeder, møbelhandlere og optikere har nydt godt af den øgede omsætning i oktober måned. En stor andel af dette forbrug har utvivlsomt været på internettet givet den øgede nethandel under Corona-pandemien. 

Du kan læse meget mere om udviklingen i privatforbruget og de enkelte kategorier i Spending Monitor fra Danske Bank her (opdateret 4. november 2020): https://research.danskebank.com/research/#/Research/articlepreview/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN  

2. Danske netbutikker ser optimistisk  fremtiden 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har spurgt deres medlemmer omkring forventningerne til deres vækst i omsætningen de næste 3 år. Her svarer næsten én tredjedel af netbutikkerne, at de forventer en årlig vækst over 25% de næste tre år. Mindre end hver femte netbutik forventer en blot stabil eller direkte faldende omsætning. 

Den store optimisme for nethandlens fremtid er uden tvivl blevet styrket under Corona-pandemien, hvor stadig flere danskere har valgt at handle på internettet. Den aktuelle lancering af Amazon i Sverige og forventningerne om det samme i Danmark indenfor den nærmeste fremtid får altså ikke størsteparten af de danske netbutikker til at se dystert på fremtiden. 

Du kan læse mere om internetbutikkernes forventninger til fremtiden her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/analyse-danske-netbutikker-forventer-voldsom-vaekst-de-naeste-tre-ar  

 3. Køb af dagligvarer online er som forudsagt eksploderet under COVID-19 

I starten af Corona-pandemien forudsagde vi, at køb af dagligvarer online ville vokse massivt, og at pandemien ville føre til blivende ændringer flere danskeres adfærd omkring dagligvareindkøb (https://medium.com/omd-danmark/coronavirussen-%C3%A6ndrer-vores-forbrugeradf%C3%A6rd-2f3142ccb13). Det var en rigtig forudsigelse og omsætningen hos nemlig.com og Coop Mad er vokset eksplosivt og er på et langt højere niveau end tidligere. 

Seneste Ehandelsanalyse fra Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) viser da også, at handel med dagligvarer er vokset kraftigt og nu udgør 7% af alle handler på internettetDu kan se alle kategorierne og læse flere uddrag fra Ehandelsanalysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/e-handelsanalysen-for-september-danskernes-kob-af-dagligvarer-pa-nettet-overhalede-kob-af-rejser  

4. Mange danskere deler passwords til streamingtjenesterne 

En analyse fra analyseinstituttet Wilke viser, at ganske mange danskere streamer film, serier og andet, uden at betale abonnement. Således deler 27% af danskerne et password til en streamingtjeneste med en eller flere andre uden for deres husstand. Blandt de 18-29 årige er det hele 53%. 

Du kan læse mere fra analysen her: https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1603963832  

5. Sådan skræmmer du kunderne væk fra din webshop 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har i en analyse kigget nærmere på, hvad der typisk skræmmer danske forbrugere væk fra en webshopog hvad der typisk kan få dem til at afbryde et køb i en webshop.  

De tre mest udbredte årsager til at blive skræmt væk er dårligt sprog (65%), skjulte kontaktoplysninger (57%) og mangelfulde produktoplysninger eller billeder (49%). Omkring halvdelen (48%) lader sig også skræmme væk af dårlige produktanmeldelser. De tre mest udbredte årsager til at afbryde et køb er for dyr fragt (21%), kigger blot rundt (10%) og varen var billigere et andet sted (8%).  

Du kan læse hele analysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyser/fdih-manedsanalyser-2020/september-fokus-pa-konvertering  

 

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter

Velkommen til vores månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd. Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden.

God læselyst.

 

1. Vi bruger mobilen mere, når vi handler på nettet

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har spurgt ind til danskernes brug af mobilen i forbindelse med køb på nettet. Analysen viser, at ved seneste køb på internettet startede 37% deres søgning efter produktet på mobilen, og 33% foretog købet på mobilen. Altså hver tredje køb på internettet sker i dag på en mobilenhed, hvor det blot var hver femte for to år siden.

Det er fortsat de mere komplekse indkøb, som sker på desktoppen, og de mere simple indkøb, som sker på mobilen. Således sker næsten hver andet køb af take away eller fast food på mobilen.
Du kan læse hele analysen fra FDIH her.

2. Vi bruger også mobilen mere, når vi handler i de fysiske butikker

Vi bruger ikke kun mobilen i et stigende omfang, når vi skal handle på nettet. Det samme gør sig gældende, når vi handler i de fysiske butikker.

Nationalbanken har i en ny analyse kigget nærmere på danskernes betalingsvaner og herunder brugen af mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, Dankort appen og Mobilepay. Analysen viser, at hver tiende betaling i en fysisk butik var en mobilbetaling i 2019. Det er mere end en fordobling siden 2017. Den aktuelle Corona-pandemi og behovet for kontaktløse-betalinger vil helt givet kun skubbe på den udvikling.
Du kan læse mere om danskernes betalingsvaner her.

3. Coronapandemien har fået flere ældre i gang med nethandel

Corona-pandemien er en livsændrende begivenhed og særligt de ældre har ændret adfærd i forhold til køb på internettet under pandemien. Generelt er nethandelen vokset markant under pandemien, men det er er altså særligt blandt de ældre, at der er kommet nye internethandlende til.

Danmarks Statistiks seneste analyse viser, at der mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007. Nethandlen er i perioden vokset mest i den ældre del af befolkningen, og blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16%, hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper.
Du kan læse mere om udviklingen i danskernes og de ældres indkøbsvaner på nettet her.

4. Vi er mere tilbøjelige til at handle i nye netbutikker

Corona-pandemien har ikke blot fået flere til at handle på internettet, men den har også fået os til at handle i flere forskellige butikker på nettet.

Seneste analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) viser, at vi har handlet i flere nye webshops end normalt under pandemien (hele 36% af købene i april var i en ny webshop). Samtidig viser analysen, at danskernes forbehold for at handle på internettet er generelt faldende. Det er en udvikling, som særligt online dagligvarehandel har profiteret af under krisen.
Du kan læse mere om ændringerne i vores digitale forbrugsvaner under Corona-pandemien her.

5. Instagram er det medie, hvor danskerne følger brands

Audience Project har i et nye studie spurgt ind til danskernes (og en lang række andre nationaliteters) brug af sociale medier generelt, og hvilke sociale medier de bruger til at følge brands eller virksomheder.

Analysen viser en generel vækst i brug af Instagram og frekvens i brugen af Instagram, men måske mest interessant viser analysen, at Instagram er det medie, som langt flest danskere bruger til at følge brands. Det er 40%, som foretrækker Instagram, mod blot 19% til Facebook blandt danskerne.
Du kan læse mere om analysen fra Audience Project her.

 

Vi bringer i det faste, månedlige indlæg blot 5 udvalgte markedsindsigter. Mener du, vi har overset indsigter, som er definerende for virksomhedernes digitale arbejde, så er du velkommen til at kommentere på indlægget, eller sende os forslag til nye markedsindsigter.