Indlæg

FEM FAKTA: Månedens 5 digitale markedsindsigter

Velkommen til vores månedlige indlæg om markante ændringer i forbrugernes digitale adfærd. Vi bringer 5 udvalgte markedsindsigter fra den forgangne måned, som er definerende for, hvordan man som virksomhed skal arbejde med digitaliseringen af forbrugeradfærden.

God læselyst.

 

1. Vi bruger mobilen mere, når vi handler på nettet

Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) har spurgt ind til danskernes brug af mobilen i forbindelse med køb på nettet. Analysen viser, at ved seneste køb på internettet startede 37% deres søgning efter produktet på mobilen, og 33% foretog købet på mobilen. Altså hver tredje køb på internettet sker i dag på en mobilenhed, hvor det blot var hver femte for to år siden.

Det er fortsat de mere komplekse indkøb, som sker på desktoppen, og de mere simple indkøb, som sker på mobilen. Således sker næsten hver andet køb af take away eller fast food på mobilen.
Du kan læse hele analysen fra FDIH her.

2. Vi bruger også mobilen mere, når vi handler i de fysiske butikker

Vi bruger ikke kun mobilen i et stigende omfang, når vi skal handle på nettet. Det samme gør sig gældende, når vi handler i de fysiske butikker.

Nationalbanken har i en ny analyse kigget nærmere på danskernes betalingsvaner og herunder brugen af mobile betalingsløsninger såsom Apple Pay, Dankort appen og Mobilepay. Analysen viser, at hver tiende betaling i en fysisk butik var en mobilbetaling i 2019. Det er mere end en fordobling siden 2017. Den aktuelle Corona-pandemi og behovet for kontaktløse-betalinger vil helt givet kun skubbe på den udvikling.
Du kan læse mere om danskernes betalingsvaner her.

3. Coronapandemien har fået flere ældre i gang med nethandel

Corona-pandemien er en livsændrende begivenhed og særligt de ældre har ændret adfærd i forhold til køb på internettet under pandemien. Generelt er nethandelen vokset markant under pandemien, men det er er altså særligt blandt de ældre, at der er kommet nye internethandlende til.

Danmarks Statistiks seneste analyse viser, at der mellem 2019 og 2020 er der kommet 220.000 nye internethandlende, hvilket er det største antal nye internethandlende siden 2007. Nethandlen er i perioden vokset mest i den ældre del af befolkningen, og blandt de 70-74 årige steg antallet af personer, som havde handlet på nettet med 16%, hvilket er den højeste relative vækst set i alle aldersgrupper.
Du kan læse mere om udviklingen i danskernes og de ældres indkøbsvaner på nettet her.

4. Vi er mere tilbøjelige til at handle i nye netbutikker

Corona-pandemien har ikke blot fået flere til at handle på internettet, men den har også fået os til at handle i flere forskellige butikker på nettet.

Seneste analyse fra Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH) viser, at vi har handlet i flere nye webshops end normalt under pandemien (hele 36% af købene i april var i en ny webshop). Samtidig viser analysen, at danskernes forbehold for at handle på internettet er generelt faldende. Det er en udvikling, som særligt online dagligvarehandel har profiteret af under krisen.
Du kan læse mere om ændringerne i vores digitale forbrugsvaner under Corona-pandemien her.

5. Instagram er det medie, hvor danskerne følger brands

Audience Project har i et nye studie spurgt ind til danskernes (og en lang række andre nationaliteters) brug af sociale medier generelt, og hvilke sociale medier de bruger til at følge brands eller virksomheder.

Analysen viser en generel vækst i brug af Instagram og frekvens i brugen af Instagram, men måske mest interessant viser analysen, at Instagram er det medie, som langt flest danskere bruger til at følge brands. Det er 40%, som foretrækker Instagram, mod blot 19% til Facebook blandt danskerne.
Du kan læse mere om analysen fra Audience Project her.

 

Vi bringer i det faste, månedlige indlæg blot 5 udvalgte markedsindsigter. Mener du, vi har overset indsigter, som er definerende for virksomhedernes digitale arbejde, så er du velkommen til at kommentere på indlægget, eller sende os forslag til nye markedsindsigter.

2015: Er dit website optimeret til mobil søgning?

Du er på farten. Du har travlt. Du skal finde info om [indsæt selv vigtigt emne her] lige nu. Altså lige nu! Du finder smartphonen frem. Du søger. Blandt søgeresultaterne finder du et godt bud på en side, der kan hjælpe dig videre. Du klikker. Og venter. Venter. Venter. Du mærker irritationen.

Endelig loader siden. I hvert fald delvist. Du prøver at navigere, men du får ikke lov. Siden loader tilsyneladende stadig. Du venter. Bliver utålmodig. Nu kan du navigere. Men tekststørrelsen er for lille. Du zoomer. Det er stadig svært. Hvor er den søgte information? Utålmodigheden vinder. Du giver op.

Hvem har ikke prøvet noget lignende? Altså at sites er så dårligt optimerede til mobile enheder, at man irriteret forlader siden igen med uforrettet sag. Jeg har prøvet det mange gange. Og det er Google tilsyneladende klar over, hvis man kigger på søgemaskinens seneste tiltag inden for mobil søgning.

Mobilvenligt mærkat til mobil søgning

Siden starten af december er Google begyndt at vise mærkatet “mobilvenlig” i de danske søgeresultater på smartphones (endnu ikke tablets). Det gør søgegiganten for at hjælpe de mobile brugere med at finde sider, der loader hurtigt og er nemme at bruge.

Det kræver Google af dit mobilsite

Formålet med mærkatet er, at brugere skal have den bedst mulige oplevelse, når de søger information fra mobile enheder. Et website gør sig fortjent til være mobilvenligt ved at opfylde Googles krav til mobile visninger, såsom:

  • Brugeren skal kunne læse tekst uden at være nødt til at zoome
  • Content skal tilpasses skærmstørrelsen, så brugeren ikke skal scrolle horisontalt
  • Brug af teknologier som ikke er standard på mobile enheder (f.eks. Flash) skal undgås
  • Det skal være nemt at klikke på de ønskede links (derfor skal der være en vis afstand mellem links, så brugeren ikke klikker på det forkerte ved en fejl)

Er mobiloptimering en ranking-faktor?

Googles opdatering har givet anledning til spekulationer i, om et optimeret mobilsite kan give bedre rankings. Google har ikke været ude og annoncere mobil performance som en officiel faktor i de organiske placeringer, og derfor medfører det nye mærkat ikke nødvendigvis bedre rankings i sig selv.

Til gengæld kan et mobilvenligt site facilitere handlinger, der giver dig bedre rankings. Det er nemlig muligt, at brugere med tiden vil tilvælge de sites, der bærer det mobilvenlige mærkat. Og da en højere click-through rate er en kendt faktor i de organiske rankings, vil mærkatet således indirekte belønne mobiloptimerede sites i form af bedre rankings.

Man kan dog stille spørgsmål til, hvor effektiv Googles analyse af mobilsites er på nuværende tidspunkt. Her på kontoret har vi besøgt en del “mobilvenlige” sites siden opdateringen, og det er bestemt ikke alle, der fungerer optimalt på alle smartphones. Dog er tiltaget absolut et skridt i den rigtige retning mod at give brugerne de bedste oplevelser på tværs af digitale enheder.

Værktøjer til analyse af mobil performance

Der er ingen tvivl om, at mobile search spiller en stadig større rolle i søgemaskineoptimering og for dit websites succes generelt. Det betyder, at dit site SKAL fungere på mobile enheder.

I tillæg til den nye mærkningsordning har Google i løbet af året lanceret forskellige værktøjer, som indikerer et øget fokus på at tilfredsstille de mobile brugere. De værktøjer kan hjælpe dig i det indledende arbejde med mobiloptimering af dit website.

Mobile-Friendly Test: Test af mobilvenlighed

I forbindelse med det nye mærkat offentliggjorde Google deres Mobile-Friendly Test, hvor du kan teste, om dit site lever op til Googles krav til design på mobile enheder. Du skriver ganske enkelt din URL, hvorefter værktøjet analyserer dit site:

Test af mobilsite

Hvis dit site ikke er mobilvenligt, giver værktøjet dig forslag til, hvad du skal forbedre. Vi har testet det med flere danske websites, og i det nedenstående eksempel har vi testet det store danske auktionshus Bruun Rasmussen, som ikke performer godt på mobilen:

Bruun Rasmussen Mobilsite

PageSpeed Insights er opdateret med UX-regler

2014 var også året, hvor PageSpeed Insights i Google Webmaster Tools blev opdateret med “Brugeroplevelse” på mobile enheder. Som i Mobile-Friendly Test får du forslag til forbedringer, og på den måde kan du hurtigt komme i gang med planlægning af en evt. optimeringsproces.

Go mobile or go home! …sagde de i 2012

Denne kontante udmelding skrev Forbes allerede tilbage i 2012, da Google launchede The Mobile Playbook: The Ececutive’s Guide to Winning with Mobile. Siden har historien om vigtigheden af mobile search gentaget sig år efter år omkring indgangen til det nye år. I 2012 troede man, at det ville blive året, hvor mobile search for alvor blev sat på dagsordenen af både søgemaskiner og bureauer, og det samme gjaldt i 2013 og 2014. Men alligevel skete der ikke rigtig noget.

2015: Year of Mobile Search

Men nu ser det ud til, at 2015 rent faktisk bliver ”Year of Mobile Search”. Som nævnt opruster Google i forhold til, at mobil søgning på smartphones og tablets nu har rundet 38 % af alle søgninger i Nordamerika [1]. Et tal der med al sandsynlighed vil stige i 2015, hvor det ikke er utænkeligt, at mobile søgeforespørgsler vil overstige søgninger fra desktop. Noget af en milepæl.

Derfor er det afgørende, at webmastere tager sig tid til at undersøge og teste mobile interaktioner på deres websites. Samtidig anbefaler vi hos Resolution, at man følger Googles anbefalinger i forhold til at udvikle og optimere et brugervenligt mobilsite.

Google har som nævnt ikke annonceret mobile user experience som en officiel ranking-faktor, men de seneste opdateringer og værktøjer til analyse af mobil performance indikerer, at mobilspecifikke ranking-faktorer er nært forestående (hvis de ikke allerede findes?).

Det står i hvert fald klart, at Google finder det i sin interesse at opmuntre til mobilvenlige websites, og hos Resolution bifalder vi at give brugerne den bedste oplevelse i forhold til den anvendte device. Inden for online marketing har vi længe vidst, at mobile search er en afgørende kanal, når brugere skal finde relevant content, og Googles seneste tiltag giver et fornyet og tiltrængt fokus på at prioritere tilgængelighed på mobile enheder.

Den gode mobile oplevelse kan tilbydes på mange måder – f.eks. med et responsivt website eller et dedikeret mobilsite. Uanset hvad, skal en optimal mobil oplevelse altid være en central del af enhver digital strategi. Det er vigtigere end nogensinde før. Og det bliver kun vigtigere med tiden.

Kilder:

[1] Marketing Charts Staff. “Mobile Neared 40% of Organic Search Traffic in Q3,” Marketing Charts, sources from RKG study. 14 Oct. 2014. Web. 20 Nov. 2014.

Danske topannoncører er sat af på mobilen

Vi har i Resolution netop gennemført en større analyse af de største danske annoncørers brug af mobile websites i mødet med forbrugeren. Konklusionen på analysen er nedslående og understreger, at de største danske annoncører ikke har optimeret deres digitale tilstedeværelse mod mobilen. Hver anden af de 100 største danske annoncører er nu sat af, og de danske forbrugere er dermed langt foran virksomhederne i deres brug af mobilen. Det er skræmmende.

Analyse af top 100 danske annoncører

Analysen er baseret på en gennemgang af de 100 største danske annoncørers optimering af deres digitale tilstedeværelse mod mobilen. Således er det blevet analyseret, om virksomheden benytter sig af enten et responsive website, et unikt mobil website eller blot gengiver deres normale website på mobilen. Endvidere har vi gennemgået virksomhedernes brug af brandede apps.

De 100 største annoncører er udvalgt på baggrund af deres investering i marketing. Der er således fokus på de virksomheder, som i dag investerer flest midler i at eksponere og involvere forbrugerne i Danmark.

Hvorfor er mødet med forbrugeren på mobilen vigtigt?

Alle virksomheder i Danmark såvel som i resten af verden oplever i øjeblikket et markant skifte i sammensætningen af den trafik, som de modtager på deres websites. Flere og flere forbrugere benytter deres mobile enheder i form af enten smartphones eller tablets til at besøge virksomhedernes hjemmesider. Google har estimeret, at helt op mod 50% af søgetrafikken kommer fra de mobile enheder, og som vi tidligere har beskrevet her på trickle, så kommer mere end 30% af klikkene på søgeordsannonceringen fra mobile enheder – nogenlunde ligeligt fordelt mellem smartphones og tablets.

Trafikken fra de mobile enheder er stadigt voksende og kan forventes at tage endnu et spring her hen over den kommende sommerperiode. For alle danske annoncører er det et signal om, at det er nu, forbrugeren skal mødes med indhold optimeret mod de mobile enheder.

Hver anden dansk topannoncør er sat af på mobilen

Analysen fra Resolution viser, at 21% af annoncørerne benytter sig af et responsive design på deres website, og at 32% af annoncørerne har udviklet et unikt website til mobilen. De 53% af annoncørerne formår således at møde forbrugeren med et indhold og design, som er tilpasset mobilen.

Det efterlader 47% af annoncørerne uden et mobiloptimeret website. Det er et rystende stort antal annoncører, som grundlæggende vælger at vende ryggen til de stadig flere forbrugere, som møder dem fra en mobil enhed. Jeg drister mig til at sige, at de 47% af annoncørerne nu er sat af. Forbrugeren er nu langt foran, og de pågældende virksomheder overlader forbrugeren til konkurrenten.

Hvad skal de danske topannoncører gøre?

Masser af analyser understreger vigtigheden af at tilpasse websitet til mobilen både i form af en teknisk tilpasning til den mindre skærm og ikke mindst i form af indhold, som modsvarer adfærden på de mobile enheder.

For de 47% af de såkaldte topannoncører er det heldigvis ikke for sent. Vi vil i kommende indlæg her på trickle tage fat i, hvordan man som annoncør kan optimere sit website mod de mobile enheder. Så læs med i de kommende indlæg. Er din virksomhed optimeret mod de mobile enheder?

Facebook lancerer ‘Home’ software til Android telefoner

Rygterne om en Facebook telefon har svirret i noget tid, og i sidste uge blev Facebook Home en realitet. Home er dog hverken en smartphone eller et styresystem, men derimod en app. Home er et stykke software, som skal give forbrugerne en helt ny mobiloplevelse. Telefoner er i dag centreret omkring applikationer, men med Facebook Home bliver den i stedet for centreret omkring personernes social feeds. Fokus for Facebook Home er den visuelle coverstrøm.

Facebook Home er i princippet en udskiftning af den velkendte hjemme- og låseskærm i Googles mobilplatform. I stedet for ‘startskærmen’ ser brugeren nu et feed fra Facebook med informationer fra vennerne. Dermed bliver Facebook altså en langt mere integreret del af telefonen end i dag, hvor brugeren enten må hente Facebook-hjemmesiden frem i mobilens browser eller installere en app.

Der er naturligvis stadig adgang til telefonens sædvanlige applikationer, men Facebook er gennemgående, også når der kommer notifikationer. Nede i bunden af skærmen er der et lille rundt billede af dig selv. Det er din adgang til telefonens øvrige funktioner.

De tre hovedelementer som man skal lægge mærke til

Cover Feed

Så snart du tænder mobilen, åbner din coverstrøm op, der viser billeder fra dit eksisterende nyhedsfeed. Her er det også muligt at like eller kommentere en opdatering. Her dukker der også notifikationer op, som kan være når du får en ny mail, får et opkald eller andet. Tryk på dem du vil kigge nærmere på, stryg dem væk du ikke gider tjekke.

Chat Heads

Et af de helt store nye elementer er Chat Heads, der gør det muligt at chatte og skrive Facebook-beskeder, når du har brug for det – også når du er inde i en anden app. Dette betyder at du kan hoppe ind og ud af chat-samtaler, selv når du ser en video, er på nettet eller spiller et spil uden at forlade app’en. En lille boble af dine venners profilbilleder dukker op i hjørnet af din skærm, og fylder ikke meget, når du ikke skriver eller er aktiv i samtalen

Notifications

Coverstrømmen er en hurtig måde at blive opdateret på. Men når der eksempelvis sker noget mere vigtigt og som har betydning for dig – som når en ven poster på din timeline, så vil du modtage notifikationer herom med deres profilbilleder fra Facebook. For at åbne notifikationer skal du blot trykke på dem. Ønsker du ikke at reagere yderligere på denne, kan du let swipe for at skjule dem igen.

I første omgang vil det ikke være muligt for annoncører at reklamere i Facebook Home, men Mark Zuckerberg afviser på ingen måde muligheden herfor: “there are no ads in this yet. I’m sure at some point there will be”. Det er desuden ikke muligt at kontrollere hvilke af ens venners posts, der vil blive vist i hjemmeskærmen – ligesom man kender det fra ens News Feed. Om dette så også betyder, at sponsored stories bliver vist i Facebook Home vides endnu ikke, men man må forvente, at der er delte meninger fra brugerne og annoncører omkring dette. For annoncørerne vil det give endnu større mulighed for at komme tættere på forbrugerne.

Den første smartphone, som kommer med det pre-installeret, er HTC First, men Facebook Home er også klar til udvalgte smartphones i Google Play Store fra release datoen den 12. april.

Facebook lancerer ‘Home’ software til Android telefoner

Rygterne om en Facebook telefon har svirret i noget tid, og i sidste uge blev Facebook Home en realitet. Home er dog hverken en smartphone eller et styresystem, men derimod en app. Home er et stykke software, som skal give forbrugerne en helt ny mobiloplevelse. Telefoner er i dag centreret omkring applikationer, men med Facebook Home bliver den i stedet for centreret omkring personernes social feeds. Fokus for Facebook Home er den visuelle coverstrøm.

Facebook Home er i princippet en udskiftning af den velkendte hjemme- og låseskærm i Googles mobilplatform. I stedet for ‘startskærmen’ ser brugeren nu et feed fra Facebook med informationer fra vennerne. Dermed bliver Facebook altså en langt mere integreret del af telefonen end i dag, hvor brugeren enten må hente Facebook-hjemmesiden frem i mobilens browser eller installere en app.

Der er naturligvis stadig adgang til telefonens sædvanlige applikationer, men Facebook er gennemgående, også når der kommer notifikationer. Nede i bunden af skærmen er der et lille rundt billede af dig selv. Det er din adgang til telefonens øvrige funktioner.

De tre hovedelementer som man skal lægge mærke til

Cover Feed

Så snart du tænder mobilen, åbner din coverstrøm op, der viser billeder fra dit eksisterende nyhedsfeed. Her er det også muligt at like eller kommentere en opdatering. Her dukker der også notifikationer op, som kan være når du får en ny mail, får et opkald eller andet. Tryk på dem du vil kigge nærmere på, stryg dem væk du ikke gider tjekke.

Chat Heads

Et af de helt store nye elementer er Chat Heads, der gør det muligt at chatte og skrive Facebook-beskeder, når du har brug for det – også når du er inde i en anden app. Dette betyder at du kan hoppe ind og ud af chat-samtaler, selv når du ser en video, er på nettet eller spiller et spil uden at forlade app’en. En lille boble af dine venners profilbilleder dukker op i hjørnet af din skærm, og fylder ikke meget, når du ikke skriver eller er aktiv i samtalen

Notifications

Coverstrømmen er en hurtig måde at blive opdateret på. Men når der eksempelvis sker noget mere vigtigt og som har betydning for dig – som når en ven poster på din timeline, så vil du modtage notifikationer herom med deres profilbilleder fra Facebook. For at åbne notifikationer skal du blot trykke på dem. Ønsker du ikke at reagere yderligere på denne, kan du let swipe for at skjule dem igen.

I første omgang vil det ikke være muligt for annoncører at reklamere i Facebook Home, men Mark Zuckerberg afviser på ingen måde muligheden herfor: “there are no ads in this yet. I’m sure at some point there will be”. Det er desuden ikke muligt at kontrollere hvilke af ens venners posts, der vil blive vist i hjemmeskærmen – ligesom man kender det fra ens News Feed. Om dette så også betyder, at sponsored stories bliver vist i Facebook Home vides endnu ikke, men man må forvente, at der er delte meninger fra brugerne og annoncører omkring dette. For annoncørerne vil det give endnu større mulighed for at komme tættere på forbrugerne.

Den første smartphone, som kommer med det pre-installeret, er HTC First, men Facebook Home er også klar til udvalgte smartphones i Google Play Store fra release datoen den 12. april.

2.700% flere besøg fra mobilen under Super Bowl

Super Bowl er som bekendt en af de største sports- og TV-begivenheder i verden. Kampen mellem New York Giants og New England Patriots blev set af ikke mindre end 111 millioner. Madonnas Half time show fik endda lidt flere til at tænde for TV’et – nemlig hele 114 millioner. Og for begge gælder det , at der kun er medregnet amerikanske TV seere. Der er således langt flere seere, hvis man tæller resten af verdens seere med.

En af de ting, der får størst opmærksomhed under Super Bowl, er reklamerne, der sendes under kampen. De sætter ofte nye standarder for TV-annoncering, og priserne for de få sekunders TV-tid er enorme.

Men måske skulle annoncørerne fokusere endnu mere på mobilen under kampen. Hele 41% af alle søgninger rettet mod Super Bowl reklamerne blev foretaget via en mobilbrowser i følge Google.

It’s halftime America

I sig selv giver det meget god mening – brugerne ser kampen via TV, men søger samtidig med mobilen fra sofaen. Under kampen steg søgninger på Super Bowl relaterede reklamer med 200% fra desktop-søgninger, 970% fra tablets og hele 2.700% fra mobile browsere. Søgninger på Clint Eastwood steg med 5.000% umiddelbart efter Chryslers reklame med skuespilleren.

Mon ikke vi kommer til at se kampagner, der også integrerer mobil langt mere, når næste Super Bowl nummer XLVII løber over skærmen?

Flere og flere bruger internettet via mobiltelefonen

… men vores internetadfærd med mobiltelefonen i hånden adskiller sig en anelse fra vores traditionelle brug af internettet.

Danmark er sammen med Holland og de øvrige nordiske lande de europæiske lande, hvor adgang til og brug af internet er mest udbredt. Mere end 80% af den danske befolkning bruger dagligt eller næsten dagligt internettet enten via computer eller mobil internet.

De fleste unge har mobil netadgang
En undersøgelse foretaget af Danmarks statistik viser, at det især er de unge, der har mobil adgang til internettet: Syv ud af ti 16-19-årige har mobil netadgang. Men også de ældre bruger internet, når de er på farten: én ud af fem mellem 60 og 74 år går på nettet via en mobil internetforbindelse. Og disse tal er stødt voksende i trit med at smartphones vinder indpas hos danske forbrugere.

70% handler på nettet
Faktum er, at vi bliver mere online på vores mobiltelefon. Men de nyeste undersøgelser viser, at størstedelen af vores internethandel stadig foregår via den traditionelle internetadgang på computeren. Og der bliver shoppet en del, for mere end 70% af alle forbrugere har inden for det sidste år gjort en handel på nettet.

En tilsvarende tendens gør sig gældende for bankrelaterede formål, der heller ikke helt har fået fodfæste blandt de mobile internetbrugere. Der skal dog ikke herske tvivl om, at der arbejdes intenst med disse områder, så det er et spørgsmål om tid, førend den mobile internetadfærd tager over på alle fronter. På nuværende tidspunkt er mobiltelefonen det primære medie til konstant opdatering af mails og nyheder.

Top 5 over mobile internetaktiviteter:

  1. 55% tjekker mails
  2. 45% downloader applikationer
  3. 45% tjekker seneste opdateringer inden for nyheder/vejr/sport
  4. 44% undersøger kort og vejvisning
  5. 43% tjekker sociale netværkssite

Google Instant Pages og Local Search er fremtiden ifølge Google

I forgårs lancerede Google en række nye spændende produktinnovationer på deres pressekonference ‘Google Inside Search’. Nogle af produktinnovationerne er mere banebrydende end andre, men det er helt tydeligt, at optimeringen af local search og load hastigheden på websitet kommer til at spille en stadig større rolle.

Google Instant Pages loader siderne i baggrunden

Google annoncerede i forgårs, at de nu vil lancere ‘Google Instant Pages’. Denne lancering sker helt naturligt i forlængelse af det fokus, som Google har på websidernes load hastigheder. Den hastighed er i dag en vigtig faktor i den algoritme, som rangerer søgeresultaterne på søgeresultatsiden.

I sin enkelhed vil Google Instant Pages gøre, at Google i baggrunden preloader de top-rangerede sider, mens brugeren stadigvæk søger. Således vil siderne være preloaded før brugeren besøger siden. Det vil i praksis betyde, at brugeren kan komme til at spare mellem de 2 til 10 sekunder, som denne normalt ville have ventet på at siden loadede.

På denne video forklarer Google nærmere omkring Google Instant Pages.

httpv://www.youtube.com/watch?v=_Jn93FDx9oI

Det skal bemærkes, at denne preload funktionalitet kun vil være tilgængelig i Google Chrome. Den vil blive lanceret i den næste version af browseren.

Det nye tiltag fra Google understreger endnu engang vigtigheden af, at der optimeres på load hastigheden på et website. Det er afgørende for rangeringen, og det er helt givet, at Google vil være endnu mere optaget af dette, da de nu rent faktisk bruger datakraft på at loade flere sider i baggrunden.

Ny mobilsøgeside fra Google

På pressekonferencen præsenterede Google også en ny søgeside til mobilen. Hvis man søger på Google via en mobil eller smartphone vil søgesiden nu komme til at ændre udseende (se nedenstående billede). Der vil i bunden af søgesiden være en række knapper (quicklinks), som vil sende brugeren direkte til lokale søgeresultater indenfor eksempelvis restauranter, cafeer eller barer i nærområdet.

Dette understreger vigtigheden af et andet fokusområde hos Google, nemlig local search og herunder optimeringen af Google Places. Som annoncører skal dine registreringer af de fysiske butikker være optimeret i Google Places, hvis man skal gøre sig håb om at kunne rangere højt på de lokale søgeresultater.

Desværre opererer Google ganske langsomt, når Google Places registreringerne skal godkendes manuelt hos Google, men vi kan håbe på, at de mange nye løbende tiltag indenfor local search betyder, at Google allokerer flere ressourcer til området.

Hvad betyder dette for optimeringen af websites?

De nye produktinnovationer fra Google understreger vigtigheden af ….

  • Lokale søgeresultater er vigtigere end nogensinde før. De mobile søgninger vokser agressivt, og de er mere lokale af natur. Derfor skal Google Places optimeres.
  • Load hastigheden er en faktor, som givet vil blive tillagt stadig større vægt i søgealgoritmerne hos Google. Derfor skal load hastigheden være et fokusområde, og den skal optimeres, navnlig hvis den afviger negativt fra andre lignende sider.