Sådan gør du klar til Apples Privacy-opdatering til iOS14

Året 2021 er stort set lige begyndt, og Apples udskudte privacy-opdatering til iOS14 nærmer sig med hastige skridt. Privacy-opdateringen var oprindeligt planlagt til udrulning i september sidste år sammen med iOS14, men den blev på grund af manglende klarhed og tidspres på appudviklere, samt industrien i almindelighed, udskudt her til starten af 2021.

Hele privacy-opdateringen til iOS14 har været, og er desværre stadig i stor udstrækning, præget af manglende information og gennemsigtighed fra Apples side. Der er for eksempel endnu ikke offentliggjort en dato for privacy-opdateringen, men beta-versionen er allerede gået live.

Vi har i denne artikel samlet vores nuværende viden om de generelle udfordringer, som iOS14.4 vil give dig som annoncør, samt hvordan du bliver klar til opdateringen ud fra den information Apple og annonceplatformene har delt indtil videre. Der vil her være et særligt stort fokus på Facebook, som alt andet lige må forventes at være den annonceplatform, der vil blive hårdest ramt af opdateringen. Til slut i indlægget giver vi også korte svar på de oftest stillede spørgsmål i forhold til opdateringen. Inden du læser nærværende indlæg kan du med fordel læse vores forrige indlæg om emnet til din baggrund. Desuden vil vi indenfor de nærmeste dage vende tilbage med endnu et indlæg, som fokuserer på de konsekvenser ændringerne vil have på din virksomheds annoncering – særligt på Facebook og Google.

 

Apples seneste privacy-tiltag i forhold til apps

Meget lig Apples tidligere privacy-tiltag i Safari-browseren, som også er kendt under navnet Intelligent Tracking Prevention (ITP), har Apple også påbegyndt en udrulning af privacy-tiltag i apps. I iOS14.4 opdateringen vil Apple således kræve, at brugerne giver samtykke via Apple App Tracking Transparency (ATT) framework, før virksomhederne enten kan foretage ’tracking af brugerne’ eller tilgå deres IDFA (Identifier for Advertisers) (https://developer.apple.com/app-store/user-privacy-and-data-use/). Og hvad dækker ’tracking af brugerne’ så over? Apple beskriver det selv på følgende vis:

“Tracking refers to the act of linking user or device data collected from your app with user or device data collected from other companies’ apps, websites, or offline properties for targeted advertising or advertising measurement purposes. Tracking also refers to sharing user or device data with data brokers.”

Hertil nævner Apple følgende eksempler …

  • Displaying targeted advertisements in your app based on user data collected from apps and websites owned by other companies.
  • Sharing device location data or email lists with a data broker.
  • Sharing a list of emails, advertising IDs, or other IDs with a third-party advertising network that uses that information to retarget those users in other developers’ apps or to find similar users.

Med andre ord, så må man som virksomhed ikke længere:

  • Dele adfærdsdata (køb, navigation, handlinger, mm.) direkte med tredjeparter med et annonceringsformål.
  • Anvende adfærdsdata (køb, navigation, handlinger, mm.) fra individuelle brugere i appen til at skabe målgrupper hos tredjeparter med et annonceringsformål (f.eks. custom audience via email eller IDFA på baggrund af brugeranalyser, mm.).
  • Dele bruger- eller enhedsdata med data brokers (data brokers defineres ikke yderligere af Apple, men kan f.eks. være medier og annoncenetværk).

Man må dermed stadig indsamle brugerdata, foretage analyser som clusteranalyser, churn-risk analyser og bygge målgrupper, så længe man ikke kombinerer data fra appen med data fra tredjeparter, eller deler data med data brokers. Det kunne være til egne kanaler, som f.eks. direkte email, notifikationer, sms’er, mm.

 

Hvordan indhentes samtykket og hvor mange forventes af give samtykke?

Ved opdateringen til iOS 14 skal brugeren på hver enkelt app tage stilling til, om brugeren vil tillade tracking eller ej. Der er i billedet nedenfor gengivet et eksempel på, hvordan den nye dialogboks kommer til at se ud i praksis. Det kaldes typisk prompten, og det er altså sådan brugeren kommer til at opleve ATT i praksis.

Den nye prompt kan på mange måder teknisk set sammenlignes med det GDPR-samtykke, som virksomheder i dag indhenter på deres websites. Men til forskel fra dette, så er der kun ganske få linjer, som kan ændres og tilpasses til den enkelte virksomheds app.

Som det ses af eksemplet ovenfor, får den nye dialogboks samme udtryk, som dem vi kender fra adgang til lokation, billeder, notifikationer på Apple enheder. På samme måde som vi ved introduktionen af dialogbokse for lokation og notifikation oplevede en relativ høj afvisningsrate, vil vi efter al sandsynlighed også opleve en høj afvisningsrate for tracking fra brugerne. Vi forventer endda en endnu højere afvisningsrate, da brugerne nok sjældent vil opleve et stærkt incitament til at godkende, i modsætning til lokation, notifikation, billeder, mm. Med den nye prompt spekuleres der derfor også i, at andelen med accept af tracking vil være helt ned til blot 5-10%.

En anden faktor, der er vigtig at nævne i denne sammenhæng, er at appen kun vil få mulighed for at vise prompten, og dermed bede om samtykke én gang per bruger. Hvis brugeren afviser, og senere ændrer holdning, så vil det kun være muligt for brugeren at ændre sin samtykkestatus gennem indstillingerne på enheden (Indstillinger > Privatliv > Tracking). See screenshot nedenfor.

Derfor vil mange virksomheder også arbejde med en pre-prompt, som kan motivere brugerne til at afgive deres samtykke i den egentlige prompt. Det er endnu uvist hvordan, men Facebook vil også implementere en sådan pre-prompt.

 

Er Apples samtykke ligestillet med et GDPR samtykke til behandling af persondata?

Mange vil nu spørge sig selv, om Apples samtykke gennem prompten er ligestillet med et GDPR samtykke til behandling af persondata. Det korte og præcise svar er nej. Apples samtykke giver kun virksomheden lov til at tilgå IDFA, samt tracke brugerne inden for Apples retningslinjer. Udover Apples samtykke har din virksomhed således også brug for et reelt GDPR (persondatalovgivning) samtykke, da du som virksomhed indsamler og behandler persondata.

Det er særligt denne udfordring kombineret med Apples meget vage definitioner, som gør Apples tiltag meget problematisk. Vi risikerer altså at stå tilbage med et økosystem, og en marketingindustri, hvor forståelsen for hvordan og hvornår vi må arbejde med persondata, er endnu mere splittet end hvad der allerede er tilfældet, og det er på ingen måde til gavn for brugerne.

Set fra et europæisk perspektiv er de udfordringer, som Apple forsøger at løse, allerede løst via GDPR lovgivningen, såfremt alle virksomheder altså allerede anvendte samme samtykkeløsning i app som på website. Men det er dog heller ikke en udbredt praksis.

 

Apple Nutrition Privacy Label skal udfyldes for at kunne opdatere app eller publicere en ny

Udover begrænsningerne i dataanvendelse og samtykkeindhentningen, har Apple også siden den 8. december sidste år pålagt app-ejere at deklarere indsamlingen af data via App Nutrition Privacy Labels i App Store (https://developer.apple.com/app-store/app-privacy-details/).

Formålet med dette er at give brugerne et bedre indblik i, hvilken data der indsamles, og hvordan den anvendes af app-ejeren. Den ansvarlige for deklarering af App Nutrition Privacy Label er i sidste ende app-ejeren, men de udfyldes typisk af udviklerne.  Derfor anbefaler vi, at du sætter møde op mellem dine udviklere, din interne app- og marketingafdeling, samt de involverede bureauer i dit mediaindkøb med henblik på at sikre en retvisende deklarering af dette.

 

Hvilken betydning har det for mit medieindkøb, og evaluering af adfærd i min virksomheds app?

Annoncerer du for din app på betalte kanaler, eller måler du adfærd i din app, har det nogle helt konkrete konsekvenser for dig. Vi vil inden for den næste uge udkomme med en mere dybdegående artikel om blandt andet disse konsekvenser, og med et fokus på de største aktører i form af Facebook og Google.

Indtil da er det vigtigt, at du i forhold til Facebook får verificeret ejerskabet af dit domæne, og i forhold til både Facebook og Google får opdateret SDK’erne til de seneste versioner, da de understøtter Apples ændringer. Her anbefaler vi også, at du rækker ud til de involverede bureauer i dit mediaindkøb, og bliver opdateret på, hvilke begrænsninger og nye muligheder det giver for din virksomhed.

Har du i øvrigt spørgsmål eller kommentarer til ændringerne fra Apple, så skal du naturligvis blot række ud til din daglige kontakt i Resolution. Desuden finder du nedenfor svarene på de oftest stillede spørgsmål.

 

Korte svar på de oftest stillede spørgsmål til Apple opdateringen

Nedenfor har vi samlet en række af de oftest stillede spørgsmål omkring opdateringen. Nogle af spørgsmålene kan vi svare kort og præcist på, og andre må vi give et foreløbigt svar på med den viden, vi har for nuværende omkring opdateringen.

 

Hvad er nyt ved iOS14.4?

Apple lancerede i iOS14 App Tracking Transparency (ATT) frameworket, og gjorde det muligt for app-ejere at indhente samtykke gennem en prompt. Med iOS14.4 bliver det et krav, at ATT frameworket anvendes i alle apps, hvis IDFA tilgås eller brugeren trackes. Se også ovenfor under ’Apples seneste privacy-tiltag i forhold til apps’.

 

Hvad er ATT eller App Tracking Transparency?

ATT eller App Tracking Transparency frameworket er den funktionalitet, Apple kræver at virksomheder anvender for at indhente samtykke til at kunne tilgå IDFA (som en unik identifikator for enheden) eller for at kunne tracke brugeren.

 

Er Apples samtykke et gyldigt GDPR-samtykke?

Det korte svar er nej. Se også ovenfor under ’ Er Apples samtykke ligestillet med et GDPR samtykke til behandling af persondata?’ (tilføj internt link til afsnit).

 

Hvornår lanceres Apples privacy opdatering til iOS14?

Der er endnu ingen officiel lanceringsdato for iOS14.4 fra Apple, men betaen er allerede ude, så vi forventer dage eller uger som maksimum.

 

Hvilken betydning får det for min virksomheds annonceindkøb?

Det vil få betydelige konsekvenser for særligt de annonceplatforme, hvor brugeren og annonceringen foregår i en app. Vi vil inden for den kommende uge udkomme med en mere dybdegående artikel om disse konsekvenser med fokus på de største aktører i form af Facebook og Google

 

Hvad er Apple SKAdNetwork?

Apple SKAdNetwork (udtales SK Ad Network) er Apples løsning på, hvordan man som virksomhed fremadrettet anonymt og uden adgang til IDFA kan evaluere effekten af annonceindkøbet. Apple SKAdNetwork har en række betydelige begrænsninger, som vi vil gå i dybden med i samme artikel om konsekvenserne for annonceindkøbet.

 

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har en app i Apples app store?

Du skal helt kort gøre følgende …

  • Tilføj App Store Nutrition Privacy deklaration. Se ovenstående afsnit ’Apple Nutrition Privacy Label skal udfyldes for at kunne opdatere app eller publicere en ny’ (tilføj internt link til afsnit)
  • Implementer ATT / App Tracking Transparency / Apple samtykke (se hvordan her)

 

Hvad skal jeg gøre hvis jeg anvender Facebooks SDK og annoncerer for min iOS app?

  1. Opdater til seneste version af SDK (eller som min. version 8.1)
  2. Prioriter events og gør klar til at konfigurere denne prioritering i Facebook (du kan endnu ikke foretage konfigurationen i Facebook)
  3. Tag stilling til om du ønsker at implementere App Tracking Transparency (ATT) prompten og udarbejd en strategi herfor
  4. Del App Tracking Transparency (ATT) samtykke status med Facebook SDK’en (se hvordan her)
  5. Ræk ud til involverede bureauer i dit mediaindkøb, da det også kan være påkrævet med ændringer til din kontostruktur

 

Hvad skal jeg gøre hvis jeg anvender Facebooks website pixel, og annoncerer for mit website?

  1. Verificer ejerskab af domæne (se hvordan her)
  2. Prioriter de 8 vigtigste events og tag stilling til om du ønsker at anvende værdioptimering (du kan endnu ikke foretage konfigurationen i Facebook)
    1. Vær opmærksom på at Facebook pt. kun understøtter standard events og custom conversion, og altså ikke understøtter custom events endnu
    2. Vær opmærksom på at datamængden kan blive reduceret, hvor det i nogle tilfælde vil være relevant at optimere mod events længere oppe i tragten, da algoritmen muligvis har et for lille datagrundlag til at optimere i mod en given konvertering.
  3. Ræk ud til involverede bureauer i dit mediaindkøb, da der vil være ændringer til attribueringsvinduer, målgruppestørrelser mm. i indkøbet

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – Januar 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Rekordmange nye webshops under Corona-pandemien

Rekordmange netbutikker er er blevet etableret under coronakrisen. Danmarks største udbyder af webshopløsninger DanDomain slår alle rekorder og har aldrig hjulpet så mange nye ehandlere i gang, som de har gjort i 2020. I forhold til samme periode i 2019 ligger antallet af nyoprettede webshops på indeks 228 i 2020.

Hos Dansk Erhverv Digital Handel har krisen også vist fremgang for ehandlen. Ifølge erhvervsorganisationens beregninger vil årets omsætning gennem danske webshops lande på den gode side af 150 mia. kr. mod lidt mere end 146 mia. kr. i 2019. Den noget mere beskedne vækst her kan blandt andet tilskrives det manglende rejsesalg, som normalt udgør en stor del af ehandlen.
Du kan læse mere om DanDomains fremgang her.

2. Top 100 danske webshops oplevede massiv fremgang i online julesalget

Nets har gennem december 2020 fulgt onlinesalget hos de 100 største webshops i detailbranchen. Det samlede onlinesalg i december 2020 hos de 100 største webshops var 87% over 2019.

Kigger man alene på lillejuleaften, var salget over tre gange så højt som året før. Det tyder på, at rigtig mange danskere manglede de sidste gaver og flæskesteg og formentlig har betalt online, for så enten at få varerne leveret på samme dag eller hente det selv i butikkerne.
Du kan dag-for-dag i december 2020 se udviklingen i omsætningen fra de 100 største webshops her.

3. Online salget eksploderede mellem jul og nytår

Umiddelbart efter jul blev store dele af den fysiske detailhandel ramt af nedlukning med virkning fra den 25. december. Den delvise nedlukning skabte massive skift i danskernes indkøb online. Det viser den seneste opdatering fra Danske Banks Spending Monitor med særligt fokus på fordeling af forbruget mellem henholdsvis online og offline.

I den sidste uge af 2020 var halvdelen af danskernes kort- og MobilePay-forbrug online. Det er den højeste andel, der nogensinde er registreret i analysen. Tallene understreger, at danskerne i stor stil har taget onlinehandlen til sig, når det ikke er muligt at komme i de fysiske butikker. Men for langt de fleste forbrugstyper er det desværre langt fra nok til at kompensere for faldet i omsætningen i de fysiske butikker. Kun inden for elektronikforretninger var stigningen i onlinehandlen nok til at kompensere for faldet i de fysiske butikker.
Du kan læse hele analysen fra Danske Bank her

4. En rekordhøj omsætningen gennem MobilePay i 2020

MobilePay benyttes af 4,2 millioner brugere i Danmark, og i 2020 oplevede MobilePay en rekordhøj omsætning. På trods af stigende pres fra udenlandske mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, så havde MobilePay en vækst på 20% i 2020 i forhold til året før.
Du kan læse mere om udviklingen for MobilePay her

5. DRTV den mest brugte streamingtjeneste i december

En analyse fra DR Medieforskning viser, at 48 % af danskere over 4 år så med ugentligt på DRTV i december-måned. Analysen viser også en kraftig vækst i brugen af TV2 Play, som i december blev brugt af 26% af danskere over 4 år ugentligt. Data er baseret på spørgeundersøgelse fra Kantar Gallup og udarbejdet for DR Medieforskning.

Du kan læse mere omkring udviklingen i streamingtjenesterne her:
https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article12679195.ece og https://www.trendsmap.com/twitter/tweet/1348551104225816577

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – December 2020

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Black Friday blev til Black Week i 2020

COVID-19 pandemien har generelt påvirket den måde vi handler ind på, og stadig flere danskere handler online. Pandemien kom også til at påvirke måden Black Friday blev afviklet på i 2020, hvor mange virksomheder valgte at gøre Black Friday til Black Week. Nets har analyseret på korttransaktionerne for de 100 største webshops, og analysen viser, at danskerne har shoppet rekordmeget i Black Friday-ugen. Selve Black Friday var faktisk -14% under sidste år, men det til trods steg salget for hele ugen alligevel +20%.
Du kan se den fulde analyse fra Nets her.

2. 1 ud af 3 danske hjem anvender en ’smart home’ enhed

Danmarks Statistik udgiver hvert år deres meget omfattende analyse af danskernes IT-anvendelse. Den er pligtlæsning for alle, som arbejder med digitalisering og herunder digital markedsføring. I årets analyse kan blandt andet fremhæves, at hvert tredje danske hjem anvender en ’smart home’ enhed. Næsten hver femte husstand anvender en ’smart assistent’ (eks. højtaler med stemmestyrring såsom Google Home).
Du kan læse hele rapporten om danskernes IT-anvendelse her. 

3. 24% af online-købene foretages nu på en mobil-enhed

I den seneste E-handelsanalyse for november-måned fra Dansk Erhverv – Digital Handel er det blevet analyseret, hvilken betalingsform danskerne anvendte ved seneste køb på internettet. Analysen viser en stor fremgang for brugen af betalingsapps (eks. Mobilepay eller Apple Pay). Således udgjorde de hele 24% af betalingerne mod 18% i samme periode sidste år.

En medvirkende forklaring på den relativt store stigning i brugen af betalingsapps kan skyldes udrulningen af stærk kundeautentifikation (Strong Customer Authentication eller SCA), som skete samtidig med Black Week. Når man betaler via en betalingsapp, behøver man således ikke at gå igennem processen med NemID.
Analysen af danskernes brug af betalingsformer digitalt fra Dansk Erhverv – Digital Handel kan du læse mere om her.

4. Daglivarebutikkerne har de gladeste kunder online

Dansk Erhverv -Digital Handel har i E-handelsanalysen for november også spurgt ind til kundernes anbefaling af de butikker, som de handler hos på internettet (omregnet til en Net Promoter Score). Analysen bekræfter igen, at de digitale dagligvarebutikker har den højeste anbefalingsgrad med en NPS-score på 40. Det er på trods af, at de fleste af butikkerne har været under et stort pres på grund af den voldsomt stigende efterspørgsel under COVID-19.
Du kan læse mere om NPS-scoren for de forskellige kategorier af online-butikker målt af Dansk Erhverv – Digital Handel her.

5. Zalando er absolut dominerende tøjbutik online

Det sker lidt i det skjulte, og synligheden i massemarkedsføring er begrænset fra Zalando, men virksomheden er uden sammenligning danskernes dominerende førstevalg ved køb af tøj online. Ny analyse bekræfter, at der er meget lang vej eller stort uudnyttet potentiale om man vil for alle andre aktører i tøjkategorien online.
Du kan læse hele analysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her.

Julemanden køber IKKE julegaver til danskerne på Amazon.se

Den nye svenske version af Amazon giver ikke et mærkbart løft i dansk julehandel på Amazon. Ser man på de danskere, der køber julegaver på internettet, så vil omkring én ud af 10 købe gaver på Amazon, men der er stort set ingen, som vil handle dem på Amazon.se. Således foretrækker danskerne stadig at handle på Amazon.co.uk eller Amazon.de. Om ikke andet lidt endnu. Hvad nok de færreste danske forbrugere ved, så er det samtidig endnu ikke muligt for danske kunder at få sendt varer fra Amazon.se til en dansk adresse i modsætning til eksempelvis det engelske og tyske website, men det er ikke noget Amazon skilter med.

Resolution har i forbindelse med en stor analyse af danskernes køb af julegaver gennemført af Annalect spurgt ind til brugen af Amazon. Herunder om man benytter Amazon til gaveinspirations-søgning, køber julegaver på Amazon og i givet fald på hvilket Amazon-website. Samtidig har vi også spurgt ind til brugen af Amazon på tværs af forskellige kategorier af julegaver. I indlægget dykker vi ned i analysen og herunder perspektiverne for danskernes brug af Amazon.se. Desuden kigger vi også på, hvad Amazons erfaringer fra åbningen i Sverige kan komme til at betyde for den mulige åbning i Danmark.

 

Åbningen af Amazon.se gav genlyd i Danmark

Den 28. oktober i år åbnede Amazon deres længeventede svenske website, og den lancering var omgærdet af stor interesse særligt blandt danske medier og brancheorganisationer indenfor ehandel.

En analyse fra brugerpanelet Userneeds viser da også, at der de første tre dage efter lanceringen af Amazon i Sverige var seks gange så mange danske besøg på Amazon som normalt, og 20% af de danske Amazon-besøg gik til det nyåbnede Amazon.se i de første to uger efter åbningen.

Kigger man på ‘amazon’ søgningerne på Google, så var der på dagen for selve åbningen af Amazon.se også en større interesse end normalt. Således var søgningerne på den dag det dobbelte af normalt. Men som det fremgår af grafen nedenfor, så har det ikke givet et mærkbart løft i søgeinteressen i perioden efter.

Google Trends https://trends.google.com/trends/explore?date=today%203-m&geo=DK&q=amazon

 

Så åbningen gav helt sikkert genlyd i Danmark, men måske det var mere i ehandel-industrien end det var blandt danskerne i almindelighed. Den forhøjede interesse for Amazon ser i hvert fald kortvarig ud og er nu på nogenlunde samme niveau som året før. Spørgsmålet er derfor, hvordan åbningen i Sverige kommer til at påvirke den danske julehandel på Amazon generelt i år? Hvor meget fylder Amazon generelt i julehandlen, og hvilket Amazon-website er det mest benyttede? Det har vi dykket mere ned i.

 

Danskerne søger inspiration til julegaverne på Google

Vores juleanalyse viser, at Google fortsat er altdominerende, når vi skal søge inspiration på internettet til julegaveindkøb. Her søger 62% inspiration. Herefter følger retailer webshops (eks. Zalando) med 50%, direct-to-consumer webshops (eks. Nike) med 40% og prissammenligningssider med 39%. Til sammenligning er der blot 8%, der benytter Amazon, når de søger inspiration til julegaveindkøbene.

Til sammenligning viser en analyse fra USA (https://content-na1.emarketer.com/where-do-us-consumers-begin-their-product-searches), at der her er 65%, som benytter Amazon til at finde inspiration til julegaver. Der er med andre ord meget lang vej før Amazon måtte få en tilsvarende dominerende position i Danmark. Den position sidder Google sikkert på i dag.

 

Én ud af ti internethandlende køber julegaver på Amazon

Selvom der ikke er så stor en andel, som benytter Amazon til at søge inspiration, så er der dog stadig relativt mange, som faktisk køber julegaver der. Blandt dem der køber julegaver online, har vi spurgt ind til hvilke hjemmesider man har købt fra eller forventer at købe fra, og her angiver 8% Amazon.

Til sammenligning nævner 12% Bilka og 11% Coop, så i det perspektiv er Amazon til trods for et manglende lokalt website i Danmark altså en betydelig aktør ved køb af danskernes julegaver. Desuden var der til sammenligning 9% i vores tilsvarende analyse fra 2018, som angav at de benyttede Amazon, så det er altså mere eller mindre status quo for Amazon i forhold til køb af julegaver for to år siden.

 

Danskerne køber deres julegaver på Amazon.co.uk og Amazon.de

Resolution har i analysen også spurgt ind til, hvilke Amazon-website de danskere, der handler på Amazon, har købt eller planlægger at købe deres julegaver på. Her kan nævnes flere.

Som det fremgår, er det fortsat det engelske (co.uk) og tyske (.de) website, som er de absolut mest foretrukne med henholdsvis 59% og 44%. Herefter følger det amerikanske (.com) med 28%. Til sammenligning er der kun 3% blandt dem, der handler julegaver på Amazon, som anvender det svenske website (.se). Altså så godt som ingen danskere forventer at handle julegaver på det svenske website. Det er som nævnt heller ikke muligt i praksis, men det ved de færreste danskere, og man opdager det først som kunde, når man gennemgår købsprocessen med en specifik vare i kurven.

Nedenfor er også gengivet, hvor mange der har købt eller planlægger at købe på Amazon inden for de enkelte gavekategorier, og heraf er det også tydeligt, at Amazon ikke er dominerede nogen steder. Bemærk her at det er valg blandt både fysiske og online butikker.

Annalect og YouGov, Juleanalyse 2020

 

Grundlæggende ændringer af Amazon-adfærd kræver et dansk website

Analysen overfor illustrerer meget tydeligt, at åbningen af Amazon.se ikke ændrer ved danskernes måde at handle ind på Amazon generelt. I hvert fald ikke i forbindelse med dette års julegaver. Brexit kan givet vis komme til at påvirke det de kommende år, men en mere markant ændring på det billede vil alt andet lige kræve åbningen af et dansk Amazon-website med en overvægt af danske forhandlere på markedspladsen. For nuværende ligner det status quo for brugen af Amazon i Danmark.

 

Åbningen af Amazon i Sverige ligner et længere sejt træk

Det store spørgsmål er så hvad en dedikeret dansk version af Amazon kan komme til at betyde for dansk ehandel på sigt? Skeler vi igen til Sverige og lader ‘amazon’ søgningerne på Google være et udtryk for interessen og brugen af Amazon, så er det tydeligt, at den digitale forbrugeradfærd ikke lader sig ændre over natten. Nedenfor er sammenlignet de relative søgninger på ’amazon’ i henholdsvis Tyskland, Storbritannien, Sverige og Danmark, og heraf fremgår det, at der for Sverige og Danmark er ganske lang vej til de etablerede markeder og dominerende positioner i Tyskland og England i forhold til interessen.

 


Google Trends https://trends.google.com/trends/explore?date=today%203-m,today%203-m,today%203-m,today%203-m&geo=DE,GB,DK,SE&q=amazon,amazon,amazon,amazon

 

Med til historien hører, at den nuværende efterspørgsel i Sverige også kan være et resultatet af det nuværende udbud på det svenske Amazon-website. Der er fortsat få kategorier, og de svenske forhandlere er stadig meget tilbageholdende i forhold til at anvende markedspladsen. Uanset om det er hønen eller ægget, så må Amazon se frem til en mere langtrukken etablering på det svenske marked. De erfaringer kan også være med til at forsinke eller udskyde etableringen af Amazon på det danske marked.

Har du og din virksomhed brug for rådgivning til brugen af Amazon som markedsplads på et eller flere af de eksisterende Amazon-websites til ehandel i julen eller generelt, er du naturligvis velkommen til at række ud til Resolution.

 

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er gennemført af Annalect og analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1.500 CAWI-interview med danskere i alderen 18 år+, fordelt med 500+ interview pr. uge i uge 46-48 2020.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – November 2020

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.  

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst. 

1. Udbetaling af indfrosne feriemidler satte straks gang i danskernes privatforbrug 

I løbet af blot de to første dage efter frigivelsen af de indefrosne feriemidler anmodede hele 1,4 mio. danskere om udbetaling svarende til 30 mia. kr. i feriepenge (https://www.atp.dk/nyheder-og-indblik/30-mia-kr-i-feriemidler-bestilt). 

Således var rigtig mange danskere hurtige til at udnytte muligheden til at få feriepengene udbetalt, og de mange midler omsatte sig da også helt efter hensigten i et hurtigt øget privatforbrug. Således viser analyser fra både Nets (https://www.nets.eu/dk-da/nyheder/Pages/Feriepenge-effekten-forsaetter-paa-tredje-uge.aspx) og Danske Bank (https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN), at privatforbruget i oktober måned i år er omkring 10% højere sammenlignet med samme måned sidste år. Det er samtidig 15% højere end i september måned i år. 

Danskerne har som under hele Corona-pandemien valgt at benytte de frigjorte midler til særligt at handle forbrugerelektronik, men også andre butikker såsom byggemarkeder, møbelhandlere og optikere har nydt godt af den øgede omsætning i oktober måned. En stor andel af dette forbrug har utvivlsomt været på internettet givet den øgede nethandel under Corona-pandemien. 

Du kan læse meget mere om udviklingen i privatforbruget og de enkelte kategorier i Spending Monitor fra Danske Bank her (opdateret 4. november 2020): https://research.danskebank.com/research/#/Research/articlepreview/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN  

2. Danske netbutikker ser optimistisk  fremtiden 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har spurgt deres medlemmer omkring forventningerne til deres vækst i omsætningen de næste 3 år. Her svarer næsten én tredjedel af netbutikkerne, at de forventer en årlig vækst over 25% de næste tre år. Mindre end hver femte netbutik forventer en blot stabil eller direkte faldende omsætning. 

Den store optimisme for nethandlens fremtid er uden tvivl blevet styrket under Corona-pandemien, hvor stadig flere danskere har valgt at handle på internettet. Den aktuelle lancering af Amazon i Sverige og forventningerne om det samme i Danmark indenfor den nærmeste fremtid får altså ikke størsteparten af de danske netbutikker til at se dystert på fremtiden. 

Du kan læse mere om internetbutikkernes forventninger til fremtiden her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/analyse-danske-netbutikker-forventer-voldsom-vaekst-de-naeste-tre-ar  

 3. Køb af dagligvarer online er som forudsagt eksploderet under COVID-19 

I starten af Corona-pandemien forudsagde vi, at køb af dagligvarer online ville vokse massivt, og at pandemien ville føre til blivende ændringer flere danskeres adfærd omkring dagligvareindkøb (https://medium.com/omd-danmark/coronavirussen-%C3%A6ndrer-vores-forbrugeradf%C3%A6rd-2f3142ccb13). Det var en rigtig forudsigelse og omsætningen hos nemlig.com og Coop Mad er vokset eksplosivt og er på et langt højere niveau end tidligere. 

Seneste Ehandelsanalyse fra Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) viser da også, at handel med dagligvarer er vokset kraftigt og nu udgør 7% af alle handler på internettetDu kan se alle kategorierne og læse flere uddrag fra Ehandelsanalysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/e-handelsanalysen-for-september-danskernes-kob-af-dagligvarer-pa-nettet-overhalede-kob-af-rejser  

4. Mange danskere deler passwords til streamingtjenesterne 

En analyse fra analyseinstituttet Wilke viser, at ganske mange danskere streamer film, serier og andet, uden at betale abonnement. Således deler 27% af danskerne et password til en streamingtjeneste med en eller flere andre uden for deres husstand. Blandt de 18-29 årige er det hele 53%. 

Du kan læse mere fra analysen her: https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1603963832  

5. Sådan skræmmer du kunderne væk fra din webshop 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har i en analyse kigget nærmere på, hvad der typisk skræmmer danske forbrugere væk fra en webshopog hvad der typisk kan få dem til at afbryde et køb i en webshop.  

De tre mest udbredte årsager til at blive skræmt væk er dårligt sprog (65%), skjulte kontaktoplysninger (57%) og mangelfulde produktoplysninger eller billeder (49%). Omkring halvdelen (48%) lader sig også skræmme væk af dårlige produktanmeldelser. De tre mest udbredte årsager til at afbryde et køb er for dyr fragt (21%), kigger blot rundt (10%) og varen var billigere et andet sted (8%).  

Du kan læse hele analysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyser/fdih-manedsanalyser-2020/september-fokus-pa-konvertering  

 

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter

Velkommen til vores månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd. Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden.

God læselyst.

 

1. Vi bruger mobilen mere, når vi handler på nettet

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har spurgt ind til danskernes brug af mobilen i forbindelse med køb på nettet. Analysen viser, at ved seneste køb på internettet startede 37% deres søgning efter produktet på mobilen, og 33% foretog købet på mobilen. Altså hver tredje køb på internettet sker i dag på en mobilenhed, hvor det blot var hver femte for to år siden.

Det er fortsat de mere komplekse indkøb, som sker på desktoppen, og de mere simple indkøb, som sker på mobilen. Således sker næsten hver andet køb af take away eller fast food på mobilen.
Du kan læse hele analysen fra FDIH her.

2. Vi bruger også mobilen mere, når vi handler i de fysiske butikker

Vi bruger ikke kun mobilen i et stigende omfang, når vi skal handle på nettet. Det samme gør sig gældende, når vi handler i de fysiske butikker.

Nationalbanken har i en ny analyse kigget nærmere på danskernes betalingsvaner og herunder brugen af mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, Dankort appen og Mobilepay. Analysen viser, at hver tiende betaling i en fysisk butik var en mobilbetaling i 2019. Det er mere end en fordobling siden 2017. Den aktuelle Corona-pandemi og behovet for kontaktløse-betalinger vil helt givet kun skubbe på den udvikling.
Du kan læse mere om danskernes betalingsvaner her.

3. Coronapandemien har fået flere ældre i gang med nethandel

Corona-pandemien er en livsændrende begivenhed og særligt de ældre har ændret adfærd i forhold til køb på internettet under pandemien. Generelt er nethandelen vokset markant under pandemien, men det er er altså særligt blandt de ældre, at der er kommet nye internethandlende til.

Danmarks Statistiks seneste analyse viser, at der mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007. Nethandlen er i perioden vokset mest i den ældre del af befolkningen, og blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16%, hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper.
Du kan læse mere om udviklingen i danskernes og de ældres indkøbsvaner på nettet her.

4. Vi er mere tilbøjelige til at handle i nye netbutikker

Corona-pandemien har ikke blot fået flere til at handle på internettet, men den har også fået os til at handle i flere forskellige butikker på nettet.

Seneste analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) viser, at vi har handlet i flere nye webshops end normalt under pandemien (hele 36% af købene i april var i en ny webshop). Samtidig viser analysen, at danskernes forbehold for at handle på internettet er generelt faldende. Det er en udvikling, som særligt online dagligvarehandel har profiteret af under krisen.
Du kan læse mere om ændringerne i vores digitale forbrugsvaner under Corona-pandemien her.

5. Instagram er det medie, hvor danskerne følger brands

Audience Project har i et nye studie spurgt ind til danskernes (og en lang række andre nationaliteters) brug af sociale medier generelt, og hvilke sociale medier de bruger til at følge brands eller virksomheder.

Analysen viser en generel vækst i brug af Instagram og frekvens i brugen af Instagram, men måske mest interessant viser analysen, at Instagram er det medie, som langt flest danskere bruger til at følge brands. Det er 40%, som foretrækker Instagram, mod blot 19% til Facebook blandt danskerne.
Du kan læse mere om analysen fra Audience Project her.

 

Vi bringer i det faste, månedlige indlæg blot 5 udvalgte markedsindsigter. Mener du, vi har overset indsigter, som er definerende for virksomhedernes digitale arbejde, så er du velkommen til at kommentere på indlægget, eller sende os forslag til nye markedsindsigter.