Indlæg

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – december 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Den eksplosive vækst år-for-år i Black Friday forbruget er slut

For at forstå udviklingen i Black Friday i år versus sidste år har Nets sammenlignet antallet af onlinetransaktioner hos Nets’ 100 største danske detailkunder inden for nethandel. Flere butikker har valgt at strække tilbuddene ud over hele ugen op til Black Friday. Derfor er indkøbsfesten for manges vedkommende blev skudt i gang tidligere end de foregående år, men aktiviteten på selve Black Friday er jævnfør analysen faldet med -5,9% sammenlignet med sidste år. Samlet set ligger aktiviteten for hele Black Week en anelse over sidste år ifølge Nets analyse. Det tyder med andre ord på, at det er slut med de meget eksplosive vækstrater, som vi har set år-for-år i Black Friday forbruget.

Du kan læse mere om analysen af Black Friday fra Nets her.

2. En større andel af Black Week-forbruget flyttede online

Danske Bank har naturligvis også set nærmere på Black Week og sammenlignet med de forgange år ved hjælp af deres Spending Monitor. Ifølge den analyse er forbruget for hele ugen faldet med -5% i forhold til sidste år og er steget med +1,7% i forhold til 2019. Så i sammenligning med Nets et fald – ikke bare på Black Friday – men altså også på Black Week som helhed.

I forhold til udviklingen i indeværende år bemærker Danske Bank, at forbruget sidste år var påvirket af udbetalingen af feriepenge i oktober. Året før faldt Black Friday på en lønningsdag, som har en tendens til at løfte forbruget.

Sammenlignet med 2019 steg forbruget i online detailhandel med +25%, mens forbruget i de fysiske butikker faldt -6,6% for hele ugen. Så der er fortsat en bevægelse mod flere indkøb online ved Black Week og flere onlinebutikker har formentlig haft et rekordsalg i år.

Du finder Spending Monitor fra Danske Bank med fokus på Black Friday her.

3. Forventninger om samme julesalg som sidste år

Dansk Erhverv Digital Handel har sædvanen tro spurgt ind til medlemsvirksomhedernes forventninger til det samlede online-julesalg for hele perioden (inklusive Black Friday/Week).

Det samlede online-julesalg i 2020 var historisk højt på grund af blandt andet udbetalte feriepenge og corona-nedlukningerne, men det er forsat hele 2 ud af 3 virksomheder som forventer, at det bliver det samme eller højere i år. 2 ud af 5 forventer endda, at deres online-julesalg bliver større end sidste år. På den baggrund ser Dansk Erhverv et samlet julesalg som lever op til forventningerne og et salg svarende til sidste år.

Her finder du resultaterne fra analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel.

4. Danmark er digital europamester

EU-kommissionen har offentliggjort opgørelsen ’Digital Economy and Society Index 2021’, som er en årlig tilbagevende vurdering af de 27 EU-landes digitale færdigheder, brug af digitale teknologier, digitalisering af erhvervslivet og det offentlige samt adgang til internettet.

I undersøgelsen beregnes indekset ’The Digital Economy and Society Index’ (DESI), og på tværs af alle landene opnår Danmark en samlet førsteplads. Således passerer Danmark både Finland og Sverige i forhold til sidste år. Danmark klarer sig særlig godt i forhold til adgangen til internettet, men også her er der plads til forbedring, da mange danskere ikke udnytter den høje hastighed, som de faktisk har mulighed for.

Du kan læse hele analysen fra EU-kommissionen her. Samt læse en perspektivering her fra Berlingske Tidende.

5. COVID-19 har rehabiliteret de traditionelle medier

Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet har igen i år gennemført den såkaldte Reuters-undersøgelse, som afdækker danskernes brug af nyhedsmedier. Undersøgelsen er i 2021 gennemført på tværs af hele 46 lande og giver derfor gode muligheder for at forstå forbruget af nyhedsmedier i en global kontekst.

Kigger vi på Danmark alene og herunder påvirkningen fra COVID-19 på danskernes mediaforbrug, så er der sket nogle større skift og særligt blandt de yngre. Kigger vi på alle danskeres foretrukne nyhedsmedier og sammenligner 2021 med analysen fra 2020, så er præferencen for TV-nyheder steget til 41% (+5%-point) og 15% foretrækker TV-kanalernes online-nyheder (+4%-point). Til gengæld er præferencen for avisernes onlinenyheder faldet til 20% (-3%-point). Blandt de unge er forandringerne endnu mere markante. Andelen af de 18-24 årige, der foretrækker TV-kanalernes onlinenyheder er steget til 29% (+16%-point) og præferencen for traditionelle TV-nyheder er steget til 19% (+5%-point), mens nyheder fra de sociale medier er faldet til 24%, hvilket er et fald på -11%-point.

Du kan læse hele Reuters-undersøgelsen fra Roskilde Universitet her.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – november 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Omsætningen af forbrugerelektronik er ikke til at stoppe

Den seneste Spending Monitor fra Danske Bank viser, at det samlede forbrug i november indtil nu i år er oppe med omkring 11% i forhold til samme periode i 2019. Tager man højde for stigende forbrugerpriser og ændringer i brugen af kontanter svarer det til en vækst på omkring 5-6%.

Omsætningen af forbrugerelektronik er stadig langt over normalen, og det gælder både i de fysiske butikker og online. Det til trods for frygten for tomme varehylder i elektronikbutikkerne, eller måske netop på grund af samme, vælger flere forbrugere at handle tidligt og fremskynde gaveindkøbene denne julesæson. Det bliver interessant at følge over de kommende uger.

Andelen af dagligvarer, der handles online, nåede sit højeste under Corona-nedlukningen i starten af 2021 med en andel på omring 7%, og den ser nu ud til at have stabiliseret sig omkring 5%. Den var til sammenligning omkring 3% i 2019. Det er altså tydeligt, at der har etableret sig et nyt niveau, men der er altså ikke tegn på, at det er starten på en fortsat aggressiv vækst i brugen af online til dagligvareindkøb.

Som nævnt i forrige måned udgiver Danske Bank nu også en Lokal Spending Monitor med fokus på den lokale udvikling helt ned på kommuneniveau. Andelen af forbruget online er generelt steget på tværs af alle landsdele, men det er tydeligt at væksten er størst i København og mindst i Vestjylland.

Du finder den senest opdaterede Spending Monitor fra Danske Bank her. Desuden finder du seneste Lokal Spending Monitor fra Danske Bank her.

2. Kortomsætningen i de fysiske butikker er tilbage

Danmarks Nationalbank følger løbende udviklingen i kortomsætningen, som altså angiver den samlede værdi af betalinger foretaget med danske betalingskort. Kortomsætningen er en god indikation på, hvordan det står til med danskernes forbrug, da en stor andel af alle køb foretages med betalingskort.

Det er i den seneste kvartalsopgørelse særligt værd at bemærke, at kortomsætningen i de fysiske butikker for tredje kvartal 2021 nu er steget til næsten 110 mia. kr. Det er den højeste omsætning i de fysiske butikker i hele perioden tilbage fra 2019 og er et udtryk for en tilbagevenden til en normal, hvor danskerne for alvor er kommet tilbage i de fysiske butikker.

Kortomsætningen i e-handlen har oplevet et mindre fald fra andet kvartal til tredje kvartal, hvor omsætningen var på 58,7 mia. kr. Sammenligner vi den omsætning med samme periode i 2019 og 2020 er det dog fortsat på et langt højere niveau. Omsætningen i e-handlen fortsætter altså på et højere niveau selvom flere danskere er tilbage i de fysiske butikker.

Du kan læse mere om opgørelsen af kortomsætningen fra Danmarks Nationalbank her.

3. Det digitale bogsalg vokset kraftigt under pandemien

I skyggen af den årlige bogmesse har Bogpanelet under Kulturministeriet udgivet den årlige rapport med fokus på udviklingen inden for alt fra forlagenes omsætning til danskernes bibliotekslån og læsevaner. Der er i årsrapporten fokus på udviklingen fra 2019 til 2020.

Rapporten viser ikke overraskende, at bogbranchen og danskernes bogvaner fortsætter den positive digitale udvikling. Særligt nedlukningerne i henholdsvis marts 2020 og december 2020 forstærkede den digitale udvikling inden for danskernes bogkøb, bibliotekslån og læsning.

I 2020 vækstede det digitale salg således med 20,6% i forhold til 2019 og udgjorde 26,4% af den samlede omsætning. Navnlig lydbøgerne bidrager til den store fremgang i det digitale salg i 2020 og opnåede således en fremgang på 57,9% i forhold til året før.

Du kan læse hele Bogpanelets årsrapport ’Bogen og litteraturens vilkår 2021’ her.

4. Dansk e-handel fortsætter fremgangen

I tråd med analyserne af det aktuelle forbrug online fra Danske Bank og Danmarks Nationalbank viser en rundspørge blandt medlemmerne af Dansk Erhverv Digital Handel fortsat positive takter.

Således viser de seneste tal fra Dansk Erhvervs E-handelsbarometer, at danske netbutikker stadig oplever fin fremgang og har stor tro på udviklingen i den fremtidige omsætning.

48% af de adspurgte netbutikker har oplevet en positiv udvikling i omsætningen i tredje kvartal 2021 i forhold til samme periode sidste år. 21% har oplevet en negativ udvikling. 49% forventer en positiv udvikling i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. 21% forventer en negativ. Med andre ord ser den positive udvikling samlet set ud til at forsætte resten af 2021.

Du kan læse den seneste analyse fra Dansk Erhvervs E-handelsbarometer her.

5. Dyr fragt er netbutikkernes største konverteringsfjende

Dansk Erhverv Digital Handel har i deres E-handelsanalyse kigget nærmere på, hvilke primære årsager der ligger bag afbrudte køb online blandt danske online shoppere (altså abandoned basket).

Den mest nævnte årsag er dyr fragt. Således nævner 20% for dyr fragt, som årsagen til, at afbryde købet. Kigger man på den samme årsag blandt henholdsvis dem der handler mindst én gang om måneden og dem der handlere sjældnere, så er det tydeligt, at det er særligt de mere hyppigt handlende, som afbryder købet på grund af for dyr fragt. Her er det 25% blandt de hyppigt handlende og 11% blandt de mindre hyppige.

Blandt de øvrige årsager til afbrudt køb nævner 15%, at de har brug for betænkningstid, og 12% nævner varen kunne findes billigere. Sidstnævnte kan i mange tilfælde sikkert også hænge sammen med fragten.

Analysen af årsagerne bag afbrudte køb fra Dansk Erhvervs E-handelsanalyse finder du her.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – oktober 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Forbruget er fortsat højt i september

Danske Bank følger som bekendt udviklingen i danskernes privatforbrug gennem Spending Monitor. Opgørelsen viser, at det samlede estimerede privatforbrug for september i år er +10,4% over normalen (altså sammenlignet med samme periode i 2019).

Efter genåbningen er det særligt serviceforbrug og herunder restauranter og natteliv, som har oplevet en kraftig stigning i forbruget, og det er betydeligt over normalen for perioden. Der er jo tydeligvis noget, der skal indhentes efter genåbningen.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at forbruget i elektronikforretningerne forsat er meget langt over normalen. Det er omkring dobbelt så højt som normalt, og der er intet der tyder på, at det finder tilbage til normalen foreløbigt. Det skulle dog lige være ved en større varemangel.

Fordelingen mellem online- og offline-forbruget ser nu meget stabilt ud og have fundet en ny balance efter genåbningen med en noget højere andel end før COVID-19 brød ud.

Du finder den senest opdaterede Spending Monitor fra Danske Bank her.

2. Væksten i forbruget er størst i København

Danske Bank har i tillæg til den nationale Spending Monitor også udarbejdet en Lokal Spending Monitor. Som nævnt er det nationale forbrug i september samlet set +10,4% over normalen, men det dækker over nogle regionale forskelle.

Fremgangen er størst i og omkring de store byer, mens forbruget er steget mindst i henholdsvis Nord- og Vestjylland sammenlignet med normalen. Dog er der også for Nord- og Vestjylland en tydelig fremgang at spore, når man sammenligner september med august.

Når man kigger på udviklingen i et geografisk perspektiv, er det igen tydeligt, at det er forbruget i restauranter og natteliv, som har taget et stort hop. I København steg forbruget på restauranter og natteliv, så det i dag ligger +29% over normalen (til sammenligning +14,6% over normalen i august).

Onlineforbruget er stadig langt over normalen, og kigger man på tværs af samtlige danske kommuner, så er onlineandelen i detailhandlen vokset i forhold til tiden før COVID-19 (altså samme periode i 2019). Der er dog stadig stor variation, og kommunen med den største online-andel i detailhandlen er Rudersdal kommune med 34%. Til sammenligning er den laveste Struer kommune med blot 16%. Bemærk for god ordens skyld, at usikkerheden på udviklingen er større på kommuneniveau end på landsplan.

Du kan læse mere om udviklingen i det lokale forbrug i Danske Bank Lokal Spending Monitor opdelt på de danske regioner og kommuner her.

3. De udenlandske techgiganter tager en større andel af annonceomsætningen

Kulturministeriet har udgivet deres årlige medierapportering ’Mediernes udvikling i Danmark 2021’. Igen er det meget tydeligt, at danskerne bruger stadig mere tid på digitale medier. For eksempel brugte danskerne i 2020 1 time og 16 minutter på at streame film, serier og videoklip dagligt, hvilket er en stigning på 27 minutter, når man sammenligner med 2016.

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten var den store ’nyhed’, at de tre udenlandske aktører, Google, Facebook og LinkedIn, i 2020 stod for 42 % af den samlede annonceomsætning i Danmark. De tre stod for tilsammen en omsætning på kr. 5,5 mia. kr. i 2020 (mod kr. 5,2 mia. kr. i 2019).

Det er næppe nogen nyhed for folk i industrien og en udvikling, som er blevet påpeget de seneste 10 år. Det store spørgsmål er nu blot, om de kommende mediaforhandlinger, på nogen måde kommer til at ændre på den udvikling på kort eller lidt længere sigt.

De kan læse de mange delrapporter fra ’Mediernes udvikling i Danmark 2021’ udarbejdet af Kulturministeriet her.

4. E-handlen vokser i hele Europa

En ny rapport fra E-Commerce Europe og EuroCommerce har kortlagt den europæiske e-handel.

Rapporten bekræfter, at den digitale parathed og modenhed er ganske høj i Danmark sammenlignet med de øvrige europæiske markeder. Beregningerne i rapporten viser blandt andet, at værdien af dansk e-handel udgør 7,3% af det danske BNP, og Danmark er kun overgået af Storbritannien med 9,9%.

Du kan få et hurtigt overblik over den europæiske e-handel i rapporten her fra E-Commerce Europe og EuroCommerce.

5. Danskernes forbrug i de udenlandske netbutikker falder stadig

Som interesseorganisation for danske e-handlende har Dansk Erhverv Digital Handel et naturligt fokus på udviklingen i danskernes ehandel i udenlandske netbutikker. Seneste opgørelse for 2020 viste, at omsætningen i de udenlandske butikker var faldet med -10%, og den udvikling fortsætter ind i 2021, hvor faldet dog kun er på -2%. Således udgør de udenlandske butikker i dag 26% af forbruget ved e-handel.

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at analysen af danskernes forbrug i danske og udenlandske butikker er forbundet med en række forbehold, da eksempelvis mange af de store udenlandske netbutikker fejlagtigt opfattes som danske af forbrugerne. Men om ikke andet bør udviklingen vise den rigtige retning.

Du kan læse flere uddrag fra den seneste opdatererede E-handelsanalyse fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter – marts 2021

Velkommen til det månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd.

Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden. God læselyst.

1. Danske Bank gør status på udviklingen i privatforbruget efter ét år med Corona

Den 11. marts passerede vi årsdagen for nedlukningen af Danmark, og Danske Bank har med deres Spending Monitor lavet en specialanalyse af pandemiens betydning for danskernes privatforbrug i det forgangne år. Det er som altid en meget interessant og indsigtsfuld Spending Monitor analyse.
Det samlede forbrug er under pandemien faldet med 5%, når man sammenligner perioden fra marts 2020 til marts 2021 med samme periode året før. Det lyder måske ikke af meget, men det dækker over meget voldsomme forskydninger mellem brancher.

Desuden er der sket en stor forskydning mellem de fysiske butikker og online, hvor sidstnævnte er steget med 10% i perioden. Det er til trods for, at forbruget af rejser og flybilletter, der i overvejende grad finder sted online, er nærmest forsvundet. Desuden viser analysen, at pandemien ikke har ramt forbruget jævnt på tværs af alder og geografi. Det største fald er sket blandt de ældre og i hovedstaden.

Du kan læse Danske Banks analyse ’Spending Monitor Special: Forbruget på rutsjetur – ét år med corona’ i sin fulde længde her. 

2. Med den seneste genåbning køber danskerne nyt tøj

Nu vi har fat i Danske Banks Spending Monitor, kan vi også fremhæve den seneste opdatering. Her er der særligt fokus på effekten af den seneste gradvise genåbning af butikkerne med virkning fra 1. marts.

Analysen viser en tydelig effekt af den gradvise genåbning. Samlet set er privatforbruget tilbage omkring normalen, og det er til trods for at shoppingcentre og større butikker fortsat er lukkede.

Omsætningen i de fysiske tøjbutikker er igen tilbage omkring normalen, og da omsætningen af tøj online fortsat er på et meget højt niveau, så er privatforbruget af tøj steget til 30% over normalen.

Du kan læse den seneste udgivelse af Spending Monitor fra Danske Bank her. 

3. Danske virksomkeder handler i overvejende grad på internettet

Det er ikke kun privatforbruget, der i stigende grad er gået online under pandemien. Danske virksomheders forbrug på internettet er også vokset markant.
4 ud af 5 indkøbere i virksomhederne foretager oftest deres erhvervsindkøb online, og 23% af indkøberne vurderer, at de har foretaget flere handler online under pandemien i 2020. Der er desuden 18%, som forventer, at det vil stige yderligere i 2021.

Du kan læse mere om analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

4. Danskerne har handlet mindre i de udenlandske netbutikker

Dansk Erhverv Digital Handel har også gjort status på udviklingen i nethandlen i 2020. Nye forbrugere og øget forbrug i flere kategorier skabte en samlet vækst på 6% og en rekordomsætning på 154 mia. kr. Det er igen til trods for store tilbagegange i særligt rejser og oplevelsesindustrien.

Den opmærksomme læser vil bemærke, at analysen fra Danske Bank viste en fremgang på 10% for det forgange år med pandemi (altså marts 2020 til marts 2021), og analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel viser en fremgang på 6% for kalenderåret. Forskellen mellem de to kan tilskrives de forskellige perioder og de fulde effekter af nedlukningerne i analysen fra Danske Bank.

En af de mest opsigtsvækkende konklusioner i analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel er, at forbrugerne har skruet ned for købene i udenlandske butikker. Forbruget i udlandet er faldet med 10%, mens det er vokset med 15% i de danske netbutikker. Det er aldrig set tidligere i de tilbagevendende årlige analyser.
Du kan læse uddrag fra analysen fra Dansk Erhverv Digital Handel her.

5. Danskerne har udbredt brug af sociale medier som kilde til nyheder

Roskilde Universitet udgav i slutningen af sidste år rapporten ”Danskernes brug af nyhedsmedier 2020”. Den er med andre ord ikke helt dugfrisk men stadig meget interessant læsning.

I forlængelse af den seneste debat om særligt Facebooks gengivelse af nyheder fra danske nyhedsmedier er det interessant at læse, at 37% bruger Facebook til at læse nyheder, og samlet er der 47%, der bruger sociale medier som kilde til nyheder.

Variationen i brug af sociale medier som kilde til nyheder på tværs af aldersgrupper er måske noget overraskende ganske beskeden. Den går fra 56% blandt de 18-24-årige til 43% blandt de 55+ årige.

Du kan læse den fulde rapport fra Roskilde Universitet her.