Budeksperiment i Google AdWords

AdWords budeksperiment – Top 3 vs sidepositionen

Formål med testen
Testen blev foretaget for en kunde, da de ønskede at finde ud af hvor meget mere trafik og hvor mange flere konverteringer der kunne skabes ved at byde nogle af de bedst performerne søgeord fra en sideplacering til en top 3 placering.

Test setup
Ved hjælp AdWords Eksperiments sendte vi 50% af trafikken til et kontrolbud, som svarer til det normale budniveau. Gennemsnitplaceringen for det normale budniveau er omkring 5.

Den anden halvdel af trafikken sendte vi til et eksperimentbud, hvis eneste krav var at det skulle give en gennemsnitplacering i top 3.

Det smarte ved denne måde at teste bud på, er at de to bud bliver testet simultant og der er derfor ikke periodemæssige usikkerheder. Vi lod testen kører i 30 dage og vi regulerede løbende eksperimentbuddene for at sikre en top 3 position. Kontrol buddene blev ikke justeret. Der har i alt været små 400 konverteringer i løbet af testperioden.

Resultatet af testen
Eksperimentet gav 2,4 gange så mange klik som det normale budniveau. Det skyldes hovedsageligt at klikfrekvensen (CTR) var dobbelt så høj.

Dog har en stigning i antallet af eksponeringer/visningsandel også spillet en lille rolle. Konverteringsraten er næsten den samme for begge budniveauer og derfor er den højere CPA på eksperimentbuddet stort set kun begrundes med en højere klikpris.

Det kan vi også se ved at CPC og CPA er steget lige meget i eksperimentbuddet (Ca. 60%). Prisen for annonceringen 3,8 gange så høj i eksperimentet. Den væsentligste årsag til dette er at der er blevet tilskrevet 2,4 gange så mange klik.

Klikprisen (CPC) er ”kun” steget med 60% og har derfor ikke haft lige så stor indflydelse på de samlede udgifter. Da Konverteringsraten er meget ens, er antallet af konverteringer altså steget i samme omfang som antallet af klik.

Alle tal er indekstal:

Top 3 eksperiment Klik Eksponeringer CTR Pris CPC CPA Konverteringsrate Konverteringer
eksperiment 240 114 211 386 160 162 99 238
kontrol 100 100 100 100 100 100 100 100

Konklusion
Antallet af klik stiger med 140% og CPA ”kun” med 60% , når vi byder søgeordene i top 3. Det vil sige at trafikvolumen og dermed også konverteringerne stiger mere end udgifterne pr. konvertering.

Hvis der er budget til det og hvis CPA-niveauerne stadig giver mening forretningsmæssigt, er højere bud på det marked en meget nem måde at tiltrække flere kunder på.

0 svar

Skriv en kommentar

Deltag i diskutionen
Udfyld formularen nedenfor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.