Danske topannoncører er sat af på mobilen

Vi har i Resolution netop gennemført en større analyse af de største danske annoncørers brug af mobile websites i mødet med forbrugeren. Konklusionen på analysen er nedslående og understreger, at de største danske annoncører ikke har optimeret deres digitale tilstedeværelse mod mobilen. Hver anden af de 100 største danske annoncører er nu sat af, og de danske forbrugere er dermed langt foran virksomhederne i deres brug af mobilen. Det er skræmmende.

Analyse af top 100 danske annoncører

Analysen er baseret på en gennemgang af de 100 største danske annoncørers optimering af deres digitale tilstedeværelse mod mobilen. Således er det blevet analyseret, om virksomheden benytter sig af enten et responsive website, et unikt mobil website eller blot gengiver deres normale website på mobilen. Endvidere har vi gennemgået virksomhedernes brug af brandede apps.

De 100 største annoncører er udvalgt på baggrund af deres investering i marketing. Der er således fokus på de virksomheder, som i dag investerer flest midler i at eksponere og involvere forbrugerne i Danmark.

Hvorfor er mødet med forbrugeren på mobilen vigtigt?

Alle virksomheder i Danmark såvel som i resten af verden oplever i øjeblikket et markant skifte i sammensætningen af den trafik, som de modtager på deres websites. Flere og flere forbrugere benytter deres mobile enheder i form af enten smartphones eller tablets til at besøge virksomhedernes hjemmesider. Google har estimeret, at helt op mod 50% af søgetrafikken kommer fra de mobile enheder, og som vi tidligere har beskrevet her på trickle, så kommer mere end 30% af klikkene på søgeordsannonceringen fra mobile enheder – nogenlunde ligeligt fordelt mellem smartphones og tablets.

Trafikken fra de mobile enheder er stadigt voksende og kan forventes at tage endnu et spring her hen over den kommende sommerperiode. For alle danske annoncører er det et signal om, at det er nu, forbrugeren skal mødes med indhold optimeret mod de mobile enheder.

Hver anden dansk topannoncør er sat af på mobilen

Analysen fra Resolution viser, at 21% af annoncørerne benytter sig af et responsive design på deres website, og at 32% af annoncørerne har udviklet et unikt website til mobilen. De 53% af annoncørerne formår således at møde forbrugeren med et indhold og design, som er tilpasset mobilen.

Det efterlader 47% af annoncørerne uden et mobiloptimeret website. Det er et rystende stort antal annoncører, som grundlæggende vælger at vende ryggen til de stadig flere forbrugere, som møder dem fra en mobil enhed. Jeg drister mig til at sige, at de 47% af annoncørerne nu er sat af. Forbrugeren er nu langt foran, og de pågældende virksomheder overlader forbrugeren til konkurrenten.

Hvad skal de danske topannoncører gøre?

Masser af analyser understreger vigtigheden af at tilpasse websitet til mobilen både i form af en teknisk tilpasning til den mindre skærm og ikke mindst i form af indhold, som modsvarer adfærden på de mobile enheder.

For de 47% af de såkaldte topannoncører er det heldigvis ikke for sent. Vi vil i kommende indlæg her på trickle tage fat i, hvordan man som annoncør kan optimere sit website mod de mobile enheder. Så læs med i de kommende indlæg. Er din virksomhed optimeret mod de mobile enheder?

Seneste nyt fra Dansk e-handelsanalyse

I den forgangne uge offentliggjorde FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) deres kvartalsrapport omkring dansk e-handel for 1. kvartal 2013. Analysen indeholder nogle gennemgående emner, og denne gang er der to særlige temaer omkring dels returnering af varer købt online og dels omkring indkøbsadfærd på tværs af webshops og de fysiske butikker.

Jeg synes der er særligt tre ting, som er værd at bemærke i den seneste kvartalsrapport fra FDIH, nemlig omkring forbrugernes tillid til webshops med fysiske butikker, de mest populære internetbutikker og e-handel over grænserne.

Større tillid til webshops med fysiske butikker

I analysen er der denne gang et særligt tema omkring forbrugernes indkøbsadfærd på tværs af webshops og de fysiske butikker. Således er der fokus på de såkaldte ‘ROPO’-effekter (undersøger varerne på nettet inden man handler i fysisk butik) og ‘Showrooming’-effekter (undersøger varerne i fysisk butik inden man handler på nettet). Her er der ikke de store overraskelser, men analysen dokumenterer, at der er betydelige krydseffekter på tværs af nettet og de fysiske butikker.

Hvad der tilgengæld er interessant er spørgsmålet om, forbrugerne har større tillid til netbutikker, der også har en fysisk butik. Her svarer 42%, at de har større tillid til en netbutik, hvis den samtidig har en fysisk butik. Det tal er ganske overraskende hele 59% blandt de unge under 25 år.

Den større tillid blandt 4 ud af 10 danskere hænger godt sammen med den succes, som vi oplever, at virksomheder med multikanal distribution har i forhold til e-handel. Men det er overraskende, at den tillid er større blandt de yngre forbrugere.

Zalando er kvartalets højdespringer

Hvis man kigger på listen over de mest populære internetbutikker (målt som i hvilken netbutik de e-handlende handlede sidst), så er der også her en ganske stor overraskelse. Netbutikkerne med både en høj popularitet og samtidig en stor tilvækst i forhold til samme kvartal sidste år er cdon.com, amazon, ebay og ikke mindst Zalando. Zalando er ny på listen og er nu strøget ind på listen som den næstmest populære butik i Danmark. Det er ganske imponerende.

Stigende e-handel uden for Danmarks grænser

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at e-handlen udenfor Danmarks grænser er steget. Sammenligner man med samme kvartal sidste år, er andelen af handler, der foregår i Danmark, faldet fra 74% til 70%, og det bliver interessant at se, om dette er en vedholdende tendens i næste kvartalsrapport fra Dansk e-handelsanalyse.

 

Facebook lancerer ‘Home’ software til Android telefoner

Rygterne om en Facebook telefon har svirret i noget tid, og i sidste uge blev Facebook Home en realitet. Home er dog hverken en smartphone eller et styresystem, men derimod en app. Home er et stykke software, som skal give forbrugerne en helt ny mobiloplevelse. Telefoner er i dag centreret omkring applikationer, men med Facebook Home bliver den i stedet for centreret omkring personernes social feeds. Fokus for Facebook Home er den visuelle coverstrøm.

Facebook Home er i princippet en udskiftning af den velkendte hjemme- og låseskærm i Googles mobilplatform. I stedet for ‘startskærmen’ ser brugeren nu et feed fra Facebook med informationer fra vennerne. Dermed bliver Facebook altså en langt mere integreret del af telefonen end i dag, hvor brugeren enten må hente Facebook-hjemmesiden frem i mobilens browser eller installere en app.

Der er naturligvis stadig adgang til telefonens sædvanlige applikationer, men Facebook er gennemgående, også når der kommer notifikationer. Nede i bunden af skærmen er der et lille rundt billede af dig selv. Det er din adgang til telefonens øvrige funktioner.

De tre hovedelementer som man skal lægge mærke til

Cover Feed

Så snart du tænder mobilen, åbner din coverstrøm op, der viser billeder fra dit eksisterende nyhedsfeed. Her er det også muligt at like eller kommentere en opdatering. Her dukker der også notifikationer op, som kan være når du får en ny mail, får et opkald eller andet. Tryk på dem du vil kigge nærmere på, stryg dem væk du ikke gider tjekke.

Chat Heads

Et af de helt store nye elementer er Chat Heads, der gør det muligt at chatte og skrive Facebook-beskeder, når du har brug for det – også når du er inde i en anden app. Dette betyder at du kan hoppe ind og ud af chat-samtaler, selv når du ser en video, er på nettet eller spiller et spil uden at forlade app’en. En lille boble af dine venners profilbilleder dukker op i hjørnet af din skærm, og fylder ikke meget, når du ikke skriver eller er aktiv i samtalen

Notifications

Coverstrømmen er en hurtig måde at blive opdateret på. Men når der eksempelvis sker noget mere vigtigt og som har betydning for dig – som når en ven poster på din timeline, så vil du modtage notifikationer herom med deres profilbilleder fra Facebook. For at åbne notifikationer skal du blot trykke på dem. Ønsker du ikke at reagere yderligere på denne, kan du let swipe for at skjule dem igen.

I første omgang vil det ikke være muligt for annoncører at reklamere i Facebook Home, men Mark Zuckerberg afviser på ingen måde muligheden herfor: “there are no ads in this yet. I’m sure at some point there will be”. Det er desuden ikke muligt at kontrollere hvilke af ens venners posts, der vil blive vist i hjemmeskærmen – ligesom man kender det fra ens News Feed. Om dette så også betyder, at sponsored stories bliver vist i Facebook Home vides endnu ikke, men man må forvente, at der er delte meninger fra brugerne og annoncører omkring dette. For annoncørerne vil det give endnu større mulighed for at komme tættere på forbrugerne.

Den første smartphone, som kommer med det pre-installeret, er HTC First, men Facebook Home er også klar til udvalgte smartphones i Google Play Store fra release datoen den 12. april.

5 nye store ændringer fra Googles I/O 2013 konference

I går startede Googles årlige Google I/O developer konference og med den annoncerede Google en lang række større ændringer til deres eksisterende produkter. Samtidig blev der introduceret en række nye særdeles interessante produkter.

Google+:

Google+ har fået en komplet makeover og fremstår nu med et helt andet design mere målrettet mod enkeltstående historier. Designet lægger i høj grad op til yderligere brug af større og bedre billeder. Google har derfor også gjort muligheden for billededitering bedre – og du kan tilmed generere animerede GIFs direkte via Google+ – nyheden har fået tilnavnet “Awesome”. Google+ hangout har ligleedes fået en opdatering og har fået sin egen app. I forbindelse med redesignet af Google+ er der desuden sket en række forbedringer til Googles Lokale produkter.

Search:

Google Now har tidligere været forbeholdt Android brugere, men kom for nylig også i en iOS version. Derved har Google åbnet markedet for en langt flere. Google Now finder selv frem til relevant information for dig, baseret på dine søgninger, hvordan du bruger offentligt transportmidler og en lang række andre mere eller mindre relevante informationer.

Google introducerede også såkaldt Conversational Search – med mulighed for at stille spørgsmål til søgemaskinen verbalt. Det har længe været muligt at benytte Voice search, men kun med specifikke keywords. Nu kan du altså også stille spørgsmål og få svare direkte. Du kan aktivere søgemuligheden ved at aktivere Voice Search og udtale “OK Google” for at søge – som vi allerede har set bliver måden, man søger på i Google Glass.

Med opdateringen har Google tilføjet fire nye sprog til Knowledge Graph – polsk, tyrkisk og to varianter af kinesisk. Vi skal dog stadig vente på den danske udgave.

Endelig er vi blevet beriget med en mulighed for at bruge Schema markup på logoer til virksomheder. Med tilføjelsen slægter Google nogle af sine mindre konkurrenter på, som viser logoer og skærmbilleder af de indekserede sites i søgeresultaterne.

Maps

Google Maps har fået et komplet redesign og en lang række nye faktorer. Der er langt mere integration til Google Earth og de respektive maps bliver tilpasset på baggrund af dine søgninger og dine til- eller fravalg. Google Maps integrerer således en række features fra Knowledge Graph. Det nye Google Maps er stadig i beta, og kun tilgængelig for en udvalgt gruppe. Du kan bede om adgang her.

Android

Udover en række nye værktøjer til Android-udviklere – Androidstudio blandt andet – introducerede Google også Google Play Music til deres Google Play brugere. Google Play Music er en pendant til services som Spotify og Wimp – hvor man ved at betale et månedligt fee, kan få adgang til millioner af sange.

Chrome opdatering

Googles browser Chrome har fået endnu et ansigtsløft og bliver nu endnu hurtigere. Opdateringen er især rettet mod mobilen og skal her sikre hurtigere loadtider.

Googles I/O konference forsætter i til fredag og i den forbindelse sker der hundredvis af opdateringer til deres eksisterende produkter, samtidig med at en række nye ser dagens lys. Vi følger opdateringer tæt.

Facebook redesigner deres News Feed

Tweet

Facebook annoncerede i går, torsdag den 7. marts, at de snart udruller en opdatering af deres News Feed. Formålet med dette er at give forbrugerne en rigere oplevelse, bedre filtreringsmuligheder samt en mere konstant oplevelse på tværs af platforme (web, mobil og tablet). Brugerne anvender i dag størstedelen af sin tid på Facebook ved at se igennem deres News Feed, da dette er det første man bliver eksponeret for når man logger ind på Facebook. Det er derfor vigtig for Facebook at denne oplevelse bliver optimal – set fra forbrugernes synsvinkel.

Det vigtigste at tage med fra denne nye opdatering, som endnu ikke er live for alle, er følgende tre elementer:

  • Højere berigelse af historierne i News Feed
  • Bedre muligheder for at filtre indholdet i News Feed
  • Bedre oplevelse på tværs af alle platforme

De tre områder dykker jeg lidt ned i dette indlæg og herefter kigger min kollega Nikolaj Holm, Resolution på implikationerne for annonceringen på Facebook.

Højere berigelse af historierne i News Feed

Hvad dette præcist betyder for alt det indhold, som dagligt løber ned over den enkelte persons News Feed vides endnu ikke, men et er klart; det visuelle kommer i højsædet. Allerede nu kan vi se, at billederne i News Feed vil blive endnu større end de allerede er. Ifølge Facebook udgør billeder i dag ca. 30 % af brugerens nyhedsfeed.

Bedre muligheder for at filtre indholdet i News Feed

Facebook har tidligere introduceret forskellige filtreringsmuligheder, men de har aldrig rigtig fået momentum, så nu prøver de igen med dette redesign. Filtreringen skal gøre det lettere at se ’de sidste nye ting’, ’alt hvad ens venner siger’, ’billede indhold’, ’musik indhold’ osv. Dette filtersystem skal ses lidt som undersektionerne i en avis, hvilket bør gøre det nemmere at vælge, hvad man ønsker at se/læse. Om forbrugerne vil tage dette til sig denne gang er svært at sige, men nu har de muligheden.

Bedre oplevelse på tværs af alle platforme

Vi ser selv, i de analyser vi har kørt for vores kunder, at over 50 % af aktiviteten på annoncørernes sider stammer fra mobilen, hvilket tydeliggør vigtigheden af netop denne platform. Dette har Facebook også taget til sig i denne opdatering, hvor de hævder at have taget over 1.000 elementer fra mobile og tablet udgaven af Facebook og overført det til web versionen. Et klart bevis på, at social er mobilt, og at mobilen er en del af alle forbrugeres dagligdag.

Hvad denne opdatering betyder for alle de mange virksomheder, der dagligt skaber dialog og engagement via Facebook vides endnu ikke, men ud fra de tre overstående områder bør man i hvert fald overveje følgende.

  • Er det indhold jeg deler med mine brugere visuelt båret og engagerende?
  • Taler det til dem på en måde så det vil blive en del af mere end blot ét af de mange filtreringskriterier?
  • Fungerer det jeg kommunikerer på alle platforme?

Effekt på Facebook annonceringen 

Fra et annonceringssynspunkt har muligheden for at vise annoncer i News Feed repræsenteret et kvantespring i performance. Særligt har vi oplevet en enorm forbedring af klikraten, hvilket leder til en forbedring, af de målsætninger vi arbejder med på daglig basis. Man skal dog være opmærksom på, at frekvens fremstår som en begrænsende faktor, da brugerne skal skånes for det såkaldte ”News Feed clutter”.

Derfor er det meget interessant med en opdatering af News Feed, og hvad det kan bibringe af nye annonceringsmuligheder og -forbedringer. Ligesom brugernes historier bliver beriget, får annoncer i flere tilfælde et mere engagerende udseende og format. Desuden får annoncer en ny fremtrædende “skjul”-knap. Den vil fremover ikke være gemt væk under en drop-down menu, som det er tilfældet i dag med det meste ikke-sponsorerede indhold. Facebook hævder, at det materiale og de assets, som annoncørerne på nuværende tidspunkt bruger til annoncer og sponsored stories også kan benyttes med det nye layout. Det skal dog bemærkes, at Facebook kan vise det på en ny måde. For eksempel er den højre kolonne bredere, men størrelsen på billederne i annoncerne er ikke ændret.

Den hurtige vurdering for annoncører er, at de betalte placeringer med stor sandsynlighed vil være større og mere engagerende, men det er svært at sige noget om den endelige effekt. Det ser ud til, at det nye buzz word er ”Social Context”. Social kontekst dækker over annoncering, hvor en brugers ven/venner har interageret med den givne annoncørs Facebook-side. Det er min forståelse, at når Facebook snakker om større relevans, kan den reelle effekt vise sig blot at være større annoncer med Social kontekst. Herunder er vist en sammenligning af en annonce med Social kontekst før og efter opdateringen af News Feed.

Men med al den snak om relevans kan det undre en, at Facebook lader Facebook-sider vise annoncer til ikke-fans i News Feed. Facebook tester nemlig på nuværende tidspunkt en annoncetype kaldet ”Foreslået side”, hvor brugeren eksponeres for en Facebook-side, selvom der ikke forefindes en social kontekst. Den fungerer som en form for pendant til Like Stories baseret på, hvad Facebook antager brugeren er interesseret i.

At det visuelle fremover skal være i højsædet, kommer ikke som en overraskelse. Vi så tidligere i år en regelændring, der går på, at annoncer og sponsored stories i News Feed ikke må indeholde billeder, der indeholder mere end 20 % tekst. Det er min opfattelse, at den visuelle profil klart er det vigtigste på nuværende tidspunkt.

Som før nævnt er det svært at sige noget om den endelige effekt ud fra et annonceringssynspunkt. Ser man på targeting, er der muligvis nogle nye og spændende muligheder. Med de forskellige og opdelte News Feed får vi nu mulighed for at benytte en mere generel kontekstuel målretning frem for ”likes and interests”. Dette giver derudover mulighed for at ramme brugerne i situationer, hvor vi ved noget mere om deres ”intent” – altså hvad de agter at gøre i deres færd på Facebook. Og det er lige netop i den situation, vi gerne vil vise brugerne den helt rette annonce.

Top 6. Hvad kan vi forvente sker med search engine marketing i 2013?

Nytåret er som bekendt et godt tidspunkt til at kigge frem på året der venter os. I tidligere indlæg kiggede jeg lidt på, hvad der skete med søgemaskinerne og søgeadfærden i løbet af 2012. I dette indlæg kigger jeg fremad og spår lidt om, hvad der kommer til at ske i 2013. Nedenfor er mit bud på en top 6 liste.

1. Endnu flere mobile søgninger

De mobile søgninger fra smartphone og tablet eksploderede i 2012, men det stopper ikke her. I 2013 kommer vi til at se en tilsvarende vækst, og ved udgangen af 2013 må det forventes, at 4 ud af 10 søgninger er fra en mobilenhed. Alle annoncører skal i 2013 kunne møde de mobile besøgende fra søgemaskinen med et mobilt optimeret website.

2. Endnu mere e-commerce på Google

For Danmark bliver ændringer til søgemaskinen Google ofte udrullet med en vis forsinkelse i forhold til USA. I 2012 var det helt store fokus hos Google, at give de amerikanske brugere en bedre og mere effektiv shopping-oplevelse med Google. Særligt igennem nye annonceformater. Det fokus hos Google vil helt sikkert også flytte til Danmark i løbet af 2013.

3. Mere Google+

I december 2012 passerede Google+ mere end 500 million registrerede brugere. Google er ikke blot endnu et socialt netværk, men det er en personalisering igennem et socialt lag, som skaber bedre relevans for brugerne. Google har nu for første gang nogensinde fået godt bid med et socialt tiltag, og der vil være endnu mere fokus på Google+ i 2013.

4. Mere viden med Knowledge Graph

I 2012 lancerede Google den såkaldte Knowledge Graph til amerikanske brugere. Med den nye ændring kan søgemaskinen præsentere mere relevante resultater ved at forstå sammenhængen mellem genstande, personer, steder etc. Vi forventer, at Knowledge Graph vil blive rullet ud til hele verden i 2013. Se mere her: https://www.google.com/search/about/

5. Retargeting i Google AdWords

Retargeting er et effektiv måde at øge effekten af sin annoncering. Det har hidtil være begrænset til retargeting i banner-annonceringen, men nu bliver det muligt at foretage retargeting på søgerne direkte i Google AdWords. Vi forventer, at det tiltag går fra beta-test i 2012 til at være tilgængeligt for alle annoncører i løbet af 2013.

6. YouTube pre rolls med Google AdWords

I 2013 går YouTube i luften med et dansk annoncevindue, og det giver mulighed for blandt andet at afvikle forside-ejerskaber og pre rolls. Pre rools vil kunne købes gennem Google AdWords på auktionsbasis. De nye videoer på YouTube bliver den store milepæl i 2013, som med et trylleslag kommer til at ændre hele markedet for online video-annoncering i Danmark.

Det var mit bud på en top 6 liste over vigtige udviklinger i 2013. Hvad tror du der kommer til at ske?

Google: Sådan skal du arbejde med søgemaskineoptimering (SEO)

Google lancerede i sidste uge en ny video, der kort skitserer de mest basale elementer i søgemaskineoptimering.

Videoen er ment som en guide til mindre og mellemstore virksomheder og gennemgår nogle simple tips og tricks til, hvordan du som nyopstartet virksomhed med nyt website skal agere i forhold til søgemaskineoptimering.

Desuden giver Google dig her nogle simple guidelines til, hvordan du kan forbedre et websites performance, ved at benytte søgemaskineoptimering og de muligheder der ligger heri.

Med videoen viser Google endnu engang, at de opfordrer websites og website-ejere til at benytte søgemaskineoptimering som en konkret markedsføringsstrategi.

I videoen gennemgår Google blandt andet:

  • Hvordan du sætter dit website op i Google Webmaster Tools
  • Vigtigheden i at hver side er målrettet mod en slags indhold
  • Vigtigheden i at have et website, der loader hurtigt og har lav nedetid
  • Hvordan du skal forholde dig til linkstrategier, og hvordan specielle link building metoder kan være skadende for dit website.
  • Hvordan du tjekker domænet og sikrer, at det ikke tidligere har været blacklistet
  • Vigtigheden i at sprede websitets indhold og brand budskab på de sociale medier

Se her Googles Maile Ohye gennemgå de vigtigste elementer i SEO i følge Google.

Du bliver ikke ekspert inden for søgemaskineoptimering ved at se videoen, men skal du bruge nogle konkrete håndfaste tips, til hvordan du kommer i gang med optimeringen – er videoen absolut anbefalelsesværdig.

Hvad synes du om videoen?

Google Penguin Update

Google lancerede i sidste uge endnu en større update til deres algoritme, hvis formål er at udrydde sider, der udelukkende har til formål at spamme Google og Googles søgeresultatsider.

Updaten, som officielt blev lanceret den 24. april og nu er fuldt udrullet, har fået navnet Google Penguin Update.

De seneste måneder har været fyldt med opdateringer fra Google. Den 19. april kom endnu en opdatering til Google Panda. Den 17. april oplevede en række website ejere et fald i trafikken, hvilket dog skyldes en fejl fra Google i forhold til, hvordan såkaldte parked domains opfører sig. I midten af marts begyndte Google at sende advarsler ud via Webmaster Tools, hvis de vurderede at et website havde en unaturlig link profil. Desuden har der været en masse snak om såkaldt negativ SEO, der søger at få konkurrerende websites smidt ud af Google, uden de nødvendigvis har foretaget sig noget, der er imod Googles retningslinjer.

Hvad er Google Penguin update?

Updaten er endnu et forsøg på, at aktivere Googles retningslinjer over for website ejere – og sørge for at deres guidelines bliver overholdt.

Opdateringen fra Google er rettet mod sider, der benytter taktikker som cloacking, doorway pages, såkaldte link schemes og keyword overoptimering. Alle nævnte tiltag har altid været mod Googles retningslinjer, men den seneste opdatering søger automatisk at fjerne websites fra søgeresultaterne, hvor mange tidligere er fjernet manuelt. Google Penguin updaten er således også beskrevet som en opdatering, der retter sig mod overoptimering.

Googles Matt Cutts:
“I think ‘over-optimization’ wasn’t the best description, because it blurred the distinction between white hat SEO and webspam. This change is targeted at webspam, not SEO, and we tried to make that fact more clear in the blog post.”

Google Penguin update berører 3,1% af alle søgninger på engelsk og op til 5% af alle søgninger i lande, hvor spam er mere udtalt (Polen er nævnt som eksempel). Man kan så diskutere, hvor Danmark er placeret i den forbindelse, men danske sider er allerede “ramt”.

Er du blevet ramt af Google Penguin?

Du kan således opleve en lang række forskellige udsving i trafikken på dit website, og udviklingen kan skyldes mange forskellige opdateringer. Er du specifikt blevet ramt af Googles Penguin Update skal udsvinget altså først være sket efter den 24. april.

Googles seneste opdatering er – som Panda opdateringen – en algorimisk ændring, og er derfor udrullet automatisk. Der er således ingen websites, der har modtaget en manuel straf, som det ellers ofte er tilfældet ved straffede sites. Man kan derfor heller ikke benytte den “normale” mulighed for at anmode om en ny gennemgang af ens website, hvis man mener, at sitet er ramt af updaten uretfærdigt.

Google er dog tilsyneladende opmærksom på, at nogle websites kan være uretmæssigt ramt i forbindelse med opdateringen – og har derfor stillet en specifik feedback form til rådighed.

Se den officielle udmeldelse fra Google her.

Har du bemærket Googles Penguin update, og har du oplevet et nyligt fald i trafikken?

LinkLove London 2012: Masser af Link Building tips (2/2)

Wil Reynolds: Stalking – How you land the links you want

Wil Reynolds, ejer og CEO af Seer Interactive, var den absolut bedste sceneperformer og indtog scenen med en enorm energi – hvilket bestemt også var tiltrængt sidst på eftermiddagen.

Wil Reynolds præsenterede en proces, hvorved det er muligt at overvåge dit link prospects aktivitet på nettet. På den måde, kan du være tilstede dér, hvor dine prospects er og ved at være behjælpelig, kan du måske få et link.

RSS feeds er tilgængelige på næsten alle større og seriøse sites. Det har Wil udnyttet ved at opsætte et helt dashboard i iGoogle, kun med informationer om sit “offer”. Dashboardet er sammensat er RSS feeds fra følgende sites:

  • Twitter
  • Google news
  • “Offeret’s” blog
  • “Offeret’s” Google+ side
  • Spørgsmål oprettet af ”offeret” på Quora

Alle RSS feeds er fundet ved hjælp af chrome pluginet RSS Subscription Extension.

Ved at overvåge overstående vil man uden tvivl få flere lejligheder til at hjælpe sit ”offer” eller mulighed for – på anden måde – at starte en dialog. Derfra er det op til dig selv at score linket.

Key takeaways

  • Et iGoogle dashboard er en nem og hurtig måde at følge et link prospect på flere forskellige platforme.
  • JFDI (Just Fucking Do It)

Tom Anthony: Putting the love back into links

Tom Anthony er kendt for sin tekniske tilgang til SEO og for sine superfede og gratis tools: SERP Turkey, Social metrics for Chrome, Link profile i Google Docs osv.

Ved Linklove i London talte Tom Anthony’s om, hvordan Google måske kan være ved at omdefinere værdien af et link.

Google har på det seneste forsøgt sig med flere opdateringer for at komme spammy sites til livs. For kort tid siden fortalte Matt Cutts, at Google arbejder på en ny link opdatering og for to uger siden deindekserede Google hele BuildMyRanks blognetværk.

Med udgangspunkt i at Google måske er ved at vågne op til dåd, forudser Tom Anthony, at Google vil begynde at udregne en Author-graph (AuthorRank). På samme måde som den nuværende link-graph (PageRank). En kombination af de to vil så give ”den nye PR/link værdi”:

 

 

Key Takeaways

  • Bliv en trusted author (rel=”author”)
  • Fokusér på eksisterende trusted authors, som link prospects.

Martin MacDonald: Tips, tricks & secrets from the trenches

Martin MacDonald har tidligere været Head of SEO hos OMD UK, men er nu hos Expedia. Han er kendt for at gå egne veje og for at “crowdsource” link building via kreative metoder.

Martin MacDonald startede sin præsentation med en kort repetition fra sidste år: Brug widgets, plugins og temaer til at bygge links. Næste tips var at opsætte sit eget affiliate netværk. Brug hashtag som separator i stedet for det sædvanlige “?”. Har du ikke ressourcerne til at eksekvere overstående, så kan du altid give ting væk i bytte for links.

Key takeaways

  • Byg widgets/tool/tema osv. til store online CMS systemer
  • Byg dit eget affiliate netværk
  • Giv ting væk

Will Critchlow: Mediocre to Great

Will Critchlow, ejer af distilled, brugte sin taletid på at forklare, hvordan man går fra middelmådig til ekspert.

For at gå fra middelmådig til at være ekspert kræver det, at du ved, hvordan du performer i forhold til dine konkurrenter. Det gør du ved give dig selv karakter i forskellige discipliner:

  • 0 = Very low / none: Not a priority / not something you invest in / not something you are successful at –
  • 2 = Basic competitiveness: You invest time and money in this area
  • 4 = Core competitiveness: You keep pace with and occasionally outstrip competitors in this area. In most areas, for most companies, this will be as good as it gets.
  • 8 = Industry leader: Known for being at or very near the top of all sites in your industry in this area. This is a deliberately high bar.
  • 16 = Internet leader: An impartial observer has selected you as a case study / example of excellence in this area across all niches online. Many companies achieve nothing rated this highly and it will be exceptionally unusual to score this highly in multiple areas

Er du for subjektiv, så få en objektiv person til at bedømme dig eller din virksomhed. Gør det samme med dine konkurrenter og benchmark. Fokusér på det du allerede er middelmådig til og bliv den bedste.

Key takeaways

  • Bliv ekspert på et område. Vi lever i en verden hvor den der excellerer vinder.

LinkLove 2012 i London var et rigtig godt og velarrangeret event, som klart kan anbefales. Talerne er blandt de bedst SEO folk i verden, og er hverken bange for at dele ud af deres viden eller erfaringer.

Da temaet på konference er meget specifikt, er niveauet selvfølgelig også dét højere end på en generel konference. Det kan muligvis skræmme nogle væk, men det betyder også, at du ikke kan undgå at blive bare en smule klogere, uanset hvor meget erfaring du har.

Tager man alle præsentationerne i betragtning, kan man i forhold til sidste års konference konkludere, at talerne var mere tilbageholdende med de kortsigtede strategier. Om det skyldes usikkerheden omkring Googles nært forestående algoritmeopdatering imod over-optimerede hjemmesider skal jeg ikke kunne sige. Set fra en professionel vinkel er det dog positivt, og det hjælper med til at løfte link building op på et højere niveau.

LinkLove London 2012: Masser af Link Building tips (1/2)

Et stort konferencecenter i centrum af London, flere hundrede SEO nørder, 8 af de mest anerkendte SEO folk og en af verdens smukkeste storbyer. Distilled’s LinkLove London 2012 var på alle måder, en virkelig god konference. Efter to ugers fordøjelse er jeg klar til at bringe en opsummering og key takeaways fra verdens bedste link building konference. Her kan du læse det første indlæg af to omkring konferencens højdepunkter.

Rand Fishkin : F#$%! Link Building. Content Marketing FTW

Rand Fishkin, grundlægger af seomoz.org, startede som første taler. Det er ingen hemmelighed, at Rand Fishkin ikke har meget til overs for traditionel link building og er varm fortaler for inbound marketing.

Det kom derfor heller ikke som nogen overraskelse at præsentationen omdrejningspunkt var content marketing.

“Five reasons I invest in content vs. links”

  • Investering i content er en investering, der gavner flere online kanaler på samme tid.
  • Vær stolt af dit arbejde – gør internettet til et bedre sted!
  • Content er en del af en langsigtet strategi, selv hvis Google erstattes af noget bedre.
  • Content skaber links mens vi sover takket være sociale medier, nyhedsmedier, community osv.
  • Content skaber brand loyalitet og troværdighed.

“What content should I make”

  • Hvad er din målgruppe interesseret i?
  • Begræns ikke dit content til kun at handle om dig og dine produkter.
  • Eksempler på ekstraordinært godt indhold (men manglende SEO vinkel)
    • Fiskars: fiskateers (online community om meget andet end fiskar sakse)
    • Cut brooklyn: https://thisismadebyhand.com
    • Dollar shave club

Mike King: Quantifying outreach

Efter inspiration af @JamesAgate’s post om Outreach data statistik på YouMoz, har Mike King analyseret intet mindre end 300.000 outreach emails.

Datasættet er hentet fra iAcouire’s eget iRank samt Buzzstream.

Ud fra det datasæt har Mike og resten af teamet fra iAcouire beregnet procentdelen af svar og succesfuld opnåelse af link, som kan koges ned til følgende:

  1. Køn har ingen betydning.
  2. Skriv et personligt emne, eller en personlig åbning.
  3. Send dine mail i starten af ugen, eller i weekenden.
  4. Send dine mails tidligt om morgenen, så din mail ligger øverst i indbakken.
  5. Jo længere mailkorrespondancen er, jo større er chancen for at du får et link.
  6. Skriv gerne en lidt længere og mere forklarende mail.
  7. Fjern dit telefonnummer fra din signatur.
  8. Brug logo i din signatur – helst et logo med link til din hjemmeside.

Key takeaways:

  • Slet dine standard spamskabeloner og send personaliserede mails i stedet.
  • Hvis ikke du er en pige, så lad vær med at lade, som om du er.
  • Brug boomerang eller andre lignende tools til at forprogrammere afsendelsestidspunktet – i weekenden og tidligt om morgen.

Branko: Social Media & Links. The Love Story (with numbers)

Flere og flere SEO eksperter råber op omkring vigtigheden af sociale medier, men indtil nu har vi ikke set mange beviser. Branko fra RankAbove havde derfor sammensat en præsentation med fokus på sociale medier set fra en link builders perspektiv. For at kunne lave en analyse skal der bruges data, og for at få adgang til data kræves følgende API’er:

Sociale medier:

  • Topsy
  • FB open graph
  • Twitter
  • G+

Link data:

  • MajesticSEO

Til at kæde de mange data sammen, kan der bruges excel og SeoTools for excel, eller et hvilket som helst programmeringssprog. Ved at sammensætte data fra de forskellige API’er er det muligt at lave en linær funktion for, hvor mange links x antal shares/likes/pluser osv. vil give i afkast:

1 tweet: 0,6 link
1 like: 0,5 link
1 share: 0,3 link
1 plus one: 15,97 link

Hvorvidt overstående tal overhovedet er brugbare, vil jeg ikke spekulere det store i. Fakta er dog, at der for eksempel ikke er taget højde for aktivitets- og størrelsesforskelle i brugerbasen, hvilket meget vel kan være grunden til at tallet for plus ones er så højt.

Jane Copland: Link Building like Michael Winner

Jane Copland er ansat hos Ayima og har tidligere være hos SEOmoz. Jane mener, at intet link er uopnåeligt og præsentationens fokus var ”How to get golden links”.

Jane påpegede, helt korrekt, at hvis man tænker som alle andre, får man de samme links som alle andre. Du skiller dig derfor aldrig ud fra mængden, og jager altid de samme links som dine konkurrenter.

I stedet bør du tænke som Michael Winner (engelsk mangemillionær), som er glad for, at London har indført busbaner og en bøde på 600 kr. for at benytte dem i bil. Han ser det, som en billig måde at komme hurtigt frem på – ”They only charge you 60 to use them, and you get no points! Wonderful value!”.

Samme vinkel kan bruges på OL i London 2012, hvor et hovedsponsorat, og deraf omtale og links, hurtigt koster flere hundrede millioner kr. I stedet for sponsoratet kan man få meget mere værdi for pengene, ved at sende en streaker ind på stadion/banen, men en webadresse på ryggen. Det koster kun 200.000 i bøde – eller i investering, afhængig af hvordan man ser det.

Eksempel på link building via PR og originalitet: https://wish.co.uk/zombie-boot-camp/

Key takeaways:

  • Intet link er uopnåeligt.
    Tænkt anderledes end dine konkurrenter.
    Tænk investering ikke køb – du har ingen sikkerhed for, at du får de links, du gerne vil.
    Golden links bør kun være et delelement i din link building strategi.

Læs med i morgen omkring fire andre spændende indlæg og min samlede vurdering af LinkLove London 2012.