Indlæg

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – Januar 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Rekordmange nye webshops under Corona-pandemien

Rekordmange netbutikker er er blevet etableret under coronakrisen. Danmarks største udbyder af webshopløsninger DanDomain slår alle rekorder og har aldrig hjulpet så mange nye ehandlere i gang, som de har gjort i 2020. I forhold til samme periode i 2019 ligger antallet af nyoprettede webshops på indeks 228 i 2020.

Hos Dansk Erhverv Digital Handel har krisen også vist fremgang for ehandlen. Ifølge erhvervsorganisationens beregninger vil årets omsætning gennem danske webshops lande på den gode side af 150 mia. kr. mod lidt mere end 146 mia. kr. i 2019. Den noget mere beskedne vækst her kan blandt andet tilskrives det manglende rejsesalg, som normalt udgør en stor del af ehandlen.
Du kan læse mere om DanDomains fremgang her.

2. Top 100 danske webshops oplevede massiv fremgang i online julesalget

Nets har gennem december 2020 fulgt onlinesalget hos de 100 største webshops i detailbranchen. Det samlede onlinesalg i december 2020 hos de 100 største webshops var 87% over 2019.

Kigger man alene på lillejuleaften, var salget over tre gange så højt som året før. Det tyder på, at rigtig mange danskere manglede de sidste gaver og flæskesteg og formentlig har betalt online, for så enten at få varerne leveret på samme dag eller hente det selv i butikkerne.
Du kan dag-for-dag i december 2020 se udviklingen i omsætningen fra de 100 største webshops her.

3. Online salget eksploderede mellem jul og nytår

Umiddelbart efter jul blev store dele af den fysiske detailhandel ramt af nedlukning med virkning fra den 25. december. Den delvise nedlukning skabte massive skift i danskernes indkøb online. Det viser den seneste opdatering fra Danske Banks Spending Monitor med særligt fokus på fordeling af forbruget mellem henholdsvis online og offline.

I den sidste uge af 2020 var halvdelen af danskernes kort- og MobilePay-forbrug online. Det er den højeste andel, der nogensinde er registreret i analysen. Tallene understreger, at danskerne i stor stil har taget onlinehandlen til sig, når det ikke er muligt at komme i de fysiske butikker. Men for langt de fleste forbrugstyper er det desværre langt fra nok til at kompensere for faldet i omsætningen i de fysiske butikker. Kun inden for elektronikforretninger var stigningen i onlinehandlen nok til at kompensere for faldet i de fysiske butikker.
Du kan læse hele analysen fra Danske Bank her

4. En rekordhøj omsætningen gennem MobilePay i 2020

MobilePay benyttes af 4,2 millioner brugere i Danmark, og i 2020 oplevede MobilePay en rekordhøj omsætning. På trods af stigende pres fra udenlandske mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, så havde MobilePay en vækst på 20% i 2020 i forhold til året før.
Du kan læse mere om udviklingen for MobilePay her

5. DRTV den mest brugte streamingtjeneste i december

En analyse fra DR Medieforskning viser, at 48 % af danskere over 4 år så med ugentligt på DRTV i december-måned. Analysen viser også en kraftig vækst i brugen af TV2 Play, som i december blev brugt af 26% af danskere over 4 år ugentligt. Data er baseret på spørgeundersøgelse fra Kantar Gallup og udarbejdet for DR Medieforskning.

Du kan læse mere omkring udviklingen i streamingtjenesterne her:
https://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article12679195.ece og https://www.trendsmap.com/twitter/tweet/1348551104225816577

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – December 2020

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Black Friday blev til Black Week i 2020

COVID-19 pandemien har generelt påvirket den måde vi handler ind på, og stadig flere danskere handler online. Pandemien kom også til at påvirke måden Black Friday blev afviklet på i 2020, hvor mange virksomheder valgte at gøre Black Friday til Black Week. Nets har analyseret på korttransaktionerne for de 100 største webshops, og analysen viser, at danskerne har shoppet rekordmeget i Black Friday-ugen. Selve Black Friday var faktisk -14% under sidste år, men det til trods steg salget for hele ugen alligevel +20%.
Du kan se den fulde analyse fra Nets her.

2. 1 ud af 3 danske hjem anvender en ’smart home’ enhed

Danmarks Statistik udgiver hvert år deres meget omfattende analyse af danskernes IT-anvendelse. Den er pligtlæsning for alle, som arbejder med digitalisering og herunder digital markedsføring. I årets analyse kan blandt andet fremhæves, at hvert tredje danske hjem anvender en ’smart home’ enhed. Næsten hver femte husstand anvender en ’smart assistent’ (eks. højtaler med stemmestyrring såsom Google Home).
Du kan læse hele rapporten om danskernes IT-anvendelse her. 

3. 24% af online-købene foretages nu på en mobil-enhed

I den seneste E-handelsanalyse for november-måned fra Dansk Erhverv – Digital Handel er det blevet analyseret, hvilken betalingsform danskerne anvendte ved seneste køb på internettet. Analysen viser en stor fremgang for brugen af betalingsapps (eks. Mobilepay eller Apple Pay). Således udgjorde de hele 24% af betalingerne mod 18% i samme periode sidste år.

En medvirkende forklaring på den relativt store stigning i brugen af betalingsapps kan skyldes udrulningen af stærk kundeautentifikation (Strong Customer Authentication eller SCA), som skete samtidig med Black Week. Når man betaler via en betalingsapp, behøver man således ikke at gå igennem processen med NemID.
Analysen af danskernes brug af betalingsformer digitalt fra Dansk Erhverv – Digital Handel kan du læse mere om her.

4. Daglivarebutikkerne har de gladeste kunder online

Dansk Erhverv -Digital Handel har i E-handelsanalysen for november også spurgt ind til kundernes anbefaling af de butikker, som de handler hos på internettet (omregnet til en Net Promoter Score). Analysen bekræfter igen, at de digitale dagligvarebutikker har den højeste anbefalingsgrad med en NPS-score på 40. Det er på trods af, at de fleste af butikkerne har været under et stort pres på grund af den voldsomt stigende efterspørgsel under COVID-19.
Du kan læse mere om NPS-scoren for de forskellige kategorier af online-butikker målt af Dansk Erhverv – Digital Handel her.

5. Zalando er absolut dominerende tøjbutik online

Det sker lidt i det skjulte, og synligheden i massemarkedsføring er begrænset fra Zalando, men virksomheden er uden sammenligning danskernes dominerende førstevalg ved køb af tøj online. Ny analyse bekræfter, at der er meget lang vej eller stort uudnyttet potentiale om man vil for alle andre aktører i tøjkategorien online.
Du kan læse hele analysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – November 2020

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.  

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst. 

1. Udbetaling af indfrosne feriemidler satte straks gang i danskernes privatforbrug 

I løbet af blot de to første dage efter frigivelsen af de indefrosne feriemidler anmodede hele 1,4 mio. danskere om udbetaling svarende til 30 mia. kr. i feriepenge (https://www.atp.dk/nyheder-og-indblik/30-mia-kr-i-feriemidler-bestilt). 

Således var rigtig mange danskere hurtige til at udnytte muligheden til at få feriepengene udbetalt, og de mange midler omsatte sig da også helt efter hensigten i et hurtigt øget privatforbrug. Således viser analyser fra både Nets (https://www.nets.eu/dk-da/nyheder/Pages/Feriepenge-effekten-forsaetter-paa-tredje-uge.aspx) og Danske Bank (https://research.danskebank.com/research/#/Research/article/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN), at privatforbruget i oktober måned i år er omkring 10% højere sammenlignet med samme måned sidste år. Det er samtidig 15% højere end i september måned i år. 

Danskerne har som under hele Corona-pandemien valgt at benytte de frigjorte midler til særligt at handle forbrugerelektronik, men også andre butikker såsom byggemarkeder, møbelhandlere og optikere har nydt godt af den øgede omsætning i oktober måned. En stor andel af dette forbrug har utvivlsomt været på internettet givet den øgede nethandel under Corona-pandemien. 

Du kan læse meget mere om udviklingen i privatforbruget og de enkelte kategorier i Spending Monitor fra Danske Bank her (opdateret 4. november 2020): https://research.danskebank.com/research/#/Research/articlepreview/f082321b-0458-4071-bc47-996586374920/EN  

2. Danske netbutikker ser optimistisk  fremtiden 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har spurgt deres medlemmer omkring forventningerne til deres vækst i omsætningen de næste 3 år. Her svarer næsten én tredjedel af netbutikkerne, at de forventer en årlig vækst over 25% de næste tre år. Mindre end hver femte netbutik forventer en blot stabil eller direkte faldende omsætning. 

Den store optimisme for nethandlens fremtid er uden tvivl blevet styrket under Corona-pandemien, hvor stadig flere danskere har valgt at handle på internettet. Den aktuelle lancering af Amazon i Sverige og forventningerne om det samme i Danmark indenfor den nærmeste fremtid får altså ikke størsteparten af de danske netbutikker til at se dystert på fremtiden. 

Du kan læse mere om internetbutikkernes forventninger til fremtiden her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/analyse-danske-netbutikker-forventer-voldsom-vaekst-de-naeste-tre-ar  

 3. Køb af dagligvarer online er som forudsagt eksploderet under COVID-19 

I starten af Corona-pandemien forudsagde vi, at køb af dagligvarer online ville vokse massivt, og at pandemien ville føre til blivende ændringer flere danskeres adfærd omkring dagligvareindkøb (https://medium.com/omd-danmark/coronavirussen-%C3%A6ndrer-vores-forbrugeradf%C3%A6rd-2f3142ccb13). Det var en rigtig forudsigelse og omsætningen hos nemlig.com og Coop Mad er vokset eksplosivt og er på et langt højere niveau end tidligere. 

Seneste Ehandelsanalyse fra Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) viser da også, at handel med dagligvarer er vokset kraftigt og nu udgør 7% af alle handler på internettetDu kan se alle kategorierne og læse flere uddrag fra Ehandelsanalysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/oktober/e-handelsanalysen-for-september-danskernes-kob-af-dagligvarer-pa-nettet-overhalede-kob-af-rejser  

4. Mange danskere deler passwords til streamingtjenesterne 

En analyse fra analyseinstituttet Wilke viser, at ganske mange danskere streamer film, serier og andet, uden at betale abonnement. Således deler 27% af danskerne et password til en streamingtjeneste med en eller flere andre uden for deres husstand. Blandt de 18-29 årige er det hele 53%. 

Du kan læse mere fra analysen her: https://www.flatpanels.dk/nyhed.php?subaction=showfull&id=1603963832  

5. Sådan skræmmer du kunderne væk fra din webshop 

Dansk Erhverv – Digital Handel (det tidligere Foreningen for Dansk Internethandel) har i en analyse kigget nærmere på, hvad der typisk skræmmer danske forbrugere væk fra en webshopog hvad der typisk kan få dem til at afbryde et køb i en webshop.  

De tre mest udbredte årsager til at blive skræmt væk er dårligt sprog (65%), skjulte kontaktoplysninger (57%) og mangelfulde produktoplysninger eller billeder (49%). Omkring halvdelen (48%) lader sig også skræmme væk af dårlige produktanmeldelser. De tre mest udbredte årsager til at afbryde et køb er for dyr fragt (21%), kigger blot rundt (10%) og varen var billigere et andet sted (8%).  

Du kan læse hele analysen fra Dansk Erhverv – Digital Handel her: https://www.fdih.dk/analyser/fdih-e-handelsanalyser/fdih-manedsanalyser-2020/september-fokus-pa-konvertering  

 

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter

Velkommen til vores månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd. Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden.

God læselyst.

 

1. Vi bruger mobilen mere, når vi handler på nettet

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har spurgt ind til danskernes brug af mobilen i forbindelse med køb på nettet. Analysen viser, at ved seneste køb på internettet startede 37% deres søgning efter produktet på mobilen, og 33% foretog købet på mobilen. Altså hver tredje køb på internettet sker i dag på en mobilenhed, hvor det blot var hver femte for to år siden.

Det er fortsat de mere komplekse indkøb, som sker på desktoppen, og de mere simple indkøb, som sker på mobilen. Således sker næsten hver andet køb af take away eller fast food på mobilen.
Du kan læse hele analysen fra FDIH her.

2. Vi bruger også mobilen mere, når vi handler i de fysiske butikker

Vi bruger ikke kun mobilen i et stigende omfang, når vi skal handle på nettet. Det samme gør sig gældende, når vi handler i de fysiske butikker.

Nationalbanken har i en ny analyse kigget nærmere på danskernes betalingsvaner og herunder brugen af mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, Dankort appen og Mobilepay. Analysen viser, at hver tiende betaling i en fysisk butik var en mobilbetaling i 2019. Det er mere end en fordobling siden 2017. Den aktuelle Corona-pandemi og behovet for kontaktløse-betalinger vil helt givet kun skubbe på den udvikling.
Du kan læse mere om danskernes betalingsvaner her.

3. Coronapandemien har fået flere ældre i gang med nethandel

Corona-pandemien er en livsændrende begivenhed og særligt de ældre har ændret adfærd i forhold til køb på internettet under pandemien. Generelt er nethandelen vokset markant under pandemien, men det er er altså særligt blandt de ældre, at der er kommet nye internethandlende til.

Danmarks Statistiks seneste analyse viser, at der mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007. Nethandlen er i perioden vokset mest i den ældre del af befolkningen, og blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16%, hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper.
Du kan læse mere om udviklingen i danskernes og de ældres indkøbsvaner på nettet her.

4. Vi er mere tilbøjelige til at handle i nye netbutikker

Corona-pandemien har ikke blot fået flere til at handle på internettet, men den har også fået os til at handle i flere forskellige butikker på nettet.

Seneste analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) viser, at vi har handlet i flere nye webshops end normalt under pandemien (hele 36% af købene i april var i en ny webshop). Samtidig viser analysen, at danskernes forbehold for at handle på internettet er generelt faldende. Det er en udvikling, som særligt online dagligvarehandel har profiteret af under krisen.
Du kan læse mere om ændringerne i vores digitale forbrugsvaner under Corona-pandemien her.

5. Instagram er det medie, hvor danskerne følger brands

Audience Project har i et nye studie spurgt ind til danskernes (og en lang række andre nationaliteters) brug af sociale medier generelt, og hvilke sociale medier de bruger til at følge brands eller virksomheder.

Analysen viser en generel vækst i brug af Instagram og frekvens i brugen af Instagram, men måske mest interessant viser analysen, at Instagram er det medie, som langt flest danskere bruger til at følge brands. Det er 40%, som foretrækker Instagram, mod blot 19% til Facebook blandt danskerne.
Du kan læse mere om analysen fra Audience Project her.

 

Vi bringer i det faste, månedlige indlæg blot 5 udvalgte markedsindsigter. Mener du, vi har overset indsigter, som er definerende for virksomhedernes digitale arbejde, så er du velkommen til at kommentere på indlægget, eller sende os forslag til nye markedsindsigter.