Indlæg

Universal Analytics lukker og slukker næste år. Fremadrettet skal alt over på GA4!

Du har angiveligt allerede hørt om Google Analytics 4 (GA4) – og at Universal Analytics (GA3) bliver udfaset på sigt. Har du rykket hurtigt, har du sandsynligvis allerede både Universal Analytics og GA4 kørende på dit site. Men nu er der kommet en officiel udmelding fra Google i forhold til Google Analytics 4.

We will begin sunsetting Universal Analytics — the previous generation of Analytics — next year. All standard Universal Analytics properties will stop processing new hits
on July 1, 2023.

Er du i tvivl om hvilken udgave af Analytics du bruger i dag? Sammenlign din venstremenu i Analytics med denne guide:

 

Google annoncerede i går (17. marts 2022), at der nu er sat dato på, hvornår GA3 stopper med at opsamle data, og derfor hvornår du senest skal have GA4 oppe at køre. Dataindsamlingen stopper den 1. juli 2023. Du vil stadig have adgang til de gamle data i Universal Analytics, de vil ”bare” stoppe med at indsamle yderligere data pr. 1. juli 2023.

Det betyder altså, at du har lidt over 15 måneder at få det hele på plads.

Men…

Hvis du har ambitioner om kunne sammenligne data for juli 2023 med juli 2022 (year-on-year), så har du altså lidt over 3 måneder til at få din dataopsamling på plads. Derfor bør du også allerede sætte i gang nu, hvis du ikke allerede er skiftet til Google Analytics 4.

Tjekliste for 1 juli 2022 (kun vejledende):

  • GA4 skal være konfigureret korrekt med ekskludering af intern trafik osv.
  • Google Tag Manager / DataLayer skal sættes op så events sendes GA4-style
  • Konverteringer skal være sat op, så dine KPI’er måler korrekt
  • UTM-koder skal tilpasses så de passer til Channels i GA4 (du kan ikke selv tilpasse i GA4)
  • Eventuelle data via Measurement Protocol skal også sendes til GA4
  • Custom Dimensions skal tilpasses så der kan rapporteres på forretningsenheder, eller hvor du ellers har oprettet særskilte views. Man kan ikke oprette views i GA4.
  • Opsæt de vigtigste rapporter, så du er sikker på, at du har alle de data du skal bruge

Som Google Analytics Partner er Resolution Media eksperter i GA4. Vi har siden GA4s lancering hjulpet mange websites med at få den nye version op at køre – og derfor har mange længe været kørende på GA4. Vi har derfor også mange erfaringer allerede i forhold til implementering og aktivering af data. Hvis du har spørgsmål til Google Analytics 4 er du derfor også velkommen til at række ud til din daglige kontakt i Resolution.

 

POV: Østrigs datatilsyn dømmer Google Analytics ulovligt! Hvad betyder det for dig?

Faktisk er det ikke kun Google Analytics, men alle US-baserede services der modtager data fra EU, der er dømt ulovlige at anvende ifølge det Østrigske Datenschutcbehörde (DSB). Dermed vedrører det potentielt Google Analytics, Facebook, Google Ads, Zapier, Big Query, Amazon AWS, Microsoft 365 m.m.

I praksis kan det betyde, at EU-annoncører bliver tvunget til at optimere digitale marketing kampagner baseret på kliks eller alternativt handlinger i indkøbsplatformen – lead ads, video views, likes, kommentarer, engagement mm. og ikke reel effekt. Det vil sætte EU tilbage til den digitale stenalder!

Se hele dommen på noyb.eu (NoneOfYourBusiness).

Af dommen fremgår det, at de Standard Contractual Clauses, som Google har indført, ikke i tilstrækkelig høj grad sikrer, at fx NSA ikke kan anmode om og modtage persondata fra EU borgere.

Google har været hurtigt ude og skrive et modsvar på som kan læses her. Grundlæggende opfordrer Google EU og USA til at få færdiggjort version 2.0 af Privacy Shield, som blev dømt ulovlig i sin oprindelige version. Samtidig highlighter Google de gigantiske omkostninger som det sandsynligvis vil koste EU, hvis EU tager det til yderste konsekvens.

Version 2 har forsøgt at få et interview med det danske Datatilsyn, der angiveligt har indtaget en afventende position og venter og ser hvad de andre EU-kollegaer gør.

Hvad betyder det for dig som annoncør?

Det er ikke nok bare at skifte Analytics værktøj til fx SiteImprove, Adobe, Piwik eller lignende, selv om det kan løse udfordringen med behandling af persondata i USA.

Din virksomhed med vil stor sandsynligvis også arbejde med andre databehandlere i USA. Det er f.eks. tilfældet ved et Paid Search program (eks. Google Ads) eller Paid Social via f.eks. Facebook. Ved anvendelse af de værktøjer sendes der ligeledes persondata i (f.eks. cookie id’er og klik id’er) der identificerer annonceklik og brugere. De persondata sendes til platformene i USA.

Kommer Datatilsynet frem til at Google Analytics også er ulovligt i Danmark – af samme årsager som i Østrig – udelukkes også al effektmåling i Google Ads, Facebook, LinkedIn og andre teknologier, der behandler persondata i USA.

I praksis kan det betyde, at EU-annoncører bliver tvunget til at optimere digitale marketing kampagner baseret på kliks eller alternativt handlinger i indkøbsplatformen – lead ads, video views, likes, kommentarer, engagement mm. og ikke reel effekt. Det vil sætte EU tilbage til den digitale stenalder!

Forhåbentligt finder myndighederne på tværs af EU frem til en pragmatisk løsning, der tilgodeser brugernes interesser i privatliv, med virksomhedernes behov for at kunne agere konkurrencedygtigt i en globaliseret verden.

Datatilsynet har ikke sat en tidshorisont for hvornår de kommer med en udmelding. Vi må blot vente i spænding. Det er uden tvivl en ting, der skal holdes skarpt øje med i 2022.

Hvordan forbereder du din virksomhed?

Ind til datatillsynet kommer med en udmelding kan du forberede dig selv og din virksomhed ved at få styr på governance og din databehandling.

Hvis datatilsynet kommer forbi din virksomhed, du bør du have styr på:

  • Hvilke databehandlere du anvender og hvilke databehandleraftaler du har indgået?
  • Hvilken persondata du og dine databehandlere behandler?
  • I hvilke lande dine databehandlere behandler data?
  • Hvordan du håndterer en forespørgsel om indsigt i persondata?
  • Hvordan du sletter eller assisterer brugeren i at slette data?
  • Hvornår din data automatisk slettes?

Eksempler på løsninger og produkter, der hjælper dig med at f.eks. at minimerer behandling af persondata, sikrer bedre kontrol med behandling af persondata eller lignende:

  • Anonymisering af IP-adresser
  • Server-side tracking
  • Konfiguration af platforme til begrænset datadeling
  • Data-retention i platformene
  • Cookie less attribuering via. f.eks. datamodellering
  • Cookie less målretning via. f.eks. custom bidding algoritmer

Eksempler på løsninger og produkter der hjælper dig med f.eks. at kompensere for datatab i forbindelse med privacy restriktioner:

  • Google Consent Mode
  • Server side tracking
  • Facebook Conversion API (CAPI)
  • Valide samtykker til behandling af persondata

I Resolution har vi haft stor succes med at hjælpe annoncører med at kortlægge, risikovurdere og mappe de enkelte teknologier, databehandlere og databehandling. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have uddybet ovenstående kan du altid række ud til din kontakt hos Resolution.

1 af 2 organiske besøg forsvinder fremover fra Google Analytics

Google ændrer på måden hvorpå referral data optræder i Google Analytics. Fremover vil Google Analytics ikke vise, hvilke søgeord brugerne har benyttet, hvis de har været logget ind mens de søgte.

Google SSL search

Google lancerede tidlige på året en såkaldt SSL version af søgemaskinen, for at tilbyde muligheden for at søge anonymt via Google. Ved at besøge https://www.google.com (bemærk s efter http) kunne man frit søge på Google, og efterfølgende besøge forskellige hjemmesider uden siderne kunne tracke de respektivt benyttede søgeord.

Denne mulighed bliver nu permanent for brugere, der er logget ind på Google. Inden for de næste uger vil Google justere søgemaskinen, så man bliver redirected til https://www.google.com, når man benytter søgemaskinen. Vel at mærke hvis man er logget ind.

Hvad betyder det for mig?

For dig som bruger af søgemaskinen betyder det ikke umiddelbart det store. Uanset om du er logget ind eller ej vil du stadig opleve de samme resultater i søgemaskinerne.

Hvad betyder det for virksomhederne?

Ændringen er straks mere alvorlig for virksomheder eller websites, der benytter Google Analytics som trackingsystem. Alt tidligere tilgængeligt brugerdata fra organiske søgninger vil fremadrettet bliver beskrevet som “not provided” i Google Analytics.

Googles justering er et alvorligt slag for websites, der optimerer på baggrund af organiske keywords. Fremover vil det ikke være muligt, at få viden om hvilke søgeord, der har resulteret i relevante besøg og konverteringer.

Vi har tidligere foretaget en undersøgelse af hvor mange, der er logget ind mens de browser – og undersøgelsen viste hele 46% var logget ind via Google. Hvis det er generelt og dækkende for Danmarks online befolkning, betyder det reelt set, at næsten halvdelen af alle brugere ikke ville kunne trackes i Google Analytics på søgeordsniveau.

Man kan kun gisne om, at Google – med deres betalte version af Google Analytics – fremadrettet giver fuldstændige data, og “almindelige” brugere ikke længere får et fuldt datasæt og dermed fuldt udbytte af Google Analytics.

Ændringen af query data har kun direkte relevans for websites, der benytter Google Analytics. Samme udfordringer vil andre trackingsystemer dog også have. Desuden har Google ingen planer om, at ændre rapporteringen af CPC eller Google AdWords data.

Se den officielle udmelding fra Google her, her og her.

Hvad synes du om Googles ændring til Google Analytics?

Google Analytics Premium – Google lancerer betalt version af Google Analytics

Det har længe været et vedvarende rygte, at med det nye design af Google Analytics ville der også komme en betalt version. Det er nu en realitet. Google introducerer Google Analytics Premium for virksomheder, der har brug for endnu mere data end de hidtige 10 millioner hits, den gratis udgave af Google Analytics har givet.

Google Analytics Premium tillader op til en milliard hits om måneden. Data processing og tilgangen er efter sigende nu hurtigere og nemmere.

Virksomheder med store datamængder, som tidligere har været vant til at se rapporter generet af stikprøve data i Google Analytics, kan nu vælge den betalte version og dermed få fuldstændige data.

Den betalte version af Google Analytics giver også adgang til 50 custom variables (den nuværende giver kun 5) – og muligheden for at downloade op til 1 million datastrenge.

Desuden tilbyder Google med Google Analytics Premium gratis telefon og mail support 10 timer om dagen. En mulighed, som mange nok også kunne ønske sig på mange andre Google produkter.

Prisen på Google Analytics Premium bliver på 150.000 US dollars årligt eller ca. 830.000 danske kroner.

Google Analytics Premium er indtil videre kun tilgængelig i US, UK og Canada, men i følge Google kommer udrulningen til andre lande til at ske hurtigt.

Hvem skal investere i Google Analytics Premium?

Er man som virksomhed villig til at betale de knap 830.000 kroner for web analytics, benytter man sandsynligvis allerede et af de betalte systemer som Webtrends eller Sitecatalyst. Derfor mangler Google Analytics Premium også stadig at blive testet af mod de etablerede systemer.

Forskellen på Google Analytics Premium er, at i modsætning til andre systemer betaler man ikke for sidevisninger eller besøg. Samtidig kan man altid downgrade sin Google Analytics version og beholde data – hvis man i en periode har brug for mere plads i økonomien. Google Analytics vil stadig samle data – og man behøves ikke ændre tracking koder og tagging.

Endelig vil den betalte version af Google Analytics være af stor værdi for virksomheder, der allerede benytter Google Analytics, men nu hovedageligt får vist rapporter med stikprøvedata. I følge Google loader den betalte version langt hurtigere og kan dermed også vise større datamængder uden brug af stikprøvedata.

Skal jeg til at betale for Google Analytics?

Google Analytics Premimum bliver et selvstændigt produkt med ekstra avancerede funktioner i forhold til den gratis version. Google bibeholder og udvikler dog stadig på gratisversionen af Google Analytics. Så hvis du allerede sværger til denne og ikke har nogle af ovenstående behov, kan du have glæden af den gratis version.

Læs mere og bestil Google Analytics Premium her.