Indlæg

SEO og PR: 6 tips til gensidig udnyttelse

Få 2×3 praktiske tips til, hvordan SEO og PR kan skabe synergier mellem de to siloer.

Hvis du arbejder i en PR-afdeling eller et PR bureau, er du sikkert stødt på SEO-folk, der gerne vil pille ved dine budskaber, dine arbejdsgange og dit domæne. Hvis du arbejder med SEO eller i et digitalt marketingbureau, er du sikkert stødt på PR-folk, der ikke forstår, hvad du vil, hvorfor links er vigtige, eller hvad søgemaskineoptimering har at gøre med branding og PR.

Forholdet mellem SEO og PR
Hvis SEO og PR ikke har forståelse for hinandens domæner, går man glip af online synlighed. Men det behøver faktisk ikke at være så kompliceret at få et godt og harmonisk forhold.

PR og SEO kort fortalt

PR er en kommunikationsdisciplin og er forkortelsen af Public Relations. PR arbejder med virksomhedens interessenter udadtil og er typisk afsendere af pressemeddelelser og produktlanceringer.

SEO er en mere teknisk disciplin og en forkortelse af Search Engine Optimization. SEO arbejder med optimering af virksomhedens hjemmeside og placeringer i Google og andre søgemaskiner gennem bl.a. tekniske optimeringer, tekster med de rette fokusord og links fra andre (relevante) sider.

Når to verdener mødes

SEO-arbejdet indbefatter i højere grad tekstforfatning til hjemmesider og til eksterne medier – herunder content marketing. Det skyldes bl.a., at produktionen af indhold, der er målrettet de rigtige fokusord, skaber links til dit site og bliver værdifuldt for virksomhedens site i form af bedre placeringer.

PR er samtidigt blevet en onlinedisciplin, hvor pressemeddelelser skabes i news rooms som bl.a. MyNewsDesk og deles som links med virksomhedens interessenter. Derfor møder disciplinerne SEO og PR pludseligt hinanden i en arena, hvor man bør udnytte hinandens ressourcer for at slå konkurrenterne af banen og sikre succes på nettet for den virksomhed, begge parter arbejder hårdt på at hjælpe.

  • Arbejdet med SEO og PR har nærmet sig hinanden, og ved at nedbryde siloerne og udnytte kompetencer på tværs, kan du skabe rigtigt gode resultater.

3 tips til PR-konsulenten

Her får du 3 konkrete tips til at få SEO ind i dit daglige arbejde som PR-konsulent. I hvert eksempel følger der en forklaring (hvorfor er det essentielt for dig at arbejde med PR og SEO?) og et konkret råd (sådan integrerer du det i dine arbejdsprocesser).

Sådan får du SEO ind i dit daglige pressearbejde:

1. Indsæt konsekvent links i al skriftlig materiale, du producerer.

Hvorfor: Når du indsætter links, er du med til at opbygge virksomhedens troværdighed i søgemaskinerne, fordi bl.a. Google bruger relevante links til at vurdere virksomhedens autoritet.

Hvordan: Sørg for, at der er en læs-mere-side på virksomhedens hjemmeside, der relaterer sig til emnet for din pressemeddelelse eller artikel. Hvis der ikke er en relevant side, så igangsæt arbejdet med at lave en side eller link evt. blot til forsiden.

2. Medtag ord med høj søgevolumen

Hvorfor: PR-arbejdet er et konstant arbejde med ord, men udvælg få keywords, der har høj søgevolumen i fx Google, og integrer ordene i indholdet. Du øger dermed markant chancerne for at din pressemeddelelse eller omtale vil være synlig, når folk googler det, du vil have folk til at associere din virksomhed med. Når du opbygger dine overskrifter, brødtekster og infobokse, er det vigtigt de ser godt ud og er fængende, men de skal også kunne leve i Google efterfølgende.

Hvordan: Spørg dine SEO-folk, hvilke keywords, der bliver arbejdet med, som du kan bruge i din specifikke situation. Hvis du ikke har SEO-folk, så start en diskussion med relevante personer om de vigtigste ord, så alle kan arbejde efter det samme. Sæt jer i brugernes sted og tænk over, hvordan de vil søge efter jeres indhold. Arbejdet med de samme keywords skal gå på tværs af offline og online materiale, da offline kommunikation ofte bliver kopieret ind i forskellige online-medier og på blogs.

3. Brug dine overskrifter fornuftigt!

Hvorfor: Fordi Google vægter overskrifterne (H1, H2, H3 osv.) højt. Selvom du udarbejder en offline pressemeddelelse, kan nyhedsbureauer og andre interessenter sagtens poste den online efterfølgende.

Hvordan: Igen, skal du tænke i de få keywords, der er blevet udvalgt til situationen. Er der fx tale om en pressemeddelelse, hvor du skal lancere et nyt produkt, så er navnet på produktet måske det mest relevante at indsætte i overskriften. Hvis du fx har en fængende, provokerende eller målgrupperelevant linie i tankerne til overskriften, men som ikke har noget at gøre med selve produktet, kan du overveje at indsætte denne fængende linie i billedet, der er på siden i stedet.

3 tips til SEO-konsulenten

Her får du 3 konkrete tips til at få PR ind i dit daglige arbejde som SEO-konsulent. I hvert tip får du en forklaring på, hvorfor du skal arbejde med PR og en metode til at komme i gang.

Sådan får du PR ind i dit daglige SEO-arbejde:

1. Skriv PR-historier til medierne

Hvorfor: Fordi du med unikke historier kan skabe en effektiv linkbuilding, hvor godt indhold giver gode links. Historierne behøver ikke være nyhedsorienterede eller erstatte en pressemeddelelse, men supplere i forhold til omtale af virksomheden.

Hvordan: Din virksomhed har måske et produkt. Skriv fx en guide om emnet, men ikke om selve produktet. Indholdet må ikke blive alt for kommercielt, hvis det skal kunne gå igennem en redaktion. Guiden brander din virksomhed udadtil som ekspert inden for området. Du kan også indgå i dialog med PR-konsulenten om mulige emner og fremtidige indsatser.

2. Vurder PR-værdien i SERP’en (Search Engine Result Page)

Hvorfor: Når du ser ned gennem søgeresultaterne i Google, skal du arbejde med PR-værdi og reputation management. Du kan bruge PR-værdien i dit SEO arbejde til at vurdere, hvad der er med til at fremme et positivt omdømme, og hvad du bør arbejde på at få rykket ned i søgeresultaterne. PR-værdien kan vurderes ved at se på omgivelsernes reaktioner på dit brand eller dine produkter – og her er reaktionen på Google vigtig.

Hvordan: Du kan ikke blot slette negative historier om din virksomhed i Google, men du kan sørge for at skabe mange positive historier, som kan skubbe de negative om på side 2. Skriv artikler om emnet, lav relevante links i teksterne og få andre – fx online medier – til at publicere dem. Start med at søge på din virksomhed og gennemgå herefter søgeresultatsiderne for kritisk og uhensigtsmæssig omtale.Du kan også lede efter positive historier om din virksomhed, som du gerne vil give et boost.

3. Brug PR-afdelingen til at skabe links

Hvorfor: PR-konsulenter har ofte et stort netværk af journalister og særaftaler med medier om fx solohistorier, som du kan udnytte til at få links fra autoritetstunge sites. Her ligger en unik mulighed for at skabe links. Du kan også bruge PR-konsulentens arbejde til efterfølgende at opsøge links fra presseomtale.

Hvordan: Kontakt PR-konsulenten med henblik på pressemeddelelser og nyheder i pipeline, og vær på den måde proaktiv i dit SEO/PR-arbejde.
Hvis du vil følge op på PR-historier, kan du søge i mentions, inurl-søgninger og nyheder og hurtigt se, hvem du skal kontakte med henblik på links. Sørg for at finde en relevant landingsside på din virksomheds hjemmeside, der passer til historien, som er blevet bragt.

Dialog skaber resultater

Hvis der skal skabes synergi mellem PR og SEO, er det vigtigste at man konstant holder hinanden i loopet. Hvilke historier ligger i pipeline, og hvordan kan vi forbedre og optimere disse? PR-konsulenter har kompetencer, som SEO-konsulenten ikke har, og omvendt. For at nedbryde siloerne og udnytte kompetencerne maksimalt er dialog og forståelse for hinandens verdener vejen frem.

Har du noget at tilføje?
Har du en kommentar eller måske et supplerende tip? Så kan du kommentere artiklen herunder.

Google: Sådan skal du arbejde med søgemaskineoptimering (SEO)

Google lancerede i sidste uge en ny video, der kort skitserer de mest basale elementer i søgemaskineoptimering.

Videoen er ment som en guide til mindre og mellemstore virksomheder og gennemgår nogle simple tips og tricks til, hvordan du som nyopstartet virksomhed med nyt website skal agere i forhold til søgemaskineoptimering.

Desuden giver Google dig her nogle simple guidelines til, hvordan du kan forbedre et websites performance, ved at benytte søgemaskineoptimering og de muligheder der ligger heri.

Med videoen viser Google endnu engang, at de opfordrer websites og website-ejere til at benytte søgemaskineoptimering som en konkret markedsføringsstrategi.

I videoen gennemgår Google blandt andet:

  • Hvordan du sætter dit website op i Google Webmaster Tools
  • Vigtigheden i at hver side er målrettet mod en slags indhold
  • Vigtigheden i at have et website, der loader hurtigt og har lav nedetid
  • Hvordan du skal forholde dig til linkstrategier, og hvordan specielle link building metoder kan være skadende for dit website.
  • Hvordan du tjekker domænet og sikrer, at det ikke tidligere har været blacklistet
  • Vigtigheden i at sprede websitets indhold og brand budskab på de sociale medier

Se her Googles Maile Ohye gennemgå de vigtigste elementer i SEO i følge Google.

Du bliver ikke ekspert inden for søgemaskineoptimering ved at se videoen, men skal du bruge nogle konkrete håndfaste tips, til hvordan du kommer i gang med optimeringen – er videoen absolut anbefalelsesværdig.

Hvad synes du om videoen?

LinkLove London 2012: Masser af Link Building tips (2/2)

Wil Reynolds: Stalking – How you land the links you want

Wil Reynolds, ejer og CEO af Seer Interactive, var den absolut bedste sceneperformer og indtog scenen med en enorm energi – hvilket bestemt også var tiltrængt sidst på eftermiddagen.

Wil Reynolds præsenterede en proces, hvorved det er muligt at overvåge dit link prospects aktivitet på nettet. På den måde, kan du være tilstede dér, hvor dine prospects er og ved at være behjælpelig, kan du måske få et link.

RSS feeds er tilgængelige på næsten alle større og seriøse sites. Det har Wil udnyttet ved at opsætte et helt dashboard i iGoogle, kun med informationer om sit “offer”. Dashboardet er sammensat er RSS feeds fra følgende sites:

  • Twitter
  • Google news
  • “Offeret’s” blog
  • “Offeret’s” Google+ side
  • Spørgsmål oprettet af ”offeret” på Quora

Alle RSS feeds er fundet ved hjælp af chrome pluginet RSS Subscription Extension.

Ved at overvåge overstående vil man uden tvivl få flere lejligheder til at hjælpe sit ”offer” eller mulighed for – på anden måde – at starte en dialog. Derfra er det op til dig selv at score linket.

Key takeaways

  • Et iGoogle dashboard er en nem og hurtig måde at følge et link prospect på flere forskellige platforme.
  • JFDI (Just Fucking Do It)

Tom Anthony: Putting the love back into links

Tom Anthony er kendt for sin tekniske tilgang til SEO og for sine superfede og gratis tools: SERP Turkey, Social metrics for Chrome, Link profile i Google Docs osv.

Ved Linklove i London talte Tom Anthony’s om, hvordan Google måske kan være ved at omdefinere værdien af et link.

Google har på det seneste forsøgt sig med flere opdateringer for at komme spammy sites til livs. For kort tid siden fortalte Matt Cutts, at Google arbejder på en ny link opdatering og for to uger siden deindekserede Google hele BuildMyRanks blognetværk.

Med udgangspunkt i at Google måske er ved at vågne op til dåd, forudser Tom Anthony, at Google vil begynde at udregne en Author-graph (AuthorRank). På samme måde som den nuværende link-graph (PageRank). En kombination af de to vil så give ”den nye PR/link værdi”:

 

 

Key Takeaways

  • Bliv en trusted author (rel=”author”)
  • Fokusér på eksisterende trusted authors, som link prospects.

Martin MacDonald: Tips, tricks & secrets from the trenches

Martin MacDonald har tidligere været Head of SEO hos OMD UK, men er nu hos Expedia. Han er kendt for at gå egne veje og for at “crowdsource” link building via kreative metoder.

Martin MacDonald startede sin præsentation med en kort repetition fra sidste år: Brug widgets, plugins og temaer til at bygge links. Næste tips var at opsætte sit eget affiliate netværk. Brug hashtag som separator i stedet for det sædvanlige “?”. Har du ikke ressourcerne til at eksekvere overstående, så kan du altid give ting væk i bytte for links.

Key takeaways

  • Byg widgets/tool/tema osv. til store online CMS systemer
  • Byg dit eget affiliate netværk
  • Giv ting væk

Will Critchlow: Mediocre to Great

Will Critchlow, ejer af distilled, brugte sin taletid på at forklare, hvordan man går fra middelmådig til ekspert.

For at gå fra middelmådig til at være ekspert kræver det, at du ved, hvordan du performer i forhold til dine konkurrenter. Det gør du ved give dig selv karakter i forskellige discipliner:

  • 0 = Very low / none: Not a priority / not something you invest in / not something you are successful at –
  • 2 = Basic competitiveness: You invest time and money in this area
  • 4 = Core competitiveness: You keep pace with and occasionally outstrip competitors in this area. In most areas, for most companies, this will be as good as it gets.
  • 8 = Industry leader: Known for being at or very near the top of all sites in your industry in this area. This is a deliberately high bar.
  • 16 = Internet leader: An impartial observer has selected you as a case study / example of excellence in this area across all niches online. Many companies achieve nothing rated this highly and it will be exceptionally unusual to score this highly in multiple areas

Er du for subjektiv, så få en objektiv person til at bedømme dig eller din virksomhed. Gør det samme med dine konkurrenter og benchmark. Fokusér på det du allerede er middelmådig til og bliv den bedste.

Key takeaways

  • Bliv ekspert på et område. Vi lever i en verden hvor den der excellerer vinder.

LinkLove 2012 i London var et rigtig godt og velarrangeret event, som klart kan anbefales. Talerne er blandt de bedst SEO folk i verden, og er hverken bange for at dele ud af deres viden eller erfaringer.

Da temaet på konference er meget specifikt, er niveauet selvfølgelig også dét højere end på en generel konference. Det kan muligvis skræmme nogle væk, men det betyder også, at du ikke kan undgå at blive bare en smule klogere, uanset hvor meget erfaring du har.

Tager man alle præsentationerne i betragtning, kan man i forhold til sidste års konference konkludere, at talerne var mere tilbageholdende med de kortsigtede strategier. Om det skyldes usikkerheden omkring Googles nært forestående algoritmeopdatering imod over-optimerede hjemmesider skal jeg ikke kunne sige. Set fra en professionel vinkel er det dog positivt, og det hjælper med til at løfte link building op på et højere niveau.

LinkLove London 2012: Masser af Link Building tips (1/2)

Et stort konferencecenter i centrum af London, flere hundrede SEO nørder, 8 af de mest anerkendte SEO folk og en af verdens smukkeste storbyer. Distilled’s LinkLove London 2012 var på alle måder, en virkelig god konference. Efter to ugers fordøjelse er jeg klar til at bringe en opsummering og key takeaways fra verdens bedste link building konference. Her kan du læse det første indlæg af to omkring konferencens højdepunkter.

Rand Fishkin : F#$%! Link Building. Content Marketing FTW

Rand Fishkin, grundlægger af seomoz.org, startede som første taler. Det er ingen hemmelighed, at Rand Fishkin ikke har meget til overs for traditionel link building og er varm fortaler for inbound marketing.

Det kom derfor heller ikke som nogen overraskelse at præsentationen omdrejningspunkt var content marketing.

“Five reasons I invest in content vs. links”

  • Investering i content er en investering, der gavner flere online kanaler på samme tid.
  • Vær stolt af dit arbejde – gør internettet til et bedre sted!
  • Content er en del af en langsigtet strategi, selv hvis Google erstattes af noget bedre.
  • Content skaber links mens vi sover takket være sociale medier, nyhedsmedier, community osv.
  • Content skaber brand loyalitet og troværdighed.

“What content should I make”

  • Hvad er din målgruppe interesseret i?
  • Begræns ikke dit content til kun at handle om dig og dine produkter.
  • Eksempler på ekstraordinært godt indhold (men manglende SEO vinkel)
    • Fiskars: fiskateers (online community om meget andet end fiskar sakse)
    • Cut brooklyn: https://thisismadebyhand.com
    • Dollar shave club

Mike King: Quantifying outreach

Efter inspiration af @JamesAgate’s post om Outreach data statistik på YouMoz, har Mike King analyseret intet mindre end 300.000 outreach emails.

Datasættet er hentet fra iAcouire’s eget iRank samt Buzzstream.

Ud fra det datasæt har Mike og resten af teamet fra iAcouire beregnet procentdelen af svar og succesfuld opnåelse af link, som kan koges ned til følgende:

  1. Køn har ingen betydning.
  2. Skriv et personligt emne, eller en personlig åbning.
  3. Send dine mail i starten af ugen, eller i weekenden.
  4. Send dine mails tidligt om morgenen, så din mail ligger øverst i indbakken.
  5. Jo længere mailkorrespondancen er, jo større er chancen for at du får et link.
  6. Skriv gerne en lidt længere og mere forklarende mail.
  7. Fjern dit telefonnummer fra din signatur.
  8. Brug logo i din signatur – helst et logo med link til din hjemmeside.

Key takeaways:

  • Slet dine standard spamskabeloner og send personaliserede mails i stedet.
  • Hvis ikke du er en pige, så lad vær med at lade, som om du er.
  • Brug boomerang eller andre lignende tools til at forprogrammere afsendelsestidspunktet – i weekenden og tidligt om morgen.

Branko: Social Media & Links. The Love Story (with numbers)

Flere og flere SEO eksperter råber op omkring vigtigheden af sociale medier, men indtil nu har vi ikke set mange beviser. Branko fra RankAbove havde derfor sammensat en præsentation med fokus på sociale medier set fra en link builders perspektiv. For at kunne lave en analyse skal der bruges data, og for at få adgang til data kræves følgende API’er:

Sociale medier:

  • Topsy
  • FB open graph
  • Twitter
  • G+

Link data:

  • MajesticSEO

Til at kæde de mange data sammen, kan der bruges excel og SeoTools for excel, eller et hvilket som helst programmeringssprog. Ved at sammensætte data fra de forskellige API’er er det muligt at lave en linær funktion for, hvor mange links x antal shares/likes/pluser osv. vil give i afkast:

1 tweet: 0,6 link
1 like: 0,5 link
1 share: 0,3 link
1 plus one: 15,97 link

Hvorvidt overstående tal overhovedet er brugbare, vil jeg ikke spekulere det store i. Fakta er dog, at der for eksempel ikke er taget højde for aktivitets- og størrelsesforskelle i brugerbasen, hvilket meget vel kan være grunden til at tallet for plus ones er så højt.

Jane Copland: Link Building like Michael Winner

Jane Copland er ansat hos Ayima og har tidligere være hos SEOmoz. Jane mener, at intet link er uopnåeligt og præsentationens fokus var ”How to get golden links”.

Jane påpegede, helt korrekt, at hvis man tænker som alle andre, får man de samme links som alle andre. Du skiller dig derfor aldrig ud fra mængden, og jager altid de samme links som dine konkurrenter.

I stedet bør du tænke som Michael Winner (engelsk mangemillionær), som er glad for, at London har indført busbaner og en bøde på 600 kr. for at benytte dem i bil. Han ser det, som en billig måde at komme hurtigt frem på – ”They only charge you 60 to use them, and you get no points! Wonderful value!”.

Samme vinkel kan bruges på OL i London 2012, hvor et hovedsponsorat, og deraf omtale og links, hurtigt koster flere hundrede millioner kr. I stedet for sponsoratet kan man få meget mere værdi for pengene, ved at sende en streaker ind på stadion/banen, men en webadresse på ryggen. Det koster kun 200.000 i bøde – eller i investering, afhængig af hvordan man ser det.

Eksempel på link building via PR og originalitet: https://wish.co.uk/zombie-boot-camp/

Key takeaways:

  • Intet link er uopnåeligt.
    Tænkt anderledes end dine konkurrenter.
    Tænk investering ikke køb – du har ingen sikkerhed for, at du får de links, du gerne vil.
    Golden links bør kun være et delelement i din link building strategi.

Læs med i morgen omkring fire andre spændende indlæg og min samlede vurdering af LinkLove London 2012.

4 lynhurtige måder til hvordan du kan øge din SEO trafik

At arbejde med søgemaskineoptimering kan være en længerevarende proces og ofte ser man først målbare resultater efter nogle måneder. Der eksisterer dog nogle elementer som man forholdsvis simpelt kan ændre – og dermed booste trafikken til ens hjemmeside.

Nedenstående eksempler viser hvordan du – uden at have teknisk kendskab – lynhurtigt kan skabe mere trafik til virksomhedens hjemmeside, og dermed også øge andelen af potentielle kunder.

1. Omskriv Titles

Titlerne på hjemmesiden er et af de vigtigste elementer i onsite søgemaskineoptimering. En titel der er velstruktureret, indeholder de korrekte keywords og giver brugerne end grund til at klikke sig videre – kan direkte rykke placeringer i søgemaskinerne og dermed også skabe flere kunder til virksomheden.

Hjemmesidens titler er kundernes første kontakt med virksomheden. Derfor skal de også være gennemtænkt.

2. Gennemgå interne links

En enkeltstående side på din hjemmeside, der befinder sig lavt i sidestrukturen modtager som regel også få interne links. Det gør det svært for såvel søgemaskinerne, som brugerne at finde siden.

Sørg for at hjemmesiden indeholder links til alle sider – og at de mest vigtige sider modtager links fra forsiden eller andre sider højt i hierarkiet.

Det giver en bedre struktur – og øger synligheden i søgemaskinerne.

3. Skab unikt indhold

Indholdet på hjemmesiden i form af tekst – er det søgemaskinerne benytter til at sætte et relevanskriterium. Jo mere relevant og spændende teksten på hjemmesiden er – des mere vil søgemaskinerne og frem for alt brugerne værdsætte hjemmesiden.

En produktside der kun indeholder et billede og en størrelsesangivelse er meget svær at kategorisere for søgemaskinerne og giver intet brugbart til kunden.

Sørg derfor for at alle sider på hjemmesiden indeholder unik tekst – der er målrettet mod virksomhedens kunder.

Godt indhold vil betyde flere tilbagevendende kunder og hyppige besøg fra søgemaskinerne.

4. Udarbejd en pressemeddelelse

Ved produktlanceringer eller tilsvarende events er det oplagt at udsende pressemeddelelser.

Sørg for at meddelelserne indeholder links til virksomhedens hjemmeside – og til de nye produkter.

Forskellige medier vil så have mulighed for at samle pressemeddelelserne op og linke tilbage til virksomhedens produktlanceringer.

Det skaber helt naturligt mere trafik til hjemmesiden.

Der eksisterer en lang række andre tiltag du kan iværksætte for at øge trafikken på hjemmesiden – men starter du med de fire ovenstående – er du og virksomheden godt på vej.